IDA: Højtuddannede udlændinge underbyder nyuddannede danske ingeniører
Sænkning af årslønnen for højtuddannede udlændinge presser et i forvejen trængt arbejdsmarked, mener IDA.
Læs også
-
Fiasko med udenlandske eksperter: Kun en har fået green card
Læs mere om
Dokumentation
Samtidig med at arbejdsløsheden for nydimitterede ingeniører ligger på rekordhøje 25 pct. (december 2009), er antallet af højtuddannede udlændinge, som får arbejde i Danmark fordoblet siden 2007, hvor dimittendledigheden var nede på 10 procent. Den gang fik 1.700 udlændinge job herhjemme. Nu er tallet steget til 3.400 i de første 11 måneder af 2009.
Ifølge Ingeniørforeningen IDA skyldes den voksende tilstrømning af højtuddannede, at den såkaldte beløbsordning (den årsløn, som højtuddannede skal tilbydes) er sænket fra 450.000 kroner i 2007 til 375.000 kroner i 2009. Det skriver formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen til Politiken:
»Sænkningen af beløbsgrænsen er løndumpning ad bagvejen. De gør det endnu sværere, end det er i forvejen for nyuddannede ingeniører at finde arbejde. De ingeniører, der kommer ind, er i direkte konkurrence med nyuddannede danske ingeniører, som de underbyder kraftigt,« siger Morten Thiessen.
Derfor ønsker IDA, at beløbsgrænsen hæves til 450.000 kroner igen.
Også it-fagforeningerne Prosa og HK er bekymrede over, at der kommer så mange højtuddannede til Danmark via beløbsordningen. Særligt efter, at det er kommet frem, at it-virksomheden CSC har hentet 900 indiske it-folk hertil og har givet dem lønninger, der ligger langt under de danske. Således har inderne ifølge Politiken fået en månedsløn på mellem 3.000 og 5.000 kroner, diæter på 8.500 kroner og fri bolig. Det skulle give en månedsløn på godt 31.000 kroner – netop det beløb en udenlandsk specialist skal tjene for at få lov at arbejde i Danmark, skriver Politiken.
Over for Politiken påpeger HK, at det er en forkert type udenlandske medarbejdere, der tiltrækkes af beløbsordningen – ikke længere de specialister, som ordningen var møntet på.
Morten Thiessen fra IDA er enig:
»Vi har behov for mennesker med særlige kvalifikationer, som kan give værditilvækst i danske virksomheder, men de går altså ikke for en månedsløn på 31.000 kroner,« siger han til Politiken.
LO, FTF og AC har i et åbent brev til Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech krævet at få indsigt i løn- og arbejdsvilkår for de højtuddannede udlændinge for fortsat at støtte ordningen, men ministeren har endnu ikke svaret på deres henvendelse.
Til gengæld bakker både Dansk Folkepart og De Radikale op om fagforeningernes krav.
De Radikales arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard kræver i en pressemeddelelse, at integrationsministeren kommer med en grundig redegørelse for, hvordan det i fremtiden kan sikres, at udenlandsk arbejdskraft arbejder og aflønnes på sædvanlige danske vilkår:
»Det er helt afgørende for vores opbakning til lovgivningen, at det sikres, at de dygtige udlændinge hentes hertil på baggrund af deres kvalifikationer, og ikke fordi de er billige. Det troede vi, at vi havde sikret gennem den aftale, vi har med regeringen. Men det har vist sig, at Udlændingeservice har godkendt arbejdstilladelser, hvor højtuddannede udlændinge kan spises af med en løn, der er langt under dansk niveau, så længe lønnen bliver sovset ind i uigennemskuelige diæter og tilbud om fri bolig, Dette er en form for omgåelse, som hverken danske eller udenlandske lønmodtagere kan leve med, og som vi slet ikke vil acceptere,« siger Morten Østergaard.
