Sjusk er synderen bag de mange tagkollaps
Det vrimler med mulige forklaringer på vinterens mange tagkollaps. Last- og Sikkerhedsudvalget under Dansk Standard har udelukket, at normerne er problemet. Sjusk i den ene eller anden form er næsten den eneste forklaring tilbage.
Tema
Læs også
-
Indsatsleder: Betondæk reddede formentlig børn fra tagkollaps
-
Hvem har ansvaret for tagkollaps? »Godt spørgsmål«, »Vi peger på andre«
-
3.000 tagkollaps i Skotland udløser nødbevilling på 25 millioner kroner
-
Tung sne blev undervurderet: Kæmpe bjælke i center flækkede på langs
-
Vagthavende hos Falck: Jeg har aldrig oplevet så mange tagkollaps
-
Løsningen eksisterer: 3D-kort klar til at advare om tagkollaps
-
Lene Espersen skal i samråd om tagkollaps - S kræver mere kontrol
-
Bygningsingeniør: Halvdelen af undersøgte tage har fejl - 6.000 tage bør tjekkes
-
Byggeforskningsinsitut: Nuværende snelastnormer bygger på tradition ikke videnskab
Læs mere om
Dokumentation
Sjusk og manglende vedligeholdelse er sandsynligvis synderen bag vinterens mange tagkollaps. Det vurderer Svend Ole Hansen, der er formand Last- og Sikkerhedsudvalget, der netop har udsendt en foreløbig rapport over de mange kollaps.
»Hvis kollapset ikke skyldes utilstrækkelige normer, er der tale om sjusk i forbindelse med vedligeholdelse, projektering og udførelse,« siger Svend Ole Hansen.
Rapporten konkluderer, at mængden af sne ikke overskred snelastnormerne i en grad, der kræver væsentlige, generelle ændringer.
Last- og Sikkerhedsudvalget har siden starten af februar måned arbejdet på en redegørelse for, om de danske snelastnormer er tilstrækkelige i forhold til de danske vejrforhold.
Resultatet ligger nu på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.
»Det er ikke vores opfattelse at det er snelastnormerne, der generelt er skyld i, at tagene falder sammen,« siger formanden for Last- og Sikkerhedsudvalget, Svend Ole Hansen. Men han gør opmærksom på, at der vil komme nogle præciseringer i normerne.
Udvalget kom nemlig frem til, at de generelle snelaster ikke skal skærpes væsentligt, men at der er brug for en præcisering af snelastnormen for sammenbygningen af vinkelbygninger og installationer på taget som for eksempel ventilationsskorstene på staldene.
Desuden anbefaler Last- og Sikkerhedsudvalget en grundig undersøgelse af årsagen til de mange tagkollaps.
»Det er særdeles vigtigt, især hvis der er risiko for, at der er nogen, der bliver dræbt. Hvis der ikke var den risiko, kunne man diskutere, hvor vigtigt det er, men det skal undersøges,« siger Svend Ole Hansen.
Og der er alvor i hans pointe. Flere personer blev kvæstet, da en markise styrtede sammen i Hjørring i sidste weekend, taget på en døgninstitution røg sammen denne weekend, og i starten af vinteren måtte en landbrugsmedhjælper indlægges med to åbne benbrud, da taget på en svinestald kollapsede ned over hende.
Erhvervs- og Byggestyrelsen vil nu have undersøgt årsagerne til vinterens tagkollaps mere grundigt og forventer rapporten klar i maj.






