Professor: Forkert undervisning er årsag til, at unge ikke gider naturfag
Ingeniøren har spurgt den nyudnævnte professor ved Aalborg Universitet, Paola Valero, om hun kan forklare, hvorfor de unge ikke gider studere naturvidenskab. Det kan hun godt: Det skyldes to divergerende kulturer.
Paola Valero er netop tiltrådt som professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet.
Colombianske Paola Valero, der netop har givet sin tiltrædelsesforelæsning som professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, mener, at den måde, som vi har bygget undervisningen op på, er forkert.
»Der er en fundamental fejl i den måde, vi ser matematik- og naturfagsdidaktik på. Fejlen består i, at vi har troet, at undervisningen bare skulle være en transmission og socialisering af børn og unge ind i fag som matematik, fysik og kemi uden at anerkende, at skoler og uddannelsessystemer har et hav af andre dagsordener, først og fremmest politiske, sociale og kulturelle. Vi har med andre ord et alt for snævert syn på, hvad der er på spil, når folk lærer noget.«
Ifølge Paola Valero kan de forskere, der studerer samfundsprocesser og mennesker, aldrig leve op til kriterierne fra den naturvidenskabelige metode. Hvis man mener, at den pædagogiske forskning skal give et klart svar eller en eneste effektiv opskrift på, hvordan man underviser bedst, så underkender man problemets omfang. Der findes ikke nogen løsning på, hvordan man underviser bedst, netop fordi 'faget' ikke er den eneste faktor i en skolesituation.
»Hvis jeg virkelig skal være provokerende, så vil jeg sige, at et hvilket som helst projekt inden for fagdidaktikken er dømt til at mislykkes, hvis det forsøger at 'forbedre undervisningen'. Mange fagdidaktikere sammenblander to meget forskellige videnkulturer. Man kan ikke måle problemet, når problemet ikke kun ligger i faget, men mange steder på én gang. Evidensbaseret pædagogik er noget crap.«
Den skæve forskning i PISA
Naturfags- og matematikundervisningen har ifølge Valero alt for længe været fokuseret på indholdet, som om indholdet var det mest afgørende i en undervisningssituation. Men folk lærer ting, der er relateret til fagene, uden at være identiske med fagene. Et snævert syn på fagene giver os derfor ikke mulighed for at erkende den meget sårbare situation, som en student står i i et klasselokale.
»Tænk på PISA-undersøgelserne,« forklarer Valero:
»De viser en bestemt rækkefølge af, hvordan forskellige landes elever klarer sig i bestemte felter. PISA har sat enorme politiske dagsordener, bundet op omkring nogle økonomiske dagsordener, der alle fokuserer på det faglige. Det er klart, at det faglige har en effekt, men det er slet ikke den eneste, og hvis vi fortsætter med at stirre os blinde på fagligheden, vil vi aldrig kunne udvikle skolen i samklang med den generelle udvikling i samfundet.«
Læs hele interviewet med Paola Valero i den trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan også logge på og læse interviewet HER.
Fakta: Blå bog
Paola Valero, 38 år, født i Bogotá, Colombia.
Kandidat i sprogvidenskab og statskundskab fra Universidad de los Andes i Bogotá, Colombia
Ph.d. i matematikkens didaktik fra DPU, 2003.
Adjunkt, Aalborg Universitet, 2002. Lektor, 2005 og professor, 1.2.2010.
Forskning i de sociale og politiske dimensioner af matematiklæring og -undervisning i grundskole og gymnasium. Har beskæftiget sig med bl.a. matematiklæring i multikulturelle kontekster, og matematikundervisningsreform i forskellige lande.
