/transport

Tørremaskine letter passagerfly for næsten 300 liter kondensvand

Opdateret 14.51: Flyselskabet Thomas Cook regner med at spare 25 ton brændstof per fly om året efter selskabet har investeret i seks svenske anlæg til at fjerne kondensvand fra fly af typen Airbus 320 og Airbus 321.

Klik for at se billedet i stort

Thomas Cook Airlines investerer to mio. kr. i tørresystem til energikrævende kondensvand.


Læs mere om

Af Julie Ring-Hansen Holt, mandag 08. mar 2010 kl. 13:34

Der kan samle sig op mod 295 liter kondensvand i blandt andet isoleringen i fly. Det koster på brændstofbudgettet, for ifølge flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia koster det 30 ton brændstof per fly om året.

Derfor har flyselskabet besluttet at investere i seks såkaldte Zonal Drying Systems til en samlet pris af cirka to millioner kroner. Det svenske anlæg skal fra foråret dræne vandet i flyselskabets fly af typen Airbus 320 og Airbus 321.

Tørringsteknologien kendes fra landbaserede tørresystemer til militærfly, men det svenske firma CTT har udviklet en letvægtsudgave på 26 kg, som kan sidde permanent i flytyper som netop Airbus 320 og 321. Systemet sidder allerede i som standardudstyr i Boeing 787 ‘Dreamliner’.

En ‘zonal dryer’ består af en ventilator, et varmelegeme og en rotor. Systemet trækker luft fra blandt andet lastrummet ind gennem tørreenheden.

Enheden fjerner fugten og puster den tørre luft ind i området mellem kabinen og det yderste lag af flyet. Her skabes et svagt overtryk af en barriere af tør luft, som tørrer isoleringen. På samme tid stoppes kondensering, fordi mængden af fugt, der kommer i kontakt med flyets kolde overflade, mindskes.

Ifølge Thomas Cook Airlines Scandinavia er investering i tørresystemerne tjent ind på omkring 2,7 år.

»Producenten garanterer, at mindst 85 procent af kondensvandet om bord vil være fjernet efter tre til seks måneder,« siger administrerende direktør Tom Clausen.

Ud over lavere energiforbrug har mindre kondens også betydning for korrosion, ødelagte exit-skilte, våde sæder og vægge, døre, der fryser til og meget andet.

Over ti andre internationale flyselskaber står på spring for at implementere systemet, fremgår det af den svenske leverandørs hjemmeside.

SAS siger til Ingeniøren, at selskabet indtil videre ikke har fundet det rentabelt at investere i tørresystemer til sine fly.

"Men det er noget, vi løbende regner på, fordi vi altid er interesserede i at bruge mindre brændstof. Men det afhænger af, om der er ny teknologi og af brændstofpriser," siger miljøchef i SAS Martin Porsgaard.



08. mar 2010 kl 14:30

Lars Jensen

Simpelt og genialt

Når man har siddet i regnvejr inde i et fly så forstår man hvor meget kondens der dannes bag panelerne


08. mar 2010 kl 14:44

Michael Jensen

Måske genialt, men....?

For omkring 7-8 år siden lavede jeg et oplæg til at installere Zonal Dryer i Maersk Airs B737-700 maskiner, hvor visse af flyene led under store mængder vand ophobet i isoleringen mellem kabine og fuselage skin. Så vidt jeg husker passer det meget godt med en tilbagebetalingstid på ca. 3 år på investeringen. Ledelsen ville dog ikke godkende projektet, da man mente at det var for lang horisont, så det blev aldrig til noget. Sterling havde allerede på dette tidspunkt indført systemet i enkelte fly, men valgte ikke at gå videre med det (af samme grund?).

Det bliver interessant at høre om Thomas Cook, når det kommer til stykket, synes at det stadig er en god ide.


08. mar 2010 kl 15:18

Morten Dalgaard

Re: Måske genialt, men....?

Jeg tror det øgede fokus på CO2-udledning og "Grøn profil" giver en ekstra bonus for flyselskaberne ved tiltag som dette. For 7-8 år siden var folk ikke særlig opmærksom på CO2-udledning og "drivhuseffekt", men efter at være blevet tæppebombet med et igennem de sidste par år betyder det meget for mange mennesker.
Ved at spare 25 tons brændstof om året kan flyselskabet fortælle kunderne at de har sparet 80 tons CO2 om året pr fly (så skidt med at flyet stadig lukker tæt på 8 ton ud i timen) - det er et rigtig godt salgsargument! Det ses inden for mange brancher at man satser grønt fordi det ikke kun er den rene spareeffekt, men også synergieffekter af en grønnere profil og af at få mere behagelige fly der giver en økonomisk bonus. Så det kan godt være at man spare udgiften ind på 2,7 år på ren brændstofbesparelse, men betyder det ekstra kunder i butikken samtidig kan det hurtigt blive en meget kortere ROI!

Det samme ses i bilindustri, elproduktion, søfart osv. - alle vil være grønne.


08. mar 2010 kl 15:34

Lars Verner Jensen

Tørre slimhinder..

SAS installerede dette system som et forsøg på 2 Boeing 767 for vel ca 10 år siden. Der blev også monteret måleudstyr til måling af luftkvaliteten i kabinen.

Konklusionen (hvis jeg husker ret) var at luften blev alt for tør, så det var ubehageligt at opholde sig på længere flyvninger. Besætningerne oplevede tørre slimhinder og en del problemer med statisk elektricitet.

Men det kan være at man har forfinet systemet nu så man ikke har disse gener mere.

(SAS talsmand må være af nyere dato siden han ikke ved det eller har undersøgt det)


08. mar 2010 kl 15:43

Gert Frikke

Re:affugtning

Affugtning af fly - det har vi brugt til vore glasfiber svævefly om vinteren i mere end 25 år. Det virker fortræffeligt. Forsvaret har da også brugt det i rigtig mange år på jagerfly.

Hvordan ser CO2 regnskabet ud, når man medregner elforbruget til affugterne?


08. mar 2010 kl 15:48

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re:affugtning


Hvordan ser CO2 regnskabet ud, når man medregner elforbruget til affugterne?

Med 350W kan du kondensere ca. 18-20 liter vand i døgnet.

Jeg tvivler på at du kan se elforbruget fra affugteren i det enorme elforbrug der er i forbindelse med luftfart.

Poul-Henning


08. mar 2010 kl 16:47

Tomas Ussing

Rocket science

En ‘zonal dryer’ består af en ventilator, et varmelegeme og en rotor. Systemet trækker luft fra blandt andet lastrummet ind gennem tørreenheden.

Uhuuuuu - vi er godt nok oppe i niveau "rocket science" her :-O


08. mar 2010 kl 18:29

avatar

Jonas Hansen

Re: Rocket science

Uhuuuuu - vi er godt nok oppe i niveau "rocket science" her :-O

Nu er det heldigvis ikke en rumraket dette system skal installeres i, så det behøver det heller ikke at være. Oftest vil en simpel løsning til et problem være at foretrække frem for en kompliceret, deraf mantraet KISS: "keep it simple, stupid".


09. mar 2010 kl 08:17

Bjørn Donnis

Re: Re: Re:affugtning

Jeg tvivler på at du kan se elforbruget fra affugteren i det enorme elforbrug der er i forbindelse med luftfart.

i så fald kan man vel med samme ret kan sige, at det er tvivlsomt om man kan "se" brændstofbesparelsen i det enorme brændstofforbrug, der er i forbindelse med luftfart.


09. mar 2010 kl 08:26

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re:affugtning


i så fald kan man vel med samme ret kan sige, at det er tvivlsomt om man kan "se" brændstofbesparelsen i det enorme brændstofforbrug, der er i forbindelse med luftfart.

Jo, der er meget stor forskel, brændstoffet skal flyves med, derfor er enhver brændstofbesparelse selvforstærkende: hvis du kan spare en liter brændstof, sparer du også den milliliter der skulle have transporteret den.

Elforbruget er primært i lufthavnene.

Poul-Henning


09. mar 2010 kl 08:40

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Re:affugtning

Hvad med en "plug in” model? Brug lufttørrerne om natten når flyene alligevel ikke bruges og brug billig strøm.


09. mar 2010 kl 09:33

Lars Jensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re:affugtning

Der er overhovedet ikke noget problem i at køre med det under flyvning, men jeg syntes også det ville være en god ide at køre med det på jorden om natten, hvis der ikke er nogen opvarmning på flyet. Bjørn der er jo mange fordele ved at tørre luften. Korrosion, skimmelsvamp, ødelagte isoleringsmåtter udover brændstofbesparelsen.


09. mar 2010 kl 16:06

Morten Dalgaard

Re: Re: Re: Re: Re:affugtning

Angående elforbruget kan jeg da oplyse at den ifølge producentens hjemmeside har et forbrug på 2100 VA (cos phi 0,97), så det må givetvis være en effekt på 2037 W. Altså godt 2 kW... Jeg ved ikke hvor meget man regner med at en sådan Svend skal køre (kun i luften, konstant), men hvis vi forudsætter at vi kan konvertere brændstof til el med 30% effektivitet(hvilket er meget optimistisk for en turbinemotor) skal der altså forbruges 6,79 kJ/s for at holde liv i maskineriet. Lad os så sige at den kun kører når flyet er i luften og flyet har en effektiv flyvetid på 50% (jeg ved ikke hvor meget en passagerflyver er i luften) så er det altså 12 timer med et konstant forbrug på 6,79 kJ/s hvilket svarer til 293 MJ. Jet A1 indeholder 43,15 MJ/kg (34,7 pr l). Så vi må således komme frem til et tilsjusset forbrug på 6,80 kg pr døgn eller 2481 kg pr år. Så det er da en betydelig slat brændstof der skal bruges, men stadig en betydelig besparelse.

Jeg vil gerne lige understrege at jeg har grebet den effektive flyvetid ud fra fri fantasi (og motorens effektivitet er et kvalificeret gæt - jeg arbejder ikke med flymotorer), hvis nogen har mere indsigt i fly skal de være meget velkomne til at korrigere ovenstående!


09. mar 2010 kl 22:36

Tomas Ussing

Re: Re: Re: Re: Re: Re:affugtning

(jeg ved ikke hvor meget en passagerflyver er i luften)

Det kommer s'gu nok an på hvor den skal hen...tror du ikke ;-)


10. mar 2010 kl 13:19

Michael Jensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re:affugtning

(jeg ved ikke hvor meget en passagerflyver er i luften)

Det kommer s'gu nok an på hvor den skal hen...tror du ikke ;-)

Nej, det har ikke meget at gøre med hvor det skal hen! Spørgsmålet er temmelig relevant.

De fleste luftfartsselskaber sørger typisk for at deres fly flyver mellem 7-8 timer og 10-12 timer per døgn. Det varierer selvfølgelig noget afhængigt af flytype, alder (flyets afskrevne værdi) og rutemønster, men det er i høj grad økonomisk bestemt - investeringen i flyet skal jo helst kunne tjene sig hjem.


11. mar 2010 kl 09:10

Tomas Ussing

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re:affugtning

(jeg ved ikke hvor meget en passagerflyver er i luften)

Det kommer s'gu nok an på hvor den skal hen...tror du ikke ;-)

Nej, det har ikke meget at gøre med hvor det skal hen! Spørgsmålet er temmelig relevant.

Ok - jeg forsøgte at være morsom, men når det så er sagt så er de to konditioner for fugtproblemets opståen jo:
1) 200+ dampende passagerer
2) 50 minusgrader på yderskroget

Og disse konditioner er strengt taget kun opfyldt når flyet er i luften ("flyvetid") og DERFOR ryger flyvetiden ud af ligningen i forhold til affugterens andel af det samlede brændstofforbrug!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.