/biotek

EU godkender genmodificeret kartoffel - efter 13 år

En kartoffel, der bl.a. kan gøre garn ekstra stærkt, er netop blevet godkendt til brug i EU. I 13 år har kemigigant kæmpet for en godkendelse, selvom kartoflen er blevet erklæret sikker for dyr og mennesker adskillige gange.

Af Mette Buck Jensen, tirsdag 02. mar 2010 kl. 14:38

EU-Kommissionen har netop godkendt en genmodificeret kartoffel til kommerciel brug i forbindelse med stivelse.

Det særlige ved kartoflen, der har fået navnet Amflora, er, at den producerer ren amylopektin-stivelse, som bruges i blandt andet papir og tekstil.

Den europæiske stivelsesindustri har ønsket ren amylopektin-stivelse, da konventionelle kartofler producerer en blanding af amylopektin- og amylose-stivelse, og det er energitungt og uøkonomisk at separere de to former for stivelse.

Men for mange industrier er det en fordel at bruge ren amylopektin, ifølge den tyske kemigigant BASF, der står bag kartoflen. Blandt andet gør ren amylopektin, at papir har mere glans og optager blæk bedre. Herudover får garn mere styrke, mens beton og lim klæber bedre og desuden holdes flydende længere, så det dermed kan behandles over en længere periode. Dette reducerer forbruget af energi, tilsætningsstoffer og råvarer som vand.

BASF har ved hjælp af bioteknologi deaktiveret det specifikke gen, der regulerer syntesen – produktionen - af amylose. Resultatet er, at kartoflen kun producerer det ønskede amylopektin.

Godkendelse tog 13 år
EFSA – den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed – har flere gange konkluderet, at kartoflen er sikker for både mennesker, dyr og miljø. Alligevel har godkendelsen ligget stille i EU i årevis, da det også er op til politikerne om genmodificerede afgrøder skal godkendes.

»Efter at have ventet i mere end 13 år, er vi glade for, at EU-Kommissionen har godkendt Amflora. Vi håber, at denne beslutning er en milesten for flere innovative produkter, der vil styrke et konkurrencedygtig og bæredygtigt landbrug i Europa,« sagde Stefan Marcinowski, fra direktionen i BASF ifølge en pressemeddelelse.

Nu da EU-Kommissionen har givet sin godkendelse er næste skridt, at Sverige, hvor ansøgningen i sin tid er indgivet i 1996, formelt udsteder en lovmæssig godkendelse.

»Vejen er nu fri for kommerciel dyrkning af Amflora i år. Amflora vil styrke den internationale position for den europæiske kartoffelstivelsesindustri,« siger Peter Eckes, der er præsident for BASF Plant Science i pressemeddelelsen.

BASF oplyser, at der hvert år produceres to millioner ton kartoffelstivelse om året, hvoraf en stor del bruges industrielt.



02. mar 2010 kl 15:05

Lars Pedersen

Teknofobi

= irrationel frygt for teknologi.

Hvad er i øvrigt dette EU og hvem har givet dem magt.


02. mar 2010 kl 15:06

avatar

Michael Schade

?

Hvordan er den som føde?

Hvordan er den mht. spredning, er den dominant når den krydses med andre kartoffelplanter?

Kan den krydses med andre arter?


02. mar 2010 kl 15:37

Tobias P.

Re: Teknofobi

= irrationel frygt for teknologi.

Hvad er i øvrigt dette EU og hvem har givet dem magt.

Det politiske vil jeg ikke kommentere på.

Men jeg synes absolut ikke at en grundig undersøgelse af GMO bygger på frygt for teknologi.

I Mexico hvor man har en stor diversitet af majsplanter, udkonkurrere GMO afgrøderne mange af sorterne.

Det er en modicifering af selve livets byggesten, og meget forskelligt fra traditionel avl.

Et andet centralt punkt er rettigheder på GMO afgrøder, den måde hvorpå f.eks. Monsanto i USA opretholder patentering på deres GMO afgrøder er uhyggelig og alarmerende.


02. mar 2010 kl 15:38

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: ?

Hvordan er den mht. spredning, er den dominant når den krydses med andre kartoffelplanter?

Kartofler formeres normalt ikke med frø, men med knolde. Det er vist kun forædlere der bruger frøformering. - Og kartoflen er ikke frostfast, så den overlever næppe den danske vinter, men måske i Sydeuropa?

- Søren


02. mar 2010 kl 15:45

avatar

Peder Wirstad

Re: ?

Hvordan er den som føde?

Hvordan er den mht. spredning, er den dominant når den krydses med andre kartoffelplanter?

Kan den krydses med andre arter?

Hvis man kunne have svaret ja på nogle af disse spørgsmål, så kan du være sikker på, at det havde taget mindst 13 år til, før den var blevet godkendt. - Ja den er da ikke giftig - så havde man brugt den undskyldning for at forbyde den - men "kødet" får sikkert en "ulækker" struktur pga. den ensidige stivelsessammensætning.

Du må huske på, at EU's modstand mod GMO'er er ren handelspolitik.
Vi er dog også medlem af WTO, og hvis man går længere med en så "uskyldig" GMO-grønsag en at forsinke godkendelsen mest muligt, så ville man blive dømt i WTO.

Kartofler formeres i tempererede egne kun ved knolde, og den kan derfor ikke spredes i naturen - hvilket heller ikke ville kunne være særligt negativt.

Mvh Peder Wirstad


02. mar 2010 kl 15:52

Claus Madsen

Re: Re: Teknofobi

I sandhed en opløftende nyhed.

Tobias P skriver:

Men jeg synes absolut ikke at en grundig undersøgelse af GMO bygger på frygt for teknologi.

Det har du ret i, men i EU er flaskehalsen ikke de grundige videnskabelige undersøgelser. Det er det politiske led, som der også indgår i godkendelsesproceduren.

Jeg mener at man bør afpolitisere selve sagsbehandlingen og nøjes med bestemme de overordnede regler politisk.


02. mar 2010 kl 17:01

avatar

Pernille Sølvhøj Roelsgaard

Et stort skridt fremad

Endelig blev den godkendt. Der er heller ingen som helst grund til at den ikke skulle være det.

Desværre har Politiken allerede haft overskriften "Mutantkartoffel" fremme, og tager også hul på antibiotikaresistens-"problematikken", så det er spændende at se hvordan denne fornuftige kartoffel vil blive behandlet i medierne.


02. mar 2010 kl 19:20

Stig Larsen

Re: Re: ?

Hvordan er den mht. spredning, er den dominant når den krydses med andre kartoffelplanter?

Kartofler formeres normalt ikke med frø, men med knolde. Det er vist kun forædlere der bruger frøformering. - Og kartoflen er ikke frostfast, så den overlever næppe den danske vinter, men måske i Sydeuropa?

- Søren

Det er sådan set ingen garanti for at der ikke bliver overført egenskaber til andre plantesamfund.


02. mar 2010 kl 19:33

Claus Madsen

Re: Re: Re: ?

Det er sådan set ingen garanti for at der ikke bliver overført egenskaber til andre plantesamfund.

Hvad mener du kartoflen kan krydses med i den europæiske natur?


03. mar 2010 kl 08:43

martin nielsen

Monsanto

ikke ligefrem et godt tegn med gmo her i eu se filmen http://www.youtube.com/watch?v...EHkE man ser på flere ting både roundup og gmo som smadre naturens orden og slår ihjel !!!! man skal bare ridse lidt i lakken.


03. mar 2010 kl 11:08

avatar

Per A. Hansen

Re: ?

Hvordan er den som føde?

Hvordan er den mht. spredning, er den dominant når den krydses med andre kartoffelplanter?

Kan den krydses med andre arter?

Kartoflen kan godt krydsbestøves af en anden sort fra en nabomark, såfremt den er i stand til at udvikle bær (kartoffelæblet).
Mange kartoffelsorter kan end ikke udvikle frø, idet de taber blomsterne inden de bestøves.
Sorten Bintje skal f.eks. podes på en tomat for at kunne udvikle blomster, der kan bestøves og dermed krydses.
Jeg vil tro at den specielle stivelse omsættes i organismen præcis på samme måde som almindelig stivelse, der anvendes sikkert samme enzymsystemer.
Det er imidlertid uden interesse, for avlen vil uden tvivl foregå på kontraktbasis, hvos hele avlen anvendes til det formål, der er beregnet til.
Det opklares vel nok ved svinefodringsforsøg med kogte kartofler.

Mvh. Per A. Hansen


03. mar 2010 kl 11:13

avatar

Per A. Hansen

Re: Monsanto

ikke ligefrem et godt tegn med gmo her i eu se filmen http://www.youtube.com/watch?v...EHkE man ser på flere ting både roundup og gmo som smadre naturens orden og slår ihjel !!!! man skal bare ridse lidt i lakken.

- den rene middelalderlige overtro, som slår mennesker ihjel andre steder - se f.eks.
http://ing.dk/artikel/106875-f...tand

Mvh. Per A. Hansen


03. mar 2010 kl 11:29

Claus Madsen

Re: Re: ?

Jeg vil tro at den specielle stivelse omsættes i organismen præcis på samme måde som almindelig stivelse, der anvendes sikkert samme enzymsystemer.

Helt sikkert. Den "specielle" stivelse udgør jo også en væsentlig den af den normale stivelse.
Til gengæld jeg forvente en effekt på konsistensen hvis man forsøgte at koge dem. Den er næppe appetitlig.


03. mar 2010 kl 12:41

martin nielsen

Re: Re: Monsanto

Du har sikkert ikke set alle 10klip af filmen verden ifølge monsanto men lukker man sine øjne for noget man ikke kan forstå eller ikke vil forstå fordi det er bøvlet bliver men selv en del af problemt man er en del af maserne som stoler blindt på hvad der bliver fortalt af de forskere som bliver betalt af indstrien
verden er ikke som de fleste ser den penge er magt og det eneste gmo hjælper på er at dem der styrre verden får flere penge = magt


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.