Der kommer til at gå mindst ti år, før Vattenfall begynder at lagre CO2 fra kulkraftværker i den nordjyske undergrund.

Ifølge den oprindelige plan skulle det ske allerede i 2014, men det blev udskudt tilbage i september 2009. Nu er der kommet en dato på, og udskydelsen rykker projektet til tidligst i år 2020.

Årsagen er noget så kedeligt som prisen. CO2-lagring, der også kaldes CCS (Carbon Capture and Storage), er stadig langt fra at være kommercielt rentabelt, og derfor sættes det nordjyske projekt på standby.

»Vi strækker tidsplanen, fordi vi ikke har råd til at fortsætte. Vi tror stadig på CCS, men vi koncentrerer os om vores demoprojekter i Holland og Tyskland, hvor teknologien går godt,« siger kommunikationschef hos Vattenfall, Marianne Reedtz Sparrevohn til ing.dk

Hos Vattenfall håber man, at erfaringerne fra Holland og Tyskland baner vejen for, at det nordjyske anlæg ikke bare bliver endnu et demonstrationsprojekt.

Selvom CCS i Nordjylland er begravet, er det ikke dødt.

»Vi regner med, at CCS kan være kommercielt i 2020. Det er i øjeblikket vores bedste gæt, og derfor håber vi, at Nordjylland ikke bliver et demonstrationsanlæg men det første egentlige kommercielle anlæg,« siger Marianne Reedtz Sparrevohn.

CCS er omgivet af en lang række usikkerheder, antagelser og kvalificerede gæt.

Ing.dk har tidligere skrevet om usikkerheden forbundet med prisen på CO2-lagring.

Ifølge en norsk undersøgelse - Klimakur 2020 - vil prisen pr. ton fjernet CO2 ligge på mellem 1.200 og 2.050 kroner for de første anlæg, der står færdig i—ja, du gættede det nok, år 2020.

Men de beløb er helt anderledes, når man taler med Vattenfall.

»Vi tror på, at vi kan ende på en pris på 150-260 kroner pr. lagret ton CO2, « siger Marianne Reedtz Sparrevohn og fortsætter »Vi tror måske, prisen på CO2 stiger i fremtiden, men det er lidt en spådom.«

Hvorfor overhovedet satse på CCS, når der er VE-alternativer?

»Vi skal selvfølgelig investere i vind- og bølgekraft og energieffektiviseringer, men tilbage står vi altså med et forbrug af fossile brændsler. Pointen er, at vi bliver nødt til at bruge hele paletten, hvis vi skal løse klimaproblemerne.«

Samme konklusion er den amerikanske energiminister Steven Chu kommet frem til.

Han bevilligede i oktober sidste år 20 milliarder kroner til udviklingen af CCS-teknologi, og det første kommercielle kulkraftværk med CO2-lagring skal stå færdig i 2016.

Kul udgør omkring 25 pct. af jordens energiforsyning og står for 40 pct. af den globale CO2-udledning.