Danske astronauter trænede 6 g i Tivoli-forlystelse
Tivolis helvedesmaskine Vertigo blev skruet op til maksimal kraft, da de danske astronauter i Copenhagen Suborbitals Peter Madsen og Kristian von Bengtson tog på besøg for at teste, om de kunne klare de g-påvirkninger, som en raketopsendelse vil medføre.
Kristian von Bengtson og Peter Madsens raketprojekt begyndte med simple skitser. De har beregnet, at påvirkningen ved opsendelsen vil være omkring 4 G.
Fakta
Tema
Læs også
Læs mere om
Der bliver taget utraditionelle midler i brug, når de danske rumpionerer Kristian von Bengtson og Peter Madsen i Copenhagen Suborbitals forbereder sig på den største danske raketopsendelse nogensinde.
Penge er det småt med, så det er med at tænke kreativt og udnytte sine muligheder optimalt, når det gælder om at undersøge kroppens modstandsdygtighed over for g-påvirkninger.
Så frem for at tage til Stjernebyen i Rusland og give astronauterne en tur i den russiske centrifuge, hvilket ville have udsat projektet for et væsentligt økonomisk dræn, tog de to rumfartseventyrere i Tivoli for at prøve g-kræfter med forlystelsen "Vertigo".
Vertigo er i stand til at udsætte gæsterne for 5,2 g, hvilket er betydeligt højere end de omkring 4 g, som Peter Madsen og Kristian von Bengtson har regnet sig frem til vil være påvirkningen ved selve affyringen.
De to opfindere fik adgang til "helvedesmaskinen" omkring en times tid og fik blandt andet også lejlighed til at skrue maskinen op på de maksimale 6,5 g som maskinen er i stand til at levere i ca. 20 sekunder, hvilket er langt over den belastning som de vil opleve, når han sendes op.
Under opsendelsen vil passagererne være nærmest stående, hvilket har skabt en del diskussion, om han i denne position vil være i stand til at klare de g-påvirkninger, som opsendelsen vil medføre.
1 G kan være farligere end 4 g
Risikoen afvises dog af Kristian von Bengtson, der understreger, at risikoen ved g-påvirkning skal ses i forhold til, i hvor lang tid man er udsat for en given g-påvirkning.
»Visse ekstremt høje g-påvirkningerne i et split-sekunder behøver ikke at være et problem fysisk. Hvorimod selv små g-pårvirkninger over lang tid er et problem. Hvis du selv står op i lang tid, kan du risikere at besvime. Her påvirkes du med 1 G, der er potentielt farlig,« siger han.
Han peger desuden på, at påvirkningen er afhængig af, hvordan kroppen er orienteret i forhold til påvirkningen, og at et pres mod ryggen, som det eksempelvis kendes fra amerikanske astronauter, er det mindst belastende for kroppen.
»I vores tilfælde har man en stilling, hvor man halvt sidder/halvt står. g-trykket kommer nedefra op gennem kroppen. Det betyder, at blodet vil flytte sig ned i fødderne, og rygsøjlen kan potentielt blive trykket sammen. Vores raket arbejder med en acceleration på omkring 4 g i et tidsrum på mellem 20 og 30 sekunder, herefter falder accelerationen,« siger Kristian von Bengtson.
»I dette tidsrum når man ikke at få problemer med bevæge-apparatet på eksempelvis rygsøjle og nakke. Blodet vil bevæge sig ned mod fødderne, men ikke i en grad hvor man får blackout. Til sammenligning kan her og fru Danmark gå ind i Vertigo i Tivoli og få over 5 g i 20 sekunder, i en cirkulær bevægelse, der resulterer i sammen accelerations-vektor. Det er med andre ord helt uden problemer,« siger Kristian von Bengtson.
Han tilføjer at belastningen ved affyringen er størst på baller og lår, og at nakken er støttet af en pude, så astronauten ikke får piskesmæld.
Peter flyver først
Også når raketten venden cockpittet mod jorden er der tænkt på astronauternes sikkerhed og g-påvirkning.
Ifølge Kristian von Bengtson er raketten udstyret med en streamer, der vil udløses i forbindelse med faldet mod jorden. Streameren er placeret ud for astronauten, hvilket betyder, at raketten vil vende sig, så astronauten suser mod Jorden liggende på ryggen.
»Herved får vi den mest optimale optagelse af acceleration, og skibet vil iøvrigt bremse yderligere, fordi den nu vender 90 grader på faldretningen, der giver det største drag-areal fra rumskibet,« siger han.
Efter planen vil Peter Madsen være den første passager. Kristian von Bengtson tager turen på et senere tidspunkt.
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår den danske raket skal sendes op i rummet, men foreløbigt har de to entusiaster besluttet at gennemføre endnu en motortest efter søndagens test.
