Snart er det muligt at bruge armen som fjernbetjening. Et forskningssamarbejde mellem Microsoft og Carnegie Mellon University i Pittsburgh, kunne i hvert fald godt tyde på det.

Teknologien er et led i kampen, hvor elektronikken på den ene side bliver mindre og lettere, mens det på den anden side bliver en stadig større udfordring at interagere med de små enhederne via menneskefingre på en effektiv måde.

Derfor arbejdere forskere hele tiden på nye teknologier som MagiTact, som kan styre eksempelvis mobiltelefonen uden, det er nødvendigt at skulle ramme virtuelle knapper i lille display.

Et af de seneste tiltag hedder Skintouch og går, som navnet antyder, ud på at forvandle brugerens arm til en slags touchscreen. Det sker ved at iføre sig et armbånd, som projekterer et billede ud på armen, som brugeren derefter kan interagere med.

Armbåndet opfanger, hvor på billedet brugeren trykker, via en akustisk detektor, som også er indbygget i enheden. Det kan lade sig gøre, fordi returlyden ændrer sig lidt alt efter, hvor på kroppen, brugeren banker sin finger. De små ændringer i lydbilledet bliver opfanget af fem piezo-elektriske ophæng, der hver i sær reagerer en smule forskelligt afhængig af lydfrekvensen, skriver New Scientist.

På den baggrund bliver lyden omdannet til data i armbåndet. Forskerne bag teknologien, som kommer fra henholdsvis Microsoft og Carnegie Mellon University i Pittsburgh, forestiller sig, at armbåndet kan udstyres med trådløs teknologi i form af Wi-fi eller Bluetooth, hvorefter Skintouch-inputtene kan transmitteres til et væld af enheder - eksempelvis en mobiltelefon eller en computer.

Pranav Mistry fra Media Lab ved MIT påpeger dog, at armbåndet, som det er nu, skal placeres meget præcist, så det projekterede billede lander det samme sted hver gang, ellers fungerer teknologien ikke ordentligt.

Leder af Bio-Innovations Lab ved Baylor College of Medicine i Houston, Texas Michael Liebschner har arbejdet med knogleakustik. Og han ser en muligheder i Skintouch i forbindelse med 3D-spil, hvor brugeren har briller på.

»Dette lyder som en meget sandsynlig tilgang til at bruge selve kroppen som en inputenhed. Når du er fordybet i et virtuelt spil iført et 3D-display, så kan du ikke bare tage det af for at rode med kontrolknapper. Dette vil gøre tingene meget lettere,« siger Liebschner til New Scientist.