Samarbejdsformerne i byggeriet vil i det kommende årti blive præget af nye sociale kompetencer, og forskellene mellem de traditionelle samarbejdsmåder og partnering vil blive udvisket. 

Hvor overskriften for det første årti blev et opbrud i et stivnet samarbejdsmønster, og udvikling af den nye samarbejdsform 'partnering', vil der i næste årti ikke blive tale om et radikalt skifte, men snarere om en konsolidering og videreudvikling af de nye holdninger og praktiske værktøjer i et tæt samspil med de enkelte byggeprojekter.

Partnering er en samarbejdsform, som kan benyttes i forbindelse med alle de gængse entrepriseformer. Målet er at optimere byggeprojektet ved tidligt i planlægningen at intensivere samarbejdet mellem forskellige kompetencer - ikke mindst hos de projekterende og de udførende virksomheder.
 
Partnering er baseret på dialog, tillid og åbenhed. Den understøttes af en række fælles aktiviteter som workshops, fælles mål, åbne regnskaber, incitamenter, aftalt risikofordeling og bevidst konflikthåndtering   

Buddet for det kommende årti tager her udgangspunkt i de underliggende faktorer, der støbte impulserne til 00ernes diskussioner om samarbejde. Disse faktorer er beskrevet i en ph.d. afhandling af Stefan Christoffer Gottlieb, ”The constitution of partnering”, der med succes blev forsvaret i årtiets sidste måned.

Byggeriets samarbejdsformer udspiller sig - i følge afhandlingen - i et rum, der afgrænses af tre faktorer, der hver øver indflydelse. For det første spiller de traditionelle opdelinger af byggeprocessen en rolle. Dernæst er påvirkningen fra nyere rationelt orienterede fremgangsmåder af betydning. Og for det tredje er interesse for dialog og forhandlinger en vigtig faktor.

Partnering som ny mulighed
Partnering blev efter Stefan Gottliebs opfattelse udviklet som et svar på de problemer, der havde vist sig med 50’ernes og 60’ernes store vægt på rationalisering, specialisering, regeldannelse og juridisk forankring. En væsentlig årsag til disse årtiers samarbejdsformer kan findes i byggeriets stærke ekspansion i årene efter anden verdenskrig, der var en følge af en stor mangel på alle former for bygninger. 

Med i billedet hører imidlertid også, at tiden i 50’erne var inde til at gøre op med de forudgående årtiers stærke opdeling i håndværk og lav fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Ny arkitektur, ændringer i byggeteknologien, udvikling af specialer og nye krav til planlægningen udfordrede de traditionelle samarbejdsformer og skabte grundlaget for bl.a. brug af fasemodel, detailprojekt, præfabrikation og modulplanlægning.  

Men 00ernes partnering er ikke en total ny samarbejdsform, der har udvisket tidligere former. Den bærer træk videre fra de hidtidige og udvikler dem. Det nye er, at der åbnes for aktiviteter – som dialog og forhandlinger – der var blevet tilsidesat i den meget rationelt prægede planlægning, og der skabes rum til sociale aktiviteter. Populært sagt blev der lappet på svaghederne i de tidligere samarbejdsformer.
På det korte sigt peger ph.d. afhandlingen på mulighederne for udvikling af ”sociale teknologier”.

Udviklingen af dem skal forankres i et tæt samspil med praktiske opgaver under projektering og udførelse - og ikke være frakoblet det daglige arbejde.

Der tænkes her på aktiviteter som workshops, mødeformer, kommunikation, planlægning og benchmarking, hvor medarbejderne er i centrum – og ikke de formelle rammer. Der er eksempelvis allerede i dag et stort behov for en bedre og instruktiv dialog mellem projektmaterialet - de projekterende - og den praktiske udførelse.   
   
Rammerne for nye samarbejdsformer
Med beskrivelsen af tre underliggende faktorer, der har dannet basis for partnering, overlader afhandlingen det til læseren selv at fremskrive faktorerne og på den måde danne sig et billede af samarbejdsformerne i 10erne.

Et skridt på vejen til fremskrivning af de tre nævnte faktorer, kan være at se på udviklingen af partnering i 00erne.

Ideerne om partnering vakte ikke den store interesse, da de blev lagt frem ved begyndelsen af årtusindeskiftet. Men de fandt genklang hos ildsjæle hos bygherrer og virksomheder, der gennem forsøgsbyggerier tog initiativ til at udvikle og afprøve elementer i denne nye samarbejdsform.

Udviklingen blev hjulpet på vej af regeringens krav fra 2004 til statslige og almene bygherrer om at vurdere samarbejdet i deres byggeprojekter og mulighederne for at anvende partnering.
Den fortsatte udvikling gik gennem dialog og drøftelse med en bred deltagelse af organisationer og virksomheder. Og gennem flere evalueringer, der både var positive og negative, men som alle gav erfaringer til forbedringer.

Partnering fik en bred forankring. Og elementerne i partnering fandt tillige anvendelse i traditionelle samarbejdsformer. Eksempelvis elementer som workshops, valg af partnere efter kvalifikationer, dialogbaseret projektering, løbende opfølgning af samarbejdet, bonus og incitamenter, åbne regnskaber og konflikthåndtering.
Der arbejdes nu videre med disse elementer i AlmenNet, der er en udviklingsorganisation for det almene byggeri, og i udviklingsprogrammet Værdiskabende byggeproces, som byggeriets 7 toneangivende organisationer har taget initiativ til. 
I det næste årti

Byggesektoren vil fortsat i 10erne være baseret på en stærk faglig opdeling af byggeprocessen, og antallet af specialer vil uden tvivl blive øget. Traditionelle håndværk vil spille en betydelig rolle, men samtidig vil den industrielle produktion af såvel komponenter som rumstore elementer vokse.

Der vil fortsat være behov for optimale løsninger og en rationel planlægning fra start til slut af byggesagerne.
 
Udviklingen i de seneste år har peget i retning af, at mulighederne for at supplere stramt opbyggede organisationer med partnering elementer er et vigtigt led i motiveringen af medarbejdere og uddelegeringen af opgaver i den enkelte byggesag. Værdierne i et byggeri skal i 10erne i endnu højere grad skabes gennem medarbejdernes initiativ og kreativitet.  

Med disse gæt på de underliggende faktorer for samarbejdsformerne i fremtiden vil der ikke blive tale om radikale ændringer i 10erne, men en videre udvikling byggeprocessens sociale karakter og en stærkere brug af partnering elementer – også i traditionelle samarbejdsformer.
- - -
'The constitution of partnering. A Foucauldian analysis of dispositives, space, and order in Danish construction'. Stefan Christoffer Gottlieb. DTU, Department of Management Engineering and Danish Building Research Institute, Aalborg University