Danske politikere blæser på ekspertdom over GM-kartoffel
Venstrefløjen er i oprør over, at EU netop har godkendt en genmodificeret kartoffel med et gen for antibiotikaresistens. Men EU's eksperter mener, at kartoflen er sikker, og dansk ekspert påpeger, at den ikke skal spises.
Konventionelle kartofler producerer en blanding af amylopektin- og amylose-stivelse, og det er energitungt og uøkonomisk at separere de to former for stivelse. I den genmodificerede kartoffel er der derfor blevet slukket for produktionen af amylose, da ren amylopektin er eftertraget, da bl.a. det giver papir mere glans og garn mere styrke. Foto: BASF
Forklaring af selektionsgener
Der indsættes altså ofte mindst to gener når man genmodificerer en plante. I kartoflen er der blevet indsat et gen, der slukker for produktionen af en uønsket type af stivelse, samt nptII-genet, der gør kartoflen resistent over for to typer af antibiotika, der normalt forhindrer kartoffelplanten i at vokse.
De pågældende antibiotika tilsættes derfor, hvilket resulterer i, at kun de planter, hvor den nye gener er kommet på plads, overlever, mens de almindelige dør. Dermed kan man hurtigt finde ud af, hvilke planter der skal arbejdes videre med.
Et alternativ til antibiotikaresistens kan for eksempel være et ukrudtsmiddel eller et andet stof, der normalt forhindrer planterne i at vokse. Der findes nu også flere metoder til at fjerne markørgenet efter det har udført sin rolle, ligesom der er udviklet metoder til selektion som slet ikke kræver, at der indsættes markørgener i planterne.
Læs også
-
Fattigdomsekspert: Afrikanere sulter på grund af Europas GMO-modstand
-
Udvikler af GM-roen: »Vi har ikke råd til at afskrive genteknologien«
-
Planteforsker til ing.dk-læsere: Angsten for GMO skyldes skræmmekampagner
Læs mere om
Dokumentation
Blandt andre Enhedslisten og SF kritiserer, at EU-Kommissionen i går godkendte en genmodificeret kartoffel, som kun producerer en bestemt eftertragtet stivelse.
Kritikken går på, at der er brugt et antibiotikaresistensgen i kartoflen, da det frygtes, at det kan føre til øget resistens mod den antibiotikamedicin, som mennesker og dyr er afhængige af.
Enhedslisten kræver på den baggrund et nationalt forbud mod den genmodificerede kartoffel, mens SF understreger, at kartoflen udgør en trussel mod forbrugernes sundhed.
Herudover mener SF ikke, at det er betryggende eller tilstrækkeligt bevis for, at kartoflen ikke er skadelig, at EFSA (den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed) har sikkerhedsgodkendt kartoflen.
Kartoflen skal ikke spises
EFSA, som består af paneler af eksperter fra hele Europa, har flere gange konkluderet, at der ikke er fare ved kartoflen. På baggrund af et direktiv skal eksperterne i EFSA især være opmærksomme på antibiotikaresistensgener, når de vurderer GMO’er.
Det er da også allerede blevet besluttet, at der ikke skal være antibiotikaresistente markørgener i fremtidens genmodificerede planter. Den eneste grund til, at antibiotikaresistensgenet er brugt i den netop godkendte kartoffel, er, at den har været mere end ti år undervejs i godkendelsessystemet.
Herudover skal kartoflen ikke spises, påpeger professor i molekylær planteforædling ved Institut for Jordbrug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Søren K. Rasmussen.
»Bekymringen har været, at tarmfloraen kan optage DNA fra planterne, men dette er en industrikartoffel, så selektionsgenet får ingen betydning for mennesker eller dyr, for ingen vil sætte tænderne i kartoflen,« siger Søren K. Rasmussen, der stoler på risikovurderingen fra EFSA.
Det antibiotikaresistente gen i kartoflen hedder nptII og stammer fra jordbakterien Escherichia coli. Det findes allerede i flere sorter af bomuld, majs og soja, der er godkendt til dyrkning og til anvendelse som foder og/eller fødevarer i bl.a. USA, Argentina og Canada, hvor de genmodificerede planter er udbredte. Enkelte af disse planter er godkendt til anvendelse i foder i EU, men ikke til dyrkning.
Genet findes i bakterier i forvejen
EFSA og GMO-panelet herunder har senest i 2007 konkluderet, at brugen af antibiotikaresistensgenet nptII som en selektionsmarkør generelt og specifikt i den pågældende kartoffel ikke udgør en risiko for miljø eller sundheden hos mennesker og dyr.
EFSA understreger, at de er enige i, at det er vigtigt at beskytte antibiotika af denne type mod resistens, men at de altså ikke mener, at tilstedeværelsen af nptII-genet i genmodificerede planter kompromitterer den terapeutiske effekt af disse antibiotika.
Konklusionen er baseret på den lave sandsynlighed for genoverførsel fra planter til bakterier samt at resistensgenet allerede er udbredt blandt bakterier. Herudover har de tidligere påpeget den begrænsede brug af de to antibiotika kanamycin og neomycin som medicin til mennesker og dyr.
EFSA understreger desuden, at brugen af antibiotikaresistens markørgener i GMO’er er blevet vurderet flere gange, og at det er blevet konkluderet gentagne gange, at frekvensen af genoverførsel fra planter til bakterier højst sandsynligt er ekstremt lav og at tilstedeværelsen af antibiotikaresistens markørgener – og særligt nptII-genet – i genmodificerede planter ikke udgør en relevant risiko for miljøet eller mennesker og dyrs helbred.
Henviser til rapport fra FN og WHO
GMO-modstanderne henviser til en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO og FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO fra 2000, hvor det konkluderes, at det ikke fuldstændig kan udelukkes, at der kan ske genoverførsel fra planter og planteprodukter, der indtages som fødevarer, til mikroorganismer eller menneskeceller, men påpeger, at det er en sjælden mulighed.
Eksperterne fra FAO/WHO påpeger, at det derfor er vigtigt at tage konsekvenserne, hvis der overføres antibiotikaresistensgener, med i vurderingen af GMO’er, der indeholder sådanne gener. Det pointeres dog også i rapporten, at de antibiotikaresistensmarkører, der bruges på tidspunktet for rapporten (bl.a. nptII), er blevet sikkerhedsvurderet og at det er konkluderet, at der ikke er beviser for, at disse markører udgør en sundhedsrisiko hverken for mennesker eller husdyr.
Rapporten anbefaler dog, at der bruges alternative transformationsteknologier, hvis de er tilgængelige og sikre.
