Selvom den genmodificerede stivelseskartoffel, som EU netop har godkendt, lovligt kunne komme ud i de danske marker denne sommer, ser det ikke ud til at ske. Der er nemlig ingen efterspørgsel.

Da stivelseskartofler har begrænset holdbarhed, leverer de danske landmænd dem til danske stivelsesfabrikker. Og da de fleste danske stivelsesfabrikker leverer til fødevareproduktion har den genmodificerede ingen interesse.

Den nordjyske stivelsesproducent AKV Langholt, der producerer 36.000 ton, leverer dog primært til papirproducenter, der producerer alt fra hvidt kopi papir til pap. Men heller ikke her vil de have den nye kartoffel, selvom den kun består af den bedste slags stivelse og ikke to slags som almindelige kartofler.

»Den nye kartoffel står helt sikkert ikke først for her hos os, for det marked, vi dækker med vores stivelser i papirindustrien, efterspørger den ikke. Tværtimod vil flere af de store spillere have garanti for, at vi ikke bruger genmodificerede kartofler,« siger AKV Langholts administrerende direktør, Niels Eriksen, til Ing.dk.

Han forklarer, at nogle af virksomhedens kunder f.eks. laver emballage til fødevareindustrien;

»Det er ganske naturligt, at vores kunder - med den lidt forskrækkede debat om GMO, der har været i det hele taget - vil beskytte deres varemærker og ikke forbindes med GMO, selvom jeg har svært ved at se problemer i at anvende GMO-baserede produkter.«

To produktioner bliver alt for dyrt
Niels Eriksen påpeger, at selvom nogle kunder skulle ønske at få stivelse fra de genmodificerede kartofler, ville de næppe levere det, da det ville kræve store investeringer på fabrikken, så længe der er andre, der kræver stivelse, som ikke er fra genmodificerede kartofler.

»Hvis nogle vil købe stivelse fra genmodificerede kartofler og andre ikke vil, ville vi være nødt til at køre to meget opdelte produktioner og selvom vi producerer meget stivelse, er vi er en lille spiller på det europæiske marked, så vi ville have svært ved det,« siger han og påpeger, at de desuden producerer stivelse om efteråret og ligger det i store siloer på 30.000 ton, hvor det ikke ville kunne adskilles.

Dyrere kartofler
Herudover vil den genmodificerede kartoffel blive dyrere end andre stivelseskartofler. BASF oplyser, at de ikke kan give en eksakt pris, men eftersom alle medlemmer af værdikæden vil opnå en merværdi med ren amylopektin stivelse i forhold til konventionel kartoffelstivelse, forventes prisen også at være højere.

Forretningsmodellen er baseret på, at stivelses producenter betaler BASF et licensgebyr pr ton stivelse der rent faktisk kommer ud af kartoflerne.

Niels Eriksen forklarer, at der for tiden fokuseres meget på omkostninger og priser i stivelsesbranchen. Så papirindustrien vil næppe betale ekstra for stivelse, der kan give mere glansfuldt og mere blækoptagende papir, som det loves med den genmodificerede kartoffel.

»Kunderne vil hellere leve med lavere funktionalitet, hvis de kan få det lidt billigere, så jeg tror ikke, at denne kartoffel står først for,« siger han.

Landbruget er klar
Da det er store europæiske spiller, der kræver garantier for, at stivelsen er GMO-fri, er spørgsmålet, om manglen på efterspørgsel ikke gælder hele Europa.

I det danske landbrug tvivler de i hvert fald på, at den genmodificerede kartoffel vil slå stort igennem i Europa og afviser helt, at den vil kunne ses på de danske marker til sommer eller de næste par år.

»I hvert fald på kort sigt ser det ikke ud til, at denne sort vil få udbredelse i Danmark, for aftagerne vil ikke have den. På længere sigt vil jeg dog vurdere, at den nok vil vinde frem, for i USA produceres der allerede papir på baggrund af genmodificerede majs,« siger Lars Bødker, der er landskonsulent ved Landscentret under Dansk Landbrugsrådgivning.

Lars Bødker understreger dog, at de danske landmænd er klar til at dyrke den genmodificerede kartoffel og andre genmodificerede afgrøder, så snart der er en efterspørgsel.

Der er ellers stor politisk modstand mod EU-godkendelsen af kartoflen, der har været undervejs i godkendelsessystemet siden 1996. Enhedslisten har eksempelvis krævet et nationalt forbud mod kartoflen, og SF er også meget kritisk.