Det koster store summer, at materiale på alt fra skruer i udendørslamper over byggematerialer og til vindmøller og implantater korroderer.

Mere præcist koster det cirka syv procent af de vestlige landes bruttonationalprodukt (BNP). For Danmarks vedkommende svarer det til 126 milliarder kroner.

»Paradokset er, at omfanget af problemet slet ikke er erkendt ude i virksomhederne. Kun de store som Danfoss, Grundfos, Alfa Laval og lignende er opmærksomme på potentialet i at have den viden i huset,« siger professor på DTU Mekanik Per Møller, som forsker og underviser i korrosion.

En ny rapport fra The World Corrosion Organization anslår, at de direkte omkostninger af korrosion i de industrialiserede lande løber op i tre til fire procent af BNP årligt. Det vil sige udgifter til materialer, der skal udskiftes i broer, biler, vandrør og så videre. De indirekte omkostninger til for eksempel produktion, der står stille, mens materiale eller ventiler bliver skiftet ud, koster det samme, anslår rapporten.

Små justeringer er nok
Den globale korrosionsorganisations pointe er, at op til 30 procent af omkostningerne kunne være undgået, hvis ingeniører og andre konstruktører vidste mere om materialers nedbrydning.

Det bekræfter Per Møller.
»Konstruktører ved simpelthen bare ikke nok om korrosion. De har svært ved at forholde sig til problemet, fordi det kræver viden at se problemet og vide, hvilke spørgsmål, man skal stille,« siger han.

På Institut for Maskinteknik på Aalborg Universitet oplever lektor Mikael Larsen at få henvendelser fra især mindre virksomheder, der har fået reklamationer på sine produkter til blandt andet levnedsmiddelindustrien.

»Ofte kan deres problem løses ved enten en lille opgradering af legeringen eller en lille korrektion af designet. Det behøver ikke at være særligt dyrt, men kan give langt længere levetid.«

Regningen sendes videre
På de danske virksomheder ser man konsekvensen af uvidenhed om materialenedbrydning. Men få virksomheder lægger ifølge professor Per Møller vægt på at have kompetencerne.

Hos Danfoss ligger korrosionskompetencerne i Teknologicenteret, hvor de forskellige afdelinger skal købe sig til rådgivning. Konsulent inden for korrosion og overfladebehandling Marie Louise Petersen er både med i udviklingsarbejde og med til at behandle klagesager. Men hun kan ikke sætte et beløb på, hvor meget Teknologicenteret sparer virksomheden.

»Jeg vil skyde på at vi modtager cirka 10 henvendelser om ugen som omhandler korrosion og som ubehandlet vil koste Danfoss mange penge«, siger hun.

Hos Alfa Laval er det vigtigt at have korrosionsviden inden for virksomhedens fire vægge, fordi det kan koste dyrt, hvis en produktion skal stå stille i otte dage på grund af korrosion i en Alfa Laval-ventil, fortæller teknologiudvikler Jens Folkmar Andersen.

Det er dog ofte en regning, der kan sendes videre til underleverandører.

»Når vi får reklamationer på grund af korrosion, kan vi ofte spore det tilbage til for eksempel varmebehandling,« siger teknologiudvikleren, som fortæller, at det oftest er en behandling, der sker hos underleverandører,« siger Jens Folkmar Andersen.

»Det er et eksempel på, at der mangler viden og omhu ude hos underleverandørerne, som ikke ved nok om materialerne og nedbrydning af dem,« siger han.

Læs mere om korrosion i den trykte udgave af Ingeniøren Produktion fredag. Abonnenter kan logge på og læse artiklerneHER.