Fattigdomsekspert: Afrikanere sulter på grund af Europas GMO-modstand
Umoralsk og uacceptabelt. Så hårde er ordene fra den dansker, der har størst indflydelse på global fattigdomsbekæmpelse, når han omtaler Europas GMO-modstand som han mener er skyld i, at millioner af mennesker lider.
Per Pinstrup-Andersen kritiserer Europa hårdt i en kronik.(Foto: Københavns Universitet)
Per Pinstrup-Andersen
Han blev sidste år udnævnt til at være den dansker i verden, der har størst indflydelse på global fattigdomsbekæmpelse, at et uafhængigt panel i bladet Udvikling, der udgives af Danida.
Herudover har modtageren af Nobels Fredspris, Norman Borlaug, omtalt Per Pinstrup-Andersen som: ”… en af de mest indflydelsesrige økonomer og politikere i dag," samt: "en fremragende talsmand for en effektiv økonomisk politik for at forvandle landbrugsproduktion af fødevarer i underskudsnationer."
Læs også
-
Udvikler af GM-roen: »Vi har ikke råd til at afskrive genteknologien«
Læs mere om
Dokumentation
Millioner af mennesker sulter, fordi vi europæere har modarbejdet udviklingslandenes brug af genmodificerede afgrøder. Sådan lyder det fra den dansker, der har størst indflydelse på global fattigdomsbekæmpelse:
»Megen lidelse og død kunne have været undgået, hvis Kenya og andre afrikanske lande havde påbegyndt udvikling af afgrødesorter, som er modstandsdygtige over for tørke og angreb af insekter og plantesygdomme for ti år siden i stedet for næste år. Hvorfor opmuntrede vi dem ikke til det for ti år siden og tilbød forskningssamarbejde og økonomisk bistand? Hvorfor gør vi det ikke nu?« spørger Per Pinstrup-Andersen.
Han er landbrugsøkonom og professor ved Cornell University i USA og Københavns Universitet og kritiserer i en kronik i det nye nummer af Danidas blad Udvikling den europæiske GMO-modstand for at ramme fattige hårdt:
"Prisen for vores adfærd betales af de mange millioner mennesker, som ikke får mad, fordi tørke, insekter eller plantesygdomme ødelægger høsten, eller fordi de lider af anæmi (blodmangel), som kunne undgås, hvis mulighederne for at forøge jernindholdet af den mad, de spiser, bliver udnyttet."
Det er direkte uetisk og uacceptabelt, skriver Per Pinstrup-Andersen. Han mener, at vi europæere ved vores adfærd, promovering, handelspolitik – og økonomisk støtte til internationale organisationer med modstand mod genmodificering i landbrug og fødevarer som mærkesag har influeret en række u-landes regeringer til ikke at godkende brug af genmodificeret udsæd i deres lande, samtidig med at vi gladelig godkender og indtager medicin, som er genmodificeret.
Det mener han er uetisk og uacceptabelt.
Behov for handling
Per Pinstrup-Andersen mener godt, at verden bæredygtigt kan brødføde de op til ti milliarder mennesker - ca. 50 procent flere, end vi er i dag - som FN forudsiger, at vi vil blive. Men det kræver, at vi tager GMO i brug.
"Der er behov for handling på mange fronter, men historien har vist, at forskning, innovation og teknologi kan spille en overordentlig vigtig rolle. Molekylærbiologi har givet os et fantastisk godt redskab til at løse sundheds- og fødevareproblemer. Er vi villige til at udnytte det, eller ønsker vi fortsat at fornægte anvendelsen af den del af molekylærbiologien, som hedder genmodificering, uanset konsekvenser for mennesker og miljø?" skriver han.
Genmodificeret medicin er okay
Han pointerer, at vi heldigvis har valgt at acceptere genmodificering i sundhedsforskningen;
"Vi kunne jo blive syge, men de fleste af os kommer nok ikke til at lide af sult. Så vi siger nej til GMmad."
I kronikken gennemgår han ligeledes modstandernes argumenter mod GMO og kommer blandt andet ind på spørgsmålet om, at ‘vi ikke skal spille Gud’;
”Spiller vi Gud, når vi forsker for at frembringe medicin til at løse vore sundhedsproblemer, som naturen ikke selv kan løse? Skulle jeg sige nej tak til en medicin, som kunne kurere min datters cancer, hvis den var genmodificeret? Nej vel. Men er det ikke lige så vigtigt at redde et barn fra at sulte ihjel?”
Tilbyd forskningshjælp
Per Pinstrup-Andersen foreslår, at den danske regering sender et klart signal til EU’s medlemslande og vores samarbejdspartnere i u-landene om, at Danmark nu er parate til at erstatte et kategorisk nej til ’GMO-mad’ med saglig vurdering af ny teknologi for landbrug og fødevarer, uanset om der er brugt gensplejsning eller ej.
Dernæst kunne Danmark tilbyde mere økonomisk og teknisk bistand til de u-lande, som ønsker at øge landbrugs- og fødevareforskning og styrke deres institutioner til afprøvning og godkendelse af nye afgrødesorter.
”Dernæst kunne vi prøve at hjælpe de andre EU-lande ud af den trance, som den multinationale kampagne mod GMO for landbrug og fødevarer har bragt dem i,” skriver han og slutter;
”Hvor længe skal vi som nation fortsætte med at sidde med armene over kors og sige nej til GM-mad uden at vide, hvorfor vi siger nej, og uden at bekymre os om, hvordan andre mennesker bliver påvirket?”
