Elektroniske sikkerhedsdata bliver ignoreret i danske bilsyn
Når danske biler bliver synet, sker det uden at aflæse elektroniske data, der kan afsløre fejl i forhold til ABS og airbags. Og Færdselsstyrelsen ser ikke umiddelbart nogen grund til at ændre på den procedure.
Læs også
Læs mere om
Myndighederne i stadig flere europæiske lande sikrer ved lov, at data indsamlet fra de omfattende elektroniske systemer i moderne biler, bliver gået efter i sømmene i forbindelse med bilsyn. Senest er Tyskland kommet med på vognen.
Fra 1. april begynder de tyske synshaller at anvende computerkontrol i forbindelse med bilsyn. Tiltaget er blandt andet et forsøg på at komme ulovlig chiptuning til livs, men kan også afsløre andre sikkerhedsmæssige forhold ved bilen.
Men i Danmark bliver elektroniske data, der oplyser om bilens sikkerhedsmæssige tilstand, ignoreret under syn. Og det skal der gøres noget ved, mener Arne Willerslev-Legrand, direktør i Danmarks største synskæde, Aplusbilsyn
»Det er på tide at få syningen moderniseret, så det omfatter de her sikkerhedssystemer også,« siger Arne Willerslev-Legrand.
Han fortæller, at det under bilsyn normalt kun bliver opdaget, at der er noget galt med eksempelvis bilens airbag eller ABS, hvis fejlen er konstant. Men er der derimod tale om en periodisk fejl med bremsesystemet, vil fejlen ikke nødvendigvis blive opdaget i forbindelse med syn.
»I sidste ende kan konsekvensen blive, at bremselængden forøges på et tidspunkt, hvor den absolut ikke skulle have været forøget. Man kan jo køre stille og roligt, og tingene fungerer tilsyneladende normalt, men den dag, man har brug for en katastrofeopbremsning, så vil man gerne have, at bilen lige holder stille de der 10 meter før, og der er man afhængig af de der elektroniske systemer.«
EOBD
Det er imidlertid muligt at opdage periodiske fejl ved at bruge det elektroniske aflæsningssystem EOBD (European Onboard Diagnostics), som ifølge FDM er udbredt i de fleste biler yngre end 10 år.
Når der opstår en periodisk fejl i en moderne bil, bliver en såkaldt fejlkode typisk lagret et sted i bilen. Og med EOBD er det muligt at aflæse den slags data. Men EOBD, der oprindeligt er udviklet til at opdage problemer i forhold til bilens forurening, er ikke en del af de obligatoriske bilsyn i Danmark.
»Mere og mere af både den aktive og den passive sikkerhed i biler er baseret på elektronik. Så det er lidt skørt ikke at afprøve, om det også virker. Efterhånden som en bil bliver ældre, så bliver de elektroniske forbindelser og stik løse og irrede, og så virker systemerne ikke, som de skulle – det bør man opfange. Det kræver en lovændring – og der kan vi se, at Tyskland er foran os,« siger Arne Willerslev-Legrand.
I FDM anslår chefkonsulent Torben Lund Kudsk, at mindst halvdelen af bilerne i den danske bilpark kan aflæses elektronisk via EOBD.
»Det ville ikke tage lang tid ekstra at sætte EOBD på bilsynet, så man kan opfange de fejlkoder, som bilen løbende opsamler, når der sker nogle ting, og som kan have betydning for sikkerhed og miljø,« siger han.
Torben Lund Kudsk tilføjer, at det altid er en god idé at få et servicetjek på et værksted, hvor eventuelle fejlkoder fra bilens elektronik burde blive opdaget. Men som udgangspunkt mener han alligevel, at det også ville være en god idé at indlemme EOBD-aflæsninger i forbindelse med bilsyn, så alle – eventuelt som en slags serviceoplysning - kan blive gjort opmærksomme på, hvis noget ikke er i orden.
»Der er måske nogen, der har en travl hverdag eller tænker, at de ikke lige har råd eller lyst til at køre omkring værkstedet, og så kører de videre,« siger han.
Færdselsstyrelsen skeptisk
Men selvom argumenterne fra FDM og Aplusbilsyn er på plads, er der ikke noget, der tyder på, EOBD-aflæsning finder vej ind i de danske bilsyn foreløbigt.
I den danske bilsynsmyndighed Færdselsstyrelsen tvivler kontorchef i bilteknisk afdeling Ib Rasmussen på effekten af at indføre EOBD-aflæsning som en del af bilsynet.
»Hvis fejlen er der, så kan man se det på kontrollamperne. Og hvis fejlen ikke er der, så har vi ikke hjemmel til at sige, at bilen ikke bliver godkendt,« siger han.
Men hvis fejlen er periodisk, så er det jo ikke sikkert, kontrollampen lyser under syn?
»Nej, men jeg har svært ved at se, at vi i en synshal kan nægte at godkende et køretøj, fordi der var en fejl for fjorten dage siden,« siger Ib Rasmussen.
Kunne det ikke være relevant for bilisten at få at vide, at der havde været en fejl?
»Han ved det godt, for lampen lyste jo på det tidspunkt,« siger Ib Rasmussen.
I modsætning til FDM kan Ib Rasmussen heller ikke umiddelbart se pointen i, at kontrollere de elektroniske systemer, når bilen alligevel er til syn, og så som en serviceoplysning gøre bilejeren opmærksom på, hvis der registreret en periodisk fejl i et af sikkerhedssystemerne.
»Vi går ud fra, at bilen bliver serviceret. Det er jo ikke for service, at den skal til syn,« siger han.
I forhold til aflæsning af fejlkoder, så er det Ib Rasmussens opfattelse, at der ikke umiddelbart er nogen sikkerhedsmæssig gevinst at hente ved at informere bilister om eventuelle fejlkoder i elektronikken.
»Udfra den viden vi har, så ja. Den undersøgelse lavede vi for to år siden, og der kom vi til den konklusion, at der ikke var noget at komme efter,« siger Ib Rasmussen.
Det er vel svært at vide, hvor stor indflydelse periodiske fejl har, hvis ikke man tjekker for dem?
»Ja, det kan du teoretisk have ret i. Men vi har jo trods alt undersøgelser af ulykkeskøretøjer og så videre. Hvor der bliver lavet analyser på, hvad årsagen var. Og der ville der i nogle af dem jo komme frem, hvis der var noget ABS, der ikke fungerede,« siger Ib Rasmussen.
Ifølge Arne Willerslev-Legrand, så koster udstyret, der kan aflæse EODB-data et sted mellem 30.000-50.000 kroner. En del af de godkendte synssteder har dog allerede udstyr, der kan bruges.
