Mens vinteren er ved at klinge af, har Vejdirektorat og kommunernes tekniske forvaltninger travlt med at skaffe sig overblik over omfanget af skader på vejene, samtidig med at de løbende bliver udbedret.

Men hvis du i disse dage ser vejfolk fylde asfalt i de mange slaghuller, som frost og slid har sprængt i vejene, taler rygterne om en tjæreholdig substans, ikke sandt, forsikrer Vejteknisk Institut.

Her sidder Vejdirektoratets ekspert på området, civilingeniør Erik Olesen, og forsøger at redde trådene ud for læserne.

»Tjære, der i gamle dage blev brugt som bindemiddel i blandingen af stenmateriale, og som er udvundet af stenkul, er kræftfremkaldende og strengt forbudt at anvende. I dag er det sorte bindemiddel bitumen, der kommer fra råolie,« siger han.

Men hvor normal asfalt skal varmes op til 150-160 grader, kan reparationsasfalt, der på engelsk bliver kaldt soft asphalt, lægges ud uden opvarmning.

»Det kan man, fordi man har blødgjort bindemidlet. I gamle dage skete det med opløsningsmidler som terpentin eller petroleum. Gennem årene er det forfinet, og i dag bruger man vegetabilsk olie, f.eks. rapsolie. Når det er dampet af, bliver asfalten hård,« forklarer han.

Det bekræfter ingeniør Peter Thorsen, der i flere medier er citeret for at fylde tjære i hullerne i de nordjyske veje. Men Peter Thorsen fra Vej og Trafik i Norddjusk Kommune, siger:

»Vi har ikke brugt tjære siden 50'erne, men anvender en så blød bitumen som muligt i slaghullerne. Det er blødgjort med vegetabilsk olie.«

Reparationsasfalt kan bruges i slaghuller fra knytnævestørrelse til 30 x 30 cm. Men dels er holdbarheden dårligere, dels er det dyrere i brug end almindelig asfalt.

Derfor er det allerbedste alternativ polymermodificeret asfalt:

»Det er et højkvalitetsprodukt, hvor asfalt bliver tilsat elastomer-olymer. Elasticiteten gør vejen resistent overfor sporkøring, når det bliver varmt. Polymeren medfører, at man skal op på højere temperaturer, før det går galt. Samtidig forhindrer den, at vejen bliver sprød, når det bliver koldt,« siger Erik Olesen.

I Grønland, der hvert år bruger millioner af kroner på at lægge ny asfalt på vejene, bliver der netop nu gjort forsøg med at tilsætte asfalten polymer for at forlænge vejenes levetid.

I Danmark bliver det allerede brugt på nogle af de nye motorveje Eksempelvis er slidlaget på hele M3 polymermodificeret, fortæller Erik Olesen.

»Vores princip er, at jo mere trafik, desto større sandsynlighed for at anvende polymermodificeret asfalt. Fordi det mindsker risiko for sporkøring om sommeren og huller om vinteren.«

Det er et bedre produkt, men også dyrere, erkender Erik Olesen, der imidlertid ikke er tvivl om, at investeringen er samfundsøkonomisk sund:

»Det er vejen frem, man vil gøre det mere og mere, og sådan som trafikken er steget de sidste ti år, har man set det brugt flere og flere steder, typisk på motorveje og større statsveje. Formentlig ikke på kommuneveje«.