/karriere

Ekstra semester holder dimittender jobfriske

Ingeniørhøjskolen i Århus har fremskyndet suppleringssemester i forretningsforståelse med et halvt år på grund af krisen på ingeniørarbejdsmarkedet.

Af Lene Wessel, lørdag 06. mar 2010 kl. 15:00

18. januar dimitterede maskiningeniør Peter Eltzholtz fra Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA)og lige knap 14 dage efter var han klar til endnu et semester - denne gang som studerende på det helt nye forretningsingeniørspeciale.

Informationsmødet for den nye uddannelse faldt stort set sammen med Peter Eltzholtz’ dimission, men han skulle ikke bruge langt tilløb for at beslutte sig.

»Det har hele tiden ligget i kortene, at jeg skulle læse videre, og jeg synes, at det var en god mulighed for at få faglig viden om det forretningsmæssige, som er en mangel i forhold til ingeniøruddannelsen,« siger han.

Uddannelsen var egentlig først sat på skemaet fra august, men IHA fik en henvendelse fra Undervisningsministeriet, som i lyset af den høje dimittendledighed mente, at det ville være oplagt at tilbyde det ekstra semester allerede fra den 1. februar.

Selv om Peter Eltzholtz slet ikke nåede at søge job, inden han gik i gang med den supplerende uddannelse, så spillede det en rolle for hans valg, at det lige nu er meget svært for nyuddannede ingeniører at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Det har da været medvirkende. Da jeg var på jobmesse for tre år siden, kunne vi nærmest ikke gå i fred for virksomhederne. Så det kan da godt være, at jeg skulle bruge mere tid på at overveje at tage en ekstra uddannelse, hvis jeg havde fået et spændende tilbud fra en virksomhed,« siger Peter Eltzholtz.

Udviklingschef på IHA, Micahel Vaag, håber på, at det ekstra semester – udover at give de nydimitterede ingeniører nyttige forretningsmæssige kvalifikationer – også kan være med til at holde dem attraktive for arbejdsgiverne.

»Det ekstra semester er en måde at holde dimittenderne friske lidt længere, så vi undgår, at de løber ind i samme problem som kriseårgangen 1992-93, der gik længe arbejdsløse, fordi virksomhederne hellere ville have dem, der kom ud et halvt år efter. Og da der i øjeblikket bliver uddannet 80 ingeniører, hver gang der går 100 på pension, så vi ved, at virksomhederne snart får brug for flere,« siger Michael Vaag.

Den nye uddannelse fokuserer på forretningsstrategi, projektledelse, værdikædeforståelse, organisation og businessforståelse, lige som den foregår i tæt samarbejde med en række virksomheder. Det betyder, at de de studerende kommer til at løse reelle opgaver.

Peter Eltzholtz håber, at uddannelsen kan kvalificere ham til drømmejobbet som projektleder, og han glæder sig særligt over, at uddannelsen giver lejlighed til at prøve teorien af i en virksomhed:

»Det er spændende at arbejde med en case, som ikke bare er et tænkt eksempel, men er relevant for den pågældende virksomhed. Samtidig er det en god måde at vise, hvad man har at byde ind med, at få et netværk i en virksomhed og måske få et jobtilbud,« siger Peter Eltzholtz, som skal til møde om sin case på Vestas i næste uge.



07. mar 2010 kl 11:46

Kasper Jensen

Arbejdsløsheden blandt indvandrere!

Jeg forstår ikke at ing.dk har fokus på noget uinteressant i stedet for at holde fokus på noget mere interessant og mere alvorligt.
Man kunne passende nævne arbejdsløsheden blandt indvandrere.

Jeg kender flere konsulenter på IAK og flere af dem beretter om at der er væsentligt flere arbejdsløse indvandrere hos IAK end Danskere.

Sidst at jeg var til rådighedsmøde for arbejdsløse ingeniører, bestod ca. 80 % af indvandrere. Så mon ikke at integrationen har fejlet? At tale Dansk og tage en uddannelse her i Danmark er åbenbart ikke nok til at blive integreret her i landet.


08. mar 2010 kl 13:55

Ali Al-kalemji

Kommentar til ovenstående

Jeg kan ikke lade være med, at udtrykke min enighed med ovenstående kommentar.

Historier om højtuddannede arbejdsløse invandrere er stigende (ikke fra nogen desideret statistik, men på baggrund af egne observationer). Problemet er - efter min mening, at virksomhederne afviser den udelandske ansøger, udelukkende på baggrund af ansøgningen. Hvis nu man gav den respektive ansøger muligheden for, at komme til jobsamtale, så tror jeg at den største udfordring, i forbindelse med at løse dette problem, bliver løst.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.