Danmarks gamle skove skal kortlægges fra rummet
Dansk firma har udviklet metode til at finde gamle skove, der er nøglen til at bestemme skov med høj biodiversitet. Nu skal metoden bruges til at finde Danmarks gamle skove ved hjælp af satellitdata.
Skov ved Vejlefjord kortlagt fra rummet. Mørkere farver (lilla) er den ældste skov. (Grafik: Prins Engineering)
Dokumentation
Danmarks gamle skove skal nu kortlægges fra rummet. Bag initiativet står rumfartsorganisationen ESA og EU-programmet GMES (Den Europæiske Jordobservationstjeneste).
Metoden til kortlægning er udviklet af det danske firma Prins Engineering og er baseret på satellitdata fra de amerikanske Landsat-satellitter. Prins Engineering har udviklet metoden via flere års studier af Europas rigeste skov Bialowieza i Polen og Hviderusland. Her har metoden vist nøje sammenhæng mellem skovklassifikationen og områder med høj biodiversitet.
Nu skal metoden benyttes i Danmark og vise, hvor de største og mest forskelligartede gamle skove findes, heriblandt flere mindre kendte lokaliteter som Trelde Næs ved udmundingen af Vejlefjord.
Den bagvedliggende skovklassifikation indeholder flere gamle skovklasser, der har vist sig at have sammenhæng med blandt andet udbredelse af såkaldt biologiske indikatorarter.
Kortlægningen af gammel skov er rettet mod den løvskov, som er ældre end 90 år, da skoven her ændrer karakter og bliver biologisk interessant og gennemføres for Skov og Landskab og Skov- og Naturstyrelsen.
Den nye kortlægning kan også benyttes til mere dybgående analyser af biodiversitet, hvis den for eksempel sammenstilles med andre data kilder som ældre skovkort og felt data.
Den danske naturskovsstrategi sigter mod, at ti procent af skovarealet inden 2040 skal have stor natur og biologisk mangfoldighed. Indtil nu har man ikke haft nogen standard for en ensartet kortlægning af gammel skov i Danmark. Specielt uden for statsskovene er viden begrænset, men meget efterspurgt.
Den nye kortlægning er et væsentligt bidrag til at udpege bevaringsværdige skovområder i Danmark. Hermed får Danmark et bedre rapporteringsgrundlag til en række internationale organer som tilgodeser biologisk mangfoldighed herunder EU’s Natura2000 netværk og forskellige FN-konventioner.
