blogs kategori-billede

Toyota slår igen med tung ingeniør-rapport

Af Rolf Ask Clausen,  tirsdag 09. mar 2010 kl. 09:31

Professoren, der kortsluttede en Toyota-speeder og skabte acceleration uden fejlkode i bilcomputeren, har sådan set ret: Men hans scenario er fuldstændig urealistisk og utroværdigt.

Tilsvarende fejl kan skabes på biler som Honda Accord 2008, Mercedes E350 2009, BMW 325i 2003, Chrysler Crossfire 2005 og Subaru Impreza Outback 2006.

Det viser den ventede rapport fra ingeniørfirmaet Exponent (som varslet på Motorbloggen). Rapporten, der nu er offentliggjort af Toyota, giver en yderst grundig gennemgang af Toyotas speeder og af kortslutningsforsøg med en række konkurrerende mærker.

Endelig er der en meget illustrativ powerpoint.

Samtidig påviser Exponent, at et for Toyota meget fatalt tv-indslag på ABC, er manipuleret!

Rapporten fremstår dermed som endog usædvanlig kraftige bøllebank til Toyota-kritikerne, som indtil nu har haft næsten frit slag.

Reaktionen fra kritikerne (som jo lever af at lave ballade på forbrugernes vegne i retssale) er da også lidt tør i munden.

Noter:

• Problemstillingen breder sig til andre mærker
• Exponent tjekker primært udenlandske mærker
• Toyotas kredsløb er ikke godt nok

Læs rapporten. Lad os diskutere den!



09. mar 2010 kl 10:04

avatar

Poul-Henning Kamp

Dagens Toyota...

Fra The Guardian her til morgen:

Toyota's safety crisis deepened further last night when police officers in California were called to stop a runaway Prius that was accelerating out of control on a busy highway.

The driver, 61 year-old James Sikes, called Highway Patrol officers on his mobile phone after the 2008 Prius suddenly began to accelerate of its own accord while he was driving down the Interstate 8 freeway outside San Diego. The vehicle reached speeds of 94mph during the incident, which lasted more than 20 minutes.

http://www.guardian.co.uk/busi...pped

Jeg synes faktisk heller ikke de slides er nogen særligt imponerende tilbagevisning, når vi har set at de to sensorer ikke er adskilt tilstrækkeligt inden i speeder-pedalen.

Poul-Henning


09. mar 2010 kl 14:11

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Dagens Toyota...

faktisk heller ikke de slides er nogen særligt imponerende tilbagevisning, når vi har set at de to sensorer ikke er adskilt tilstrækkeligt inden i speeder-pedalen.

Enig. Pedaldesignet er problematisk. Den har vi diskuteret.

Der mangler bare et link. Der er ingen påvist forbindelse mellem denne hjemmelavede kortslutning og de bortløbne Toyota'er.

Til gengæld er det ganske godt underbygget at ABC's nyhedsindslag er manipuleret. Og at tilsvarende kortslutninger kan skabe tilsvarende problemer i andre biler.

Det lugter af "Right car, wrong problem" + lidt manipulation med den offentlige mening.

Ser I noget andet end jeg ser?


09. mar 2010 kl 15:45

Michael Zetlitz

Re: Re: Dagens Toyota...

Amerikansk bilindustri i l... til halsen, staten opkøber en masse aktier, der indløber meldinger om at den største konkurrent overhovedet har problemer med en defekt speederpedal, som tilmed har forårsaget dødsfald.

Der er mange som har stor interesse i at puste historien mere op for at varetage deres egne interesser. Mens andre gerne vil tage luften ud af historien.

Det er jo det rene paradis for spindoktorer og advokater.


09. mar 2010 kl 16:08

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Dagens Toyota...


Til gengæld er det ganske godt underbygget [...]
Og at tilsvarende kortslutninger kan skabe tilsvarende problemer i andre biler.

Det det er der jeg synes det bliver interessant: Hvem har lavet pedalen og hvilke andre bil(mærk)er sider den i ?

Det er jo helt sikkert ikke Toyota der har lavet pedalen selv, men er (elektronik-)designet Toyota, eller er det en standardvare ?

Poul-Henning


09. mar 2010 kl 18:24

Jens Madsen

Re: Re: Re: Dagens Toyota...

Tilsvarende fejl kan skabes på biler som Honda Accord 2008, Mercedes E350 2009, BMW 325i 2003, Chrysler Crossfire 2005 og Subaru Impreza Outback 2006.
Gør dette problemet mindre?

Vi ved samtidigt, at der sandsynligvis har været problem på andre bilmodeller. Biler er tilsyneladende blevet godkendt, med denne fejl.


10. mar 2010 kl 02:07

Leif Neland

Re: Re: Re: Re: Dagens Toyota...

Som der står; for at "snyde" elektronikken skal der laves en kortslutning mellem to ledere, og desuden etableres en modstand af en bestemt størrelse mellem disse og en tredie.

Hvor sandsynligt er det?

Det minder om filmen/bogen "Forargelsens Hus", hvor politiet bliver tilkaldt af en forarget dame, der kan se det offentlige urinal i brug. Det viser sig, at det er muligt, hvis man tager en taburet, og står på køkkenbordet og ser skråt ned langs muren igennem det øverste fag i køkkenvinduet...

Hvis man konstruerer en "speedersimulator", der giver signaler, der nøje svarer til de rigtige signaler, så er det ikke underligt, der gives fuld gas.

Det er muligt, der er et problem med gaspedalen, men det er altså ikke dette, der er problemet.


10. mar 2010 kl 02:30

Michael Eriksen

Washington Post

Ikke alle i USA har knald i låget over dette problem. En skribent fra Washington Post skriver bl.a:

Finally, Toyota can't say this, but I can: Some of the cases of runaway acceleration could have been caused by driver error. Think about the times you've been in an accident, a near-miss or -- more to the point -- a distracted-driving situation that almost veered out of control. You remember the white-hot spike of fear that shot up your spine. You remember the shakes afterward. But do you remember what you did during those few seconds of panic? Do you remember where your feet and hands and eyes went?

http://www.washingtonpost.com/...html


10. mar 2010 kl 07:50

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Washington Post

Ikke alle i USA har knald i låget over dette problem. En skribent fra Washington Post skriver bl.a:
Finally, Toyota can't say this, but I can: Some of the cases of runaway acceleration could have been caused by driver error.


Det er fristende at tænke endnu længere.

<FICTION>
Man ejer en Prius. Der er fuld opmærksomhed fra pressen. Forbrugeradvokaterne ved hvad de skal tjene på i 2010 - class action mm. Man er gammel. Mangler penge. Man har hørt Lexushistorien, hvor familien ringede efter hjælp under den vilde kørsel. Man finder en lang vej og medbringer en opladt mobil.
</FICTION>

Sådan er det *naturligvis* ikke foregået. Og der er heller ikke en eneste af de andre runaway-episoder, der ikke er fuldstændig sande.

Husk proportionerne, men lad os på den anden side ikke glemme, at der er designproblemer på bilernes elektronik.


10. mar 2010 kl 23:32

Per Bøwalt Møller

Re: Re: Washington Post

Efterhånden er det blevet fortalt, at amerikaner ikke ved hvad N er på automatgearkassen, og de tilsyneladende heller ikke er klar over at man kan stoppe motoren ved at holde startknappen nede 3 sek.
Den sidste episode tyder på, at dette stadig - trods al omtalen - ikke er noget den mening toyota ejer har tænkt over (til trods for at alle os andre, der ikke har automatgearet biler med smart startknap usw., efterhånden har luret det). Men helt ærligt: han ringer til politiet, der kører ud til ham (som altså brager afsted med 150 km/t), kører op foran ham, hvorefter både politibil og Prius bremser + politiet siger han skal trække håndbremsen, og i al den tid er der INGEN - heller ikke hos politiet, der kommer i tanke om at man kan hive den i N (som jo er bekræftet at det er muligt). Jeg syntes det lyder helt vildt!

Ikke for at undsige Toyotas problemer, men de her historier er altså meget mystiske!


11. mar 2010 kl 12:57

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Dagens Toyota...

Tilsvarende fejl kan skabes på biler som Honda Accord 2008, Mercedes E350 2009, BMW 325i 2003, Chrysler Crossfire 2005 og Subaru Impreza Outback 2006.

Gør dette problemet mindre?

Nej, men er det rimeligt at Toyota alene skal gøres til syndebuk, hvis det er et generelt problem ?

Og hvis det samme problem ikke viser sig i de andre biler, med samme design, så er det nok mindre sandsynligt, at det er dette problem der viser sig i Toyotaerne.


12. mar 2010 kl 00:22

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Dagens Toyota...

og de tilsyneladende heller ikke er klar over at man kan stoppe motoren ved at holde startknappen nede 3 sek.
Vil du ikke vil være nervøs ved en sådan operation i en Toyota? Hvad ved du om, hvad der sker, når motoren stopper? Vil servoforstærkeren koble ud, og kan bilen styres uden? Sættes ratlås også til, så snart rattet er i ligeud stilling? Før, at Toyota besvarer disse spørgsmål, og forklarer hvad der præcis sker, når motoren slukkes, er der måske god grund til, at forsøge at bremse bilen så meget ned først, og finde en strækning der går ligeud, inden at bilen stoppes ved at "resette" elektronikken, meddens bilen er i bevægelse.


12. mar 2010 kl 09:36

Per Bøwalt Møller

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Dagens Toyota...

Vil du ikke vil være nervøs ved en sådan operation i en Toyota?

Ville helt sikkert bare flå den i N, bremse ned og prøve at slukke den.
Men hvis det ikke var muligt at få den i N, ville jeg på et lige stykke stoppe motoren, og så ellers få bremset med både drift og om nødvendigt håndbremse. Syntes det er virker mystisk at man ringer til politiet i stedet for at gøre noget. Ville du begynde at ringe til politiet, hvis du sad i en bil der gik amok?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.