Forskerne har opdaget, at Jordens magnetfelt er 200 millioner år ældre end hidtil antaget, og at den tidlige jords magnetfelt kun var cirka halvt så kraftigt som det, der findes i dag.

Disse faktorer har betydning for den mængde vand, der fandtes på den tidlige Jord – og måske på livets udvikling.

Et så svagt magnetfelt har også betydet, at der har eksisteret nogle helt fantastiske polarlys, der er nået helt ned til Spanien og det sydlige Italien.

Jordens magnetfelt skabes af den turbulente rotation af Jordens smeltede kerne. Magnetfeltet strækker sig uden om Jorden og et godt stykke ud i rummet, hvor det møder den indkommende solvind. Dette område kaldes magnetospausen. Magnetfeltet beskytter Jordens overflade og dens beboere i mod Solens stråling, hvilke kan skade de levende organismer og fjerne atmosfæren.

Hidtil har man kun vist ganske lidt om Jordens magnetfelt kort efter at Jorden blev dannet for 4,5 milliarder år siden. For at lære mere om det tidlige magnetfelt har John Tarduno fra University of Rochester og hans kollegaer fra University of KwaZulu-Natal i Sydafrika undersøgt krystaller i gammel klipperformationer, der har bevaret magnetiske spor.

Nogle vulkanske klipper, kaldet daciter, indeholder små kvartskrystaller på nogle få millimeter. Disse indeholder små magnetiske elementer på nogle få nanometer, der fungerer som små kompasser. Disse blev låst fast da den vulkanske klippe blev kølet ned fra varm smeltet magma og til hård klippe.

John Tarduno har undersøgt de bedst bevarede klippestykker fra en 3,5 milliarder år gammel klippeformation i Sydafrika. Denne klippeformation er den ældste kendte klippe som stadig eksistere på Jordens overflade.

Ved hjælp af en speciel magnetisk detektor har man via 3,5 milliarder år gamle krystaller i klippen, fundet spor af et magnetfelt som var mellem 30 og 50 procent svagere end nutidens magnetfelt. Resultaterne er blevet offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Nature.

Ifølge John Tarduno bremser magnetfeltet solvinden og forhindre den i at fjerne molekylerne i Jordens atmosfære. Men i Jordens tidlige historie var magnetfeltet svagere og Solen roterede hurtigere, hvilket betød en kraftigere solvind. Hermed var magnetospausen meget tættere på Jorden, blot cirka fem gange Jordens radius, mens den i dag er ude i en afstand af cirka 10,7 gange Jordens radius. Derfor har solvinden været meget kraftigere på Jorden og den har fjernet mange flere flygtige molekyler, som f.eks. brint, fra atmosfæren end i dag. Tabet af brint betyder også tab af vand, siger John Tarduno til space.com.

Set i lyset af, at Jorden i dag er dækket af 70 procent vand, betyder det, at der må have været meget mere vand på Jorden dengang, påpeger forskerne.

Både vand og et beskyttende magnetfelt er vigtige for livets udvikling som vi kender der. Hermed har de nye resultater også betydning for, hvordan livet er opstået på Jorden, og på hvordan det kan opstå på andre planeter uden for Solsystemet.

For at søge efter planeter med liv, må man se på deres moderstjerne og dens stjernevinde, samt på hvor meget vand der findes på planeten for at liv kan udvikle sige påpeger forskerne.