/biotek

Produktpris: Bryg øl uden malt

Spar penge og energi ved at brygge øl uden malt, lyder det fra Novozymes, der har indstillet enzymerne, der gør det muligt, til Ingeniørens Produktpris.

Klik for at se billedet i stort

Harboe har produceret en klimaøl på baggrund af Novozymes' enzymer. (Foto: Harboe)


Produktprisen 2010

• I foråret uddeler Ingeniøren for 11. gang Danmarks mest prestigefyldte teknologipris - Produktprisen.







• Vinderen kåres blandt de indstillede produkter, og prisen gives til den virksomhed i Danmark, der i det forgangne år har udviklet det bedste produkt baseret på teknologi til et globalt marked. Herudover kåres der vindere i følgende kategorier: Elektronik, produktion/maskiner/transport, it, bioteknologi, produkter rettet til slutbrugere, sundhed/mediko/fødevarer, energi/miljø og byggeri.







• Dit firmas produkt kan nå at være med endnu, hvis det opfylder følgende tre krav:







• Produktet skal i design eller anvendelse tilbyde afgørende teknologisk nyhedsværdi og/eller bygge på markant teknologisk kunnen. Produktet skal på afgørende punkter være udviklet i Danmark. Produktet skal være lanceret på markedet mellem 31. december 2008 og 31. december 2009.






Læs mere på ing.dk/produktprisen og tilmeld jeres produkt senest 4. marts 2010 kl. 10:00 ved at skrive til community@ing.dk


Læs også

Læs mere om

Af Mette Buck Jensen, mandag 01. mar 2010 kl. 14:46

Nye enzymer fra Novozymes gør det muligt at brygge øl fra 100 procent byg, så der spares både energi og penge.

Hidtil har maksimalt 60 procent af malten kunnet udskiftes med byg, uden at ølkvaliteten led skade, men ifølge Novozymes kan der ikke smages forskel på øllen af 100 procent byg, når enzymerne bruges. Herudover er brygningsprocessen helt den samme, så der er ikke brug for andet udstyr eller lignende.

Enzymerne, der er indstillet til Ingeniørens Produktpris og har fået navnet Ondea Pro, fjerner nogle af de barrierer, der ellers er ved at brygge øl på byg, der ikke er maltet.

Blandt andet sørger enzymerne ifølge Novozymes for, at der er tilstrækkeligt maltose og andre forgærbare kulhydrater, tilstrækkeligt med aminosyrer til gæren samt en processerbar urt med lav viscositet og turbiditet.

Miljøvenlig øl
Malt er en betegnelse for korn, der kortvarigt er bragt til spiring, men stoppet ved tørring inden planten virkelig gror. Og det er ifølge Novozymes en fordel for bryggerierne at bruge almindelig byg i stedet for malt, da den største enkeltomkostning for råvarer i et bryggeri er malt som prismæssigt er betydelig dyre end byg.

Ved at erstatte maltet byg med almindelig byg skulle der således kunne opnås en omkostningsbesparelse på mellem 7 og 37 millioner kroner/millioner hl øl.

Ved at springe maltningen af byggen kan der desuden opnås en reduktion på otte procent i den udledte mængde CO2 fra bryggeriet. Harboe Bryggeri har derfor lanceret Clim8 øl, der er baseret på 100 procent byg ved hjælp af enzymerne.

Novozymes påpeger desuden, at transport af maltet byg til lande med byg, der ikke egner sig til maltning, kan undgås, samt at tabet af byg på 20 procent ved maltningen kan undgås.

Tilmeld dig Produktprisen



01. mar 2010 kl 14:55

avatar

Christian Munch-Petersen

Spændende - men

tænk også på, at whisky jo er destilleret øl.

Så hvis øl kan laves uden malt, så kan whisky også laves uden malt.

Hvad skal vi så kalde maltwhisky.

Bygwhisky eller ondeaprowhisky er en mulighed.

Eller hvad med zymesky?


01. mar 2010 kl 15:00

Tobias P.

Hurra for industri mad og drikke

Hvor er det skønt når vores mad og drikke kan blive endnu mere industrialiseret og standardiseret.

Det er da en produktpris værd!

Jeg har også hørt man kan lave bøffer med thrombin, med en besparelse på 1 mill. kr. pr. kubikmeter bøf, samt en reduktion af Co2 på 1%.

Smart med sådan en klima venlig (Clim8) øl.


01. mar 2010 kl 15:12

Bjarke Mønnike

Re: Hurra for industri mad og drikke

Ja og 16 årige civilingeniører med en udvidet 9. klasse afgangangseksamen. Det er jo bare at fastsætte niveauet lavt nok:-)


01. mar 2010 kl 15:37

Vagn Rydeng

Clim8 beer

Købte 24 på tilbud, 2 kr. stk.

Minder i uhyggelig grad om den gamle vittighed om ligheden ml. making love in a canoe and Clim8 beer, "fucking close to water", en let Carslberg smager bedre

Heldigvis har jeg noget god porter, og Clim8 "beer" er OK til half and half!

Uanset pris og evt. miljøvenlighed køber jeg den aldrig mere.


01. mar 2010 kl 16:01

Ole Dahl

bryg øl uden øl

hvormeget kan man pille ud af øllen og stadig kalde den øl

man kan vel tage et sukker molekyle et vand og et enzym og udføre trickset. sukker til sprut men er det så stagig øl ??


01. mar 2010 kl 16:09

Helge Knudsen

Re: bryg øl uden øl

det vil snart vaere saadan at man kun kan faa rigtigt øl fra u-lande. Foerst high density brewing og nu dette.


01. mar 2010 kl 17:43

Rud Wacherhausen Wichmann

Re: Hurra for industri mad og drikke

Hvor er det skønt når vores mad og drikke kan blive endnu mere industrialiseret og standardiseret.

Det er da en produktpris værd!
Smart med sådan en klima venlig (Clim8) øl.

Så kan man måske bedre forstå, hvordan et 'bryggeri" fra Helsingør kan sælge 3 * 24 = 72 stk. dåseøl nede under grænsen for 110 DKr. !


01. mar 2010 kl 19:52

Stig Larsen

Re: Hurra for industri mad og drikke

Vi har da stadig det tyske øl, uden "hjælpemidler".


01. mar 2010 kl 21:49

avatar

Mads Syrak Larsen

Re: Spændende - men

tænk også på, at whisky jo er destilleret øl.

Så hvis øl kan laves uden malt, så kan whisky også laves uden malt.

Hvad skal vi så kalde maltwhisky.

Bygwhisky eller ondeaprowhisky er en mulighed.

Eller hvad med zymesky?

Vi får vel mulighed for at købe 15 års Single-Enzyme Whisky ;-)


01. mar 2010 kl 22:09

John Johansen

Re: Re: bryg øl uden øl

det vil snart vaere saadan at man kun kan faa rigtigt øl fra u-lande.
Her på Fyn har vi nu stadig en del mini- og microbryggerier, som laver fantastisk øl!
Med gær og malt, og flere typer humle.

- Op med humøret! :-)


02. mar 2010 kl 08:03

avatar

Klaus Seiersen

Re: Hurra for industri mad og drikke

Jeg har også hørt man kan lave bøffer med thrombin, med en besparelse på 1 mill. kr. pr. kubikmeter bøf, samt en reduktion af Co2 på 1%.

Og Produktprisen går til "Ølklister"...?

---Klaus


02. mar 2010 kl 10:55

Morten Andersen

Smages skal den sgu

Selvom jeg også korsede mig skal jeg da smage bryggen. Der er jo faktisk gode argumenter for at bruge enzymerne - og hvis det smager fint skal det da ikke være det som afgør det (mener det samme om thymbrin bøfferne)!

Men kælenavnet "ølklister" - den må videre til EB/BT/JP mv

MvH Morten


02. mar 2010 kl 12:00

Vagn Rydeng

Re: Smages skal den sgu

Hver sin lyst for sine penge, men som jeg skrev tildigere smager den rigtig kedeligt. Jeg har også prakket div gæster øllen på, svaret er det samme.

Men selvfølgelig skal den da prøves, du skal bare ikke som jeg købe 24, men en til deling.


02. mar 2010 kl 13:11

per egholm

enzym-øl

Jeg har med interesse læst mange artikler på ingeniøren, selv om nogle af debatindlægene er så tekniske at jeg ikke fatter en skid.
Men her er et område som jeg har lidt indblik i, måske mest som forbruger.
Nu har Harboe i flere år forsynet markedet med billig og nærmest udrikkelig øl til en pris på omkring kr.1,00 pr flaske.
Uanset om det nye tiltag nedsætter produktionsprisen på øl til 10-15 øre så er det jo kun til gavn for et helt begrænset klientel. Skal vi i fremtiden kunne købe øl til 50 øre stykket. Til gavn for hvem???
En Ærø øl koster ca. 15-16 kroner og det er en nydelse.
Det kunne ende med at vi fik en Harboe øl i nakken når vi gik ud af butikkerne og det er vel ikke særligt rart.
Stor respekt for innovation, men der må være grænser.
Så hellere et enzym der kan ændre sand og tør jord til drikkevand.


02. mar 2010 kl 13:35

Anders Evald

Lad et godt produkt vinde!

Smag er selvfølgelig en individuel sag, men jeg tror ikke der er mange, der synes at "den bedste øl" kommer fra Harboes hyperindustrialiserede ølfabrik.

Kriteriet "har udviklet det bedste produkt" antyder jo, at produktet skal være "godt" for at vinde. Så vi må krydse fingre for at dommerne lægger vægt på smagen af Clim8 snarere end på omkostningsbesparelsen hos Harboe. Det vil være skammeligt, at lade en så kedelig "øl" vinde!

Hvem indstiller et af vores mange innovative mikrobryggerier til en mere velbegrundet tildeling af prisen?


05. mar 2010 kl 08:39

Morten Refsgaard

Mikrobryggerier

Mikrobryggerierne er vel ikke de mest innovative der findes. Man må jo sige at enzymet er innovativt, men om det er så brugbart i forhold til smagen er jo noget som forbrugerene bestemmer !


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.