Forskning og udviklingen inden for bølgekraft har levet en lidt forhutlet tilværelse. I 1998 blev der i et finanslovsforslag afsat 40 millioner kroner over fire år til at få sparket gang i området og siden er bevillingerne kommet drypvis. Ikke desto mindre lever bølgekraft, og i efteråret 2009 fik en forskningsalliance med Aalborg Universitet i spidsen 25 millioner kroner til over de næste fem år at uddanne forskere og skabe bedre og mere videnskabelige værktøjer. Med dem i hånden skal det være muligt at beregne og udvælge de bedste teknologier til at tæmme bølgernes kræfter.

Men bølgekraftforskerne må tåle megen mistro. Blandt andet bliver der på Ingeniørens netdebat jævnligt sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at trække energi ud af bølgerne. Lad os med det samme slå fast, at det kan man, men for at få svar på spørgsmålet om, hvorfor vi i Danmark skal investere millioner af forskningskroner i bølgekraft, når vores bølger ikke er særlig store og udsigterne lange, er vi taget til Aalborg Universitet for at tale med lektor Jens Peter Kofoed, der står i spidsen for forskningsalliancen.

Hvorfor skal vi i Danmark overhovedet arbejde med bølgekraft?

»Jeg tror, at vi i Danmark har en anden tradition for at arbejde med denne type teknologiudvikling end mange andre steder i verden. Dette var også udslagsgivende for den måde, vindmøllesektoren udviklede sig på. Her har vi formået at være med helt i front, selv om andre lande investerede langt større summer i udviklingen af store vindmøller. De folk, som i dag udvikler bølgekraftanlæg, er langt hen ad vejen den samme type, der for 30 år siden gik og rodede med vindmøller.«

Hvor er bølgekraftteknologien lige nu, og hvorfor har vi ikke set anlæg i kommerciel drift?

»Der findes kun en håndfuld anlæg, der har været afprøvet til havs, og dette ofte kun i en kortere periode og ganske få, som har kørt i længere tid. Her skal man huske på, at udviklingen ikke har været i gang i særlig lang tid. I Danmark er der blevet arbejdet med bredere udvikling af bølgekraft i de sidste 10-15 år. Lige nu står der en række anlæg, som er klar til at gå fra modelnivau og ud på havet, men det kræver investeringer i 100 millioner kroners klassen at tage skridtet fra modeller til egentlige fuldskalaanlæg. Enkelte anlæg, som f.eks. det skotske Pelamis, har sikret sig investeringer i denne størrelsesorden og er nu klar med fuldskalanlæg.«

Men man kunne bygge en vindmølle af relativt simple komponenter og få den til at fungere - det kan man jo ikke med et bølgekraftanlæg?

»Det er rigtigt, at skridtet fra små modeller til kommercielle anlæg er meget større for bølgekraft end for vindkraft, og derfor er det også urimeligt at sammenligne udviklingen direkte. Mange bølgekraftanlæg har knækket halsen på at kaste sig ud i de store bølge til at starte med. Det er her, vi i Danmark måske kan spille en rolle med vores 'små' bølger. På den måde kan vi lave en trinvis udvikling af bølgekraft og vente med at flytte ud i de store bølger, til vi er på mere sikker grund. En af udfordringerne er, at bølgekraftanlæg skal designes til ikke kun at hive mest mulig energi ud af bølgerne, men også til at kunne klare de allerstørste bølger. Et vindkraftanlæg vil stoppe produktionen, når vinden når en vis hastighed, og hermed begrænses belastningen på møllen. For bølgeenergianlæg er forholdet mellem belastningerne i 'hverdagssituationen' og 'ekstremsituationen' typisk meget større. Hvilken 'overlevelsesstrategi' de enkelte anlæg anvender, er meget forskellig, men fælles for dem er, at vi bliver nødt til at designe dem til den maksimale belastning.«

Ved vi overhovedet, hvad elproduktionen kommer til at koste, når vi har brugt millioner af kroner på at bygge bølgekraftanlæg?

»Reelt ved vi ikke, hvad serviceomkostningerne er, før anlægget har kørt i kommerciel drift i en årrække. Derfor kan det være fornuftigt at starte med anlæg, der er integreret i for eksempel en mole. Her vil en del af anlægsomkostningerne blive båret af selve molebyggeriet, og serviceringen er relativ simpel. Når vi skal længere ud på havet, vil servicesomkostningerne få stor betydning for elproduktionsprisen. Her vil jeg vurdere, at store anlæg i multi MW størrelsen vil være billigere at servicere end de anlægskoncepter, der baserer sig på mange små anlæg i store klynger. Men vi er jo ikke engang der, hvor vi kan begynde at se mulighederne for serieproduktion af bølgekraftanlæg. Det er noget, som vi kun lige er begyndt at se inden for vindkraft.«

Hvornår ser vi de første kommercielle anlæg?

»For ti år siden sagde vi jo, at bølgekraften kunne slå igennem om ti år - og det siger vi jo nok stadig. Men det er ikke, fordi der ikke er sket noget inden for området i den mellemliggende periode - der er sket rigtig meget. Internationalt er det altså stort set kun Pelamis, som er rykket ud på havet i noget, der ligner kommerciel størrelse, men der sker virkelig meget internationalt, blandt andet i Storbritannien, Irland og USA. Den økonomiske krise har jo heller ikke gjort det nemmere at tiltrække private investeringer til bølgekraftanlæg.«

Vindkraften har fået, og får, enorme produktionstilskud. Skal vi nu også til at betale ekstra for el fra bølgekraft?

»Det er egentlig forståeligt nok, at private investorer er tilbageholdende med at investere i bølgekraft, det er en lang investeringshorisont, og risikoen er stor. Derfor tror jeg, at der er brug for tilskud til elproduktionen, sådan at samfundet deltager i udviklingen og investorerne får mindsket deres risiko.«

Før vi forlader Aalborg Universitet, slår vi et smut forbi bølgebassinet, hvor der testes nye bølgekraftkoncepter. For tiden er det en model af konceptet 'Wavepiston', der ligger i de kunstige bølger. Lodrette plader på tværs af bølgerne vipper frem og tilbage og overfører energier via en stang til en aktuator. Det kan give et beregningsgrundlag for, hvor meget energi en større model vil kunne hive ud af havets uendelige bevægelser.

Fakta: Bølgekraft i Danmark
Et af de få steder, hvor bølgekraften har fået fodfæste i Danmark, er i Danfoss-regi, hvor Jørgen Mads Clausen og hans brødre personligt har investeret i virksomheden 'Wave Star'. Ud over Wave Star eksisterer der en underskov af bølgekraftprojekter der næsten alle lider under manglende finansiering og afprøvning.