Ingeniøren-journalist nomineret til prestige-pris

Ingeniørens journalist Erik Holm er nomineret til den prestigefyldte journalistpris Kristian Dahls Mindelegat for sin dækning af Danmarks indkøb af kampfly

Af Trine Reitz Bjerregaard, onsdag 03. mar 2010 kl. 11:52

’For med utrættelig flid, dygtighed og indsigt gennem flere år at dække og afdække interesserne bag århundredets største offentlige investering i Danmark, nemlig det kommende indkøb af nye kampfly.’

Sådan lyder begrundelsen i nomineringen af Ingeniørens journalist Erik Holm til modtagelse af Kristian Dahls Mindelegat, der i journalistkredse også kaldes ”Den lille Cavling” (journalistikkens Oscar, red.).

Erik Holm har fulgt beslutningsprocessen omkring flyvalget i henholdsvis Forsvaret, Forsvarsministeriet og Folketinget tæt gennem de sidste godt tre år.

Igennem en lang række artikler baseret på aktindsigter, systematisk gennemgang af udvalgsnotater, brug af et bredt spekter af kilder lige fra politikere over eksperter, lobbyister og industrifolk, har Erik Holm belyst mange uhensigtsmæssigheder undervejs i processen.

Arbejdet har medvirket til, at politikerne bag forsvarsforliget nu for første gang reelt overvejer at udskyde beslutningen om typevalg. Købet af kampflyet JSF har ellers været anset som en sag, der bare skulle køres igennem. Sådan er det ikke længere.

I alt blev der indstillet 37 journalister fra Dansk Journalistforbunds Københavnerkreds, der uddeler prisen. Kun fem er nomineret. Ud over Erik Holm fra Ingeniøren, er det journalister fra de landsdækkende dagblade og tv-stationer, der er nomineret.

Prisen gives til en yngre journalist, som med lødig journalistik har skabt øget interesse for og debat om sit stofområde.



03. mar 2010 kl 13:39

avatar

Søren Rosendal Jensen

Robert?

Til lykke med det!


- - - der i journalistkredse også kaldes ”Den lille Cavling” (journalistikkens Oscar, red.).

Mon det ikke er en "Robert" når det nu er i DK?

- Søren


16. mar 2010 kl 00:18

avatar

Thorbjørn Heller Johansen

Til lykke med prisen.

Det er kommet frem, at forsvaret angiveligt må opgive sin favorit, JSF-flyet, på grund af usikkerhed om flyets pris og leveringstid.
Vi har oplevet en af verdens mærkeligste aftaler omkring købet af IC4 fra AnsaldoBreda..

På markedet for kampfly og hurtigt-kørende tog er der ”hyldevarer”, som har vist deres funktionsevne i praksis.

Jeg undres berettiget, og tillader mig at spørge: »Hvad er det, der kvalificerer vore indkøbere til at træffe disse mærkelige beslutninger..??«


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.