Jeg tænke det var på tide, lige at opdatere bloggen med arbejde på vores lille rumskib, Tycho Brahe-1.
Inde i Tycho har jeg fået på-svejset stripholdere til ledningerne der løber fra kontrolpanel ved toplugen til bunden mod subsystems-rack. Der er sat stop til subsystems-rack, så det ikke kan rykke sig frem mod sædet, samt lås på rack, så det kan holdes fast.
Kontrolpanelet er blevet designet og er nu i hænderne på Flemming Nyboe og Thomas Scherrer. Dette panel, placeret ved toplugen, skal fungere som et I/O panel til alle rumskibets elektriske funktioner, så man udefra kan oplade batterier, lave diagnosticering og trække data ud og ind. Der er desuden lavet nogle simple opdelinger af power-kontrol, så man selvstændigt kan tænde for navigations-system (inklusive IMU), pyroteknikken og fx kameraer. Gunden til denne opdeling er at visse elementer sluger meget strøm og ikke alt er fordelagtigt/sikkert at have aktiveret, på een gang.
Diagrammet for hele rumskibet elektronik er blevet skabt, og er ligeledes i kyndige hænder hos Flemming og Thomas, til videre produktion
Aerospike blev færdiglavet for nogle uger siden. Basen er lavet og doneret af Damvig Develop, ud fra en præcis 3d-model, så den passer til akryl-dome, hvor den skal sidder MEGET præcis. I denne base har jeg mekanisk låst et mufferør med epoxy, hvori man kan fastskrue selve spiken. Den består af et 50 cm lang rustfrit-rør, med en godstykkelse på 2 mm. Ca 10 mm over basen, på spiken, har jeg drejet et skåneled, så røret automatisk knækkes, hvis en faldskærm skulle på lyst til at hænge sig selv der. På det tidspunkt har aerospiken ingen funktion alligevel.
I enden af dette 50 cm rør sidder selve aerospike-pladen, der skaber den ønskede aerodynamiske profil, ved overlydshastigheder. Den er ca 80 mm i diameter og ligeledes drejet af rustfrit stål. Det er her festen sker, så derfor valgte jeg dette materiale.
Aerospiken giver anledning til nogle ekstra udfordringer, ikke mindst designet og dimensioneringen i sig selv. Men, samtidig så er den med til at ned-dæmpe de tæsk akryldomen ellers ville få på vejen op.
Tryk-skrogets ydre er blevet pudset ned, så jeg kunne gennemgå mine svejsninger og desuden gøre klar til pålægning af varmeskjold. Varmeskjoldet kan dog først lægges på, når de sidste svejsninger inde i trykskroget er færdige (hvilket pt vil sige holderne til I/O panelet). Tidligere var antennerne også en interessant udfordring fordi de skulle gennemføres i trykskoget. Og varmeskjoldet måtte derfor vente på at disse var lavet, testet og godkendt. Jeg har dog valgt (med godkendelse fra Thomas Scherrer) at rykke alle skibets antenner ned på service-sektionen, som er det trykløse tønde i bunden af Tycho, hvori også faldskærmene sidder. Vi har alligevel data- og el-gennemføring fra trykskrog til service-sektionen, så derfor kan antennerne ligeså godt blive smidt derned.
I sidste uge, lavede jeg det tryksætnings-system, som kan bruges til at teste trykskroget for både tæthed og 1.5 bars overtryk. Mellem trykskrog og servicesektion har jeg placeret en 2 mm gummipakning og toplugen forsejles med en 3 mm gummipakning på trykskrogs-flangen og en 4 mm skumring på selve karmen, der holder akryldomen. I fredags fik jeg lukket hele dyret og sat ca 0.2 bars overtryk på, for at teste tætheden. Ved at "male" skibets vigtige punkter med sæbevand, evt lækager kan nemt ses. Jeg måtte konkludere at selve topluge-pakningerne skal laves med andre dimensioner og materialer. Der forsøges nu med gummi og neoprene. De er sendt til skæring og sikkert klar i morgen.
Når jeg har fået toplugepakningen til at fungere tilfredsstillende, skal jeg sætte 1.5 bars overtryk på. Desværre kan jeg ikke gøre dette hydrostatisk, da en del er sædet er i toplugen. Det kan jeg ikke udsætte for vand. Det betyder dog at skulle rumskibets trykskrog briste ved testen, bliver skaderne betydelige. Men, hvad faen. Nogle påstår at det går hurtigere at lave tingene anden gang...
Jeg har lavet Tycho Brahe-1 i en 3d-model på en maskine ude i byen, så skulle man få lyst til at kigge nærmere på den, så hent den her:
Det kræver dog du bruger denne viewer:
Ad Astra
Kristian von Bengtson
10. mar 2010 kl 09:38
specielt var 3D modellen af Tycho god.
I den forbindelse har jeg 3 spoergsmaal
1. Trykluftsystemet som er tegnet ind paa de gamle tegninger kan ikke mere ses paa den nye - der det fordi kontrollen nu bliver "elektrisk"?
2. Hvor skal RCS (Reaction & Control System) puttes ind? Kunne vi eventuelt faa en update paa elektronikken? Sensore etc.
3. Hvornaar foregaar droptesten? Er alt klart?
Hej Peter,
tak
1. De gamle tegninger på hjemmesiden, skal væk snarest muligt. For svaret er ja. Vi benytter os ikke mere at trykluft til hverken seperation af tycho og HEAT, eller faldskærme. Det er pyroteknisk, styret af en timer, der kan overrules fra jorden.
2. RCS skal sidde helt bagerst i service-modulet. Der er 8 små huller i bunden af Tycho. Det er til hver af disse RCS-dyser. Det skarpe øje vil bemærke at disse 8 huller vender 45 grader forkert, på 3d-modellen her. Jeg har nemlig drejet servicemodulet 45 grader, så jeg ikke får vindfang i 2 faldskærms-kamre, når skibet ligger på siden på vej ned gennem atmosfæren, efter at streamer (kammer 1) og drogues (kammer 2) er åbnet. Jeg har bare ikke fået vendt RCS-hullerne i 3d-modellen.
3. Mht droptesten, så har jeg valgt at gå linen helt ud. Det vil sige at vi laver droptesten, når skibet falder under opsendelsen til sommer. Der har været snak omkring fordele og ulemper. Det giver os en del flere måneder til produktion på rumskibet. Jeg vil også hellere have evt fejl med faldskærme til sommer når vi sender op, end to måneder før vi gør dette, som kræver at jeg skal lave et nyt rumskib (måske helt fra bunden). Husk, at opsendelsen, med alt hvad det indebærer er et eksperiment.. Vi tillader at alt kan ske.
Ad astra
Kristian von Bengtson
10. mar 2010 kl 13:52
Hey,
Har I brug for video ell. fra luften i forbindelse med opsendelsen?
Jeg kunne da snildt ligge i et lille pap-fly og tøffe rundt i nærområdet, hvis det skulle være?
Mvh Michael Bojsen
10. mar 2010 kl 14:54
Ang. punkt 3 ovenfor: Det er modigt, og knæk og bræk.
Jeg sad og kiggede på jeres "eksplosionsvideo'er og fik den idé at I kunne bruge den udsprængte dør som et slags drivanker til at hive faldskærmen ud. Altså: En line bundet fast til centrum af døren trækker i faldskærmen.
For den dør kommer da helt sikkert ud. Jeg er mindre sikker mht. faldskærmen.
10. mar 2010 kl 17:53
Pointen med sprængstofferne er at blæse "døren" væk. Faldskærm vil blive suget ud af den forbi passerende luft... Så vidt jeg har forstået.
Jeppe,
Korrekt. Vi vil dog gerne have at faldskærmen enten ryger helt ud, eller bare titter lidt frem. Begge dele er nok. Så skal den nok få fart på.
Skulle den blive siddende derinde, er jeg sikker på at den nok også vil komme ud pga fx under- eller overtryk..
Kristian von Bengtson
10. mar 2010 kl 20:21
OK, det var bare en tanke. Gider du sige til Peter at han skal checke sin uc3nautilus - mailbox?
10. mar 2010 kl 22:53
Peter jeg kan egentlig godt følge din idé... spørgsmålet er hvordan det skal laves.
For når faldskærmen så er trukket skal forbindelsen til lugen kappes, ellers risikere man jo at lugen kommer til at beskadige faldskærmen eller endnu være selve rumskibet.
Måske noget forsinket pyroteknik kan løse problemet?
Forestiller mig følgende proces:
eksplosion 1-> Seperation af lugen -> Forsinkelse -> eksplosion 2 -> kapning af forbindelsen fra lugen til streamer
11. mar 2010 kl 14:06
Jeg kunne da snildt ligge i et lille pap-fly og tøffe rundt i nærområdet, hvis det skulle være?
11. mar 2010 kl 14:18
Hvad med noget mere simpelt: En lang, tynd line. Linen er så lang at lugen kommer fri af skibet og opnår en passende seperationshastighed. Når så linen er rullet helt ud, rykker den i streameren før den brydes af lugens inerti. Med skibets høje hastighed (er det 850 km/t?) vil der komme noget af et ryk, der kan knække enhver line.
Jeg antager selvfølgelig at lugen er tilpas aerodynamisk elendig, så den taber hastighed hurtigere end skibet.
Eller (hvis I vil have sikkerhed for at lugen er væk) lidt mere kompliceret: Hvis linen via en tre - rings lås udløser en fjederanordning der skyder streameren ud.
11. mar 2010 kl 14:51
Der er jo restriktioner i luftrummet på dét tidspunkt.
89
