Fremtidens oliefelter og kortlægningsopgaver til søs bliver opdaget og løst af en hær af små, selvsejlende skibe.

Det spår norske forskere, der har udviklet en avanceret algoritme, som gør det muligt for små, ubemandede både, USV’er (unmanned surface vehicles), selv at navigere—uden menneskelig fjernstyring.

»I dag gennemføres alle kortlægningsopgaver til søs af bemandede fartøjer, som har en begrænset kapacitet. Med USV’er kan man skære drastisk ned på tiden det tager at kortlægge et havbundsområde eller lede efter olie- og gasressourcer,« siger Morten Breivik fra norske CeSOS (Centre for Ships and Ocean Structures) til tidsskriftet Gemini.

Siden anden verdenskrig er fjernstyrede, ubemandede både blevet brugt til en række formål som minerydning og havneovervågning til søs, men i fremtiden bliver det ikke engang nødvendigt med fjernstyring af de små USV'ere.

I praksis fungerer det ved, at de ubemandede både sejler efter et på forhånd defineret punkt. Det kan fx være 300 meter styrbord for moderskibet, så når moderskibet ændrer kurs, gør USV’erne det også.

»På samme måde som en raket jagter et fjendtligt fly i luften, jagter de ubemandede både et virtuelt, bevægeligt punkt på havets overflade. Punktet er defineret i forhold til moderskibet og bevæger sig sammen med det,« siger Morten Breivik fra CeSOS.

På den måde kan en hel hær af små ubemandede både, ledet af et moderskib, klarlægge store områder til havs billigere og hurtigere end med den nuværende teknologi, hvor alle kortlægningsopgaver udføres af bemandede fartøjer.

Erfaring med droner
Fjernstyrede droner, der bruges i krigen i Afghanistan, har en tendens til at falde ned. En ubemandet båd har nogle andre udfordringer.

Hvis den skal kunne manøvrere trygt på egen hånd, skal den være i stand til at styre uden om uforudsete forhindringer som andre både, kanoer og drivtømmer.

Derfor kombineres planlægningen af bådens rute i forhold til moderskibet med en ’kollisions-algoritme’, så USV’erne undgår fremmede objekter.

»Hovedudfordringen for at tage systemet i brug er sensorløsninger. Der skal sammensættes en sensorpakke, som vi kan stole på, og som kan registrere både store og små objekter i alle typer sigtbarhed og vejrforhold,« siger Morten Breivik fra CeSOS