Einsteins relativitetsteori bliver udstillet for første gang
For første gang nogensinde udstiller Israel Academy of Sciences and Humanities Einsteins 46 sider lange udkast til den generelle relativitetsteori.
I den svagest mulige belysning kan offentligheden nu for første gang studere hele Einsteins håndskrevne udkast til den generelle relativitetsteori.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
I anledningen af sit 50 års jubilæum udstiller Israel Academy of Sciences and Humanities nu for første gang Einsteins 46 sider lange håndskrevne udkast til den generelle relativitetsteori. Albert Einstein donerede allerede i 1925 siderne til det nyoprettede Hebrew University i Jerusalem.
Enkelte af siderne har været udstillet før, men det er første gang, at alle sider er tilgængelige for offentligheden på en gang.
Siderne præsenteres i et delvist mørklagt rum, hvor de kan ses i det svagest mulige lys bag glas i kasser, hvor temperaturen og luftfugtigheden nøje overvåges og reguleres.
»Man kan næsten se Einstein over skulderen, mens han arbejdede,« forklarer kurator Hanoch Gutfreund.
»Kommentarerne, der er tilføjet de mange sider, kaster lys over Einsteins fundamentale ideer og de udfordringer og vanskeligheder, han mødte«.
Hvis man melder sin ankomst på forhånd, er det muligt at deltage i en rundvisning af en times varighed. Udstillingen slutter den 25. marts.






