Derfor får hjerne-epoen Ritalin hjernen til at køre i højt gear
Medicinen Ritalin bruges lovligt af ADHD-patienter - og ulovligt af studerende, der vil forbedre eksamensresultater. Selv om stoffet har været på markedet i 60 år, er man først nu ved at forstå, hvordan stoffet virker.
Først nu - efter 60 års brug af Ritalin til sygdomsbehandling - begynder forskere at forstå, hvordan stoffet egentlig virker. Omkring syv procent af alle amerikanske universitets-studerende bruger ulovligt det koncentrationsfremmende stof for at forbedre deres studieresultater. (Foto: Wikipedia/Sponge)
Læs også
-
Britiske eksperter: Studerende risikerer dopingtest før eksamen
Læs mere om
Dokumentation
Medicinen Ritalin er blevet ordineret i mere end 60 år, men først nu løfter forskning sløret for, hvorfor stoffet får hjernen til at "køre i højt gear" og øger koncentrationen og indlæringsevnen hos blandt andet ADHD-patienter.
Det er velkendt, at virkningen af Ritalin (methylphenidate) ikke er begrænset til ADHD-patienter, da 70 procent af alle mennesker opnår en lignende indlæringsforbedring ved at indtage stoffet.
Et forskerhold fra University of California i San Fransisco har nu vist, at virkningen skyldes en øget dopamin-aktivitet dybt inde i hjernen, nærmere betegnet i området amygdala. Dopamin er en såkaldt neurotransmitter, altså et naturligt forekommende kemikalie, som indgår i signalvejen mellem hjerneceller.
Forskerne har nu gennem forsøg med rotter fundet ud af, at én bestemt slags dopamin-receptor D2 har betydning for evnen til at fokusere på en bestemt opgave, mens en anden receptor D1 medvirker til, at det indlærte sidder fast.
I nogle af forsøgene fik rotter både Ritalin og andre medikamenter, som blokerer for enten D2 eller D1 receptorer. Og i disse tilfælde udeblev Ritalin-forbedringen af henholdsvis fokus-evne og indlæringsevne.
Så "tuning" af hjernens indlæringshastighed og -effektivitet sker altså ved at justere på dopamin-receptorernes følsomhed.
»Da vi nu ved, at Ritalin forbedrer indlæringen via to specifikke typer af neurotransmitter-receptorer, så bør det kunne hjælpe med til udvikling af mere målrettede medikamenter med færre bivirkninger,« siger professor i neurologi, Antonello Bonci, til nyhedsbureauet Eurekalert.
Forsøget omfattede to grupper af rotter. En gruppe, som fik Ritalin, og en testgruppe, som fik saltvand i stedet. Undervejs blev alle rotterne udsat for opgaver, som blev belønnet med en sukkerfyldt lækkerbidsken, når de løste opgaven rigtigt. Opgaverne gik ud på at reagere på bestemte lyde eller lysglimt.
Indlæringens effektivitet blev målt ved at tælle, hvor mange belønninger, forsøgsrotterne var i stand til at skaffe sig.
Bruges af studerende og soldater
Koncentrationeevnen blev målt ved at sammenligne, hvor ofte rotterne afveg fra den fornuftige adfærd og spildte tid på den forkerte løsning. Mængden af sådan ukoncentreret adfærd faldt med 50 procent, når rotterne fik Ritalin, skriver forskerne i deres videnskabelige rapport.
Efter intelligensprøverne blev rotternes hjerner udtaget, hvorpå den del af hjernen, som kaldes amygdala, blev analyseret. Konklusionen er, at hjernens synapser bliver mere plastiske, mere parate til nye forbindelser, af behandlingen med Ritalin.
Forskningsrapporten er udgivet i magasinet Neuroscience 7. marts 2010.
Ingeniøren har i tidligere artikler beskrevet, hvordan Ritalin bruges ulovligt på mange amerikanske universiteter for at opnå bedre studieresultater. Ritalin bruges også af piloter og soldater i kampsituationer.






