Omstridt depot for 110.000 ton atomaffald bliver droppet
Efter ordre fra Obama har det amerikanske energiministerium trukket ansøgningen om at bygge det stærkt omdiskuterede slutdepot til atomskrot, Yucca Mountain. En kommission skal nu finde ud, hvad man så gør.
USA Energiministerium har trukket sin ansøgning om at bygget et slutdepot til landets atomafald ved Yucca Mountain, Nevada.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
USA dropper sine planer om at bygge et slutdepot til landets atomskrot i Yucca Mountain, Nevada.
Det står klart efter, at det amerikanske energiministerium, DOE, har trukket ansøgningen om at bygge depotet tilbage på ordre fra præsident Obama.
DOE skriver i forbindelse med tilbagetrækningen af ansøgningen, at et depot i Yucca Mountain ikke er en gangbar løsning til langtidsdeponering af det højaktive affald primært brugt brændsel fra atomreaktorerne i landet.
Årsagen er ifølge DOE, at den forskningsmæssige og ingeniørmæssige viden har udviklet sig meget, siden ideen om Yucca Mountain blev født.
Derfor bør fremtidige placeringer affaldet være 'baseret på omfattende og omhyggelige evalueringer'. Yucca Mountain, som projektet har set ud det sidste årtier, ikke vist sig som en 'effektiv løsning', skriver DOE i sin begæring.
Tilbagetrækningen af den over 8.000 sider lange ansøgning kommer knap to år efter, at den blev afleveret til de nukleare myndigheder i USA.
Den kan samtidig ses som kulminationen på forskellige rygter og mere eller mindre direkte meldinger fra Obamas administration om, at han ikke ville godkende Yucca Mountain som sidste hvilested for USA estimerede 110.000 ton brugt atomaffald.
I en pressemeddelelse fra DOE siger den juridiske chef, Scott Blake Harris, at præsident Barack Obama fortsat er ’fuldt engageret i, at USA opfylder sine forpligtigelser for langsitet opbevaring af atomaffald.’
Samtidig med afviklingen fa Yucca Mountain-projektet har Obama bedt energiminister Steven Chu om at nedsætte en særlig kommission, der minutiøst skal gennemgå USA’s politik på området og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan USA kan sikre en langsigtet løsning til at håndtere det brugte atomaffald.
Kommissionen holder sine første møder den 25. og 26. marts, oplyser DOE.
DOE har tidligere estimeret udgifterne til konstruktionen af depotet til 54,8 milliarder dollars (2008). Dertil var beregnet udgifter på 19,5 milliarder til transport fra de 121 nuværende, midlertidige depoter rundt om i USA.
Meldingen kommer samtidig med, at USA åbner op for byggeriet af de første nye reaktorer i USA i tre årtier.
Ifølge World Nuclear Association var der i februar 11 atomreaktorer planlagt og yderligere 19 på tegnebrættet i USA.






