/elektronik

Nye krystaller baner vej for uset stærk kryptering

Amerikanske forskere håber, at helt nye krystaltyper kan danne grundlag for hukommelseschips med en stærk kryptering, fordi data kan fordeles over både elektriske og magnetiske felter i krystallerne.

Klik for at se billedet i stort

Fire nye krystaltyper har både ferro-elektriske og ferro-magnetiske egenskaber. Det håber amerikanske forkere kan bruges til at skabe endnu stærkere krypteringer.


Læs også

Dokumentation

Af Mads Ølholm, onsdag 03. mar 2010 kl. 15:05

Forskere fra Florida State University har opdaget fire krystaltyper med en række særlige egenskaber. Krystallerne adskiller sig fra andre materialer ved at have både ferro-elektriske og ferro-magnetiske egenskaber på samme tid.

Det er forskerne Naresh S. Dalal and Sir Harold W. "Harry" Kroto, der har opdaget de nye krystallers særlige egenskaber.

Traditionel forskning har vist, at krystaller er enten ferro-magnetiske eller ferro-elektriske, men ikke begge dele på samme tid. Om krystallerne har den ene eller anden egenskab afhænger af elektronstrukturen i den yderste elektronbane.

Ferro-magnetisk materiale har magnetiske poler, mens ferro-elektricitet refererer til et materiale, der har positive og negative elektriske ladninger, der kan vendes under påvirkning af et eksternt elektrisk felt.

Krystallernes egenskaber betyder, at informationer potentielt kan gemmes i dem både i elektrisk og magnetisk form på samme tid.
Forskerne håber, at de nyopdagede krystaller, der omtales i en artikel i tidsskriftet Journal of the American Chemical Society, kan anvendes til fremstilling af optiske elementer og til avancerede computerchip.

Det kan for eksempel være hukommelsesmoduler, der vil kunne indeholde stærkt krypterede data, da krypteringen kan fordeles over både det elektriske og magnetiske domæne, hvilket ifølge forskerne vil gøre det væsentligt sværere at bryde den.

»Det er vores håb, at den stærke kryptering vil kunne finde anvendelse både i avancerede applikationer, men også i almindelig forbrugerelektronik, hvor der et øget krav om beskyttelse af private informationer,« siger Harry Kroto.



03. mar 2010 kl 17:08

Jacob Christian Munch-Andersen

Det giver jo ingen mening

Kryptering er en matematisk proces som det med moderne midler er ganske simpelt at udføre med mere end rigeligt styrke. Måden hvorved data lagres har intet med dette at gøre.


04. mar 2010 kl 14:46

Morten Frederiksen

Re: Det giver jo ingen mening

Kryptering er ikke begrænset til kun at omfatte en matematisk transformation af klartekst til chiffertekst. At skrive med usynligt blæk er også kryptering.

Men jeg kan nu heller ikke umiddelbart se hvordan krystallerne kan bruges til kryptering. Måske er det magiske healer-krystaller ;)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.