Landbrugets vej ud af giftig cocktail: Teknologi og biologi

Af Lene Lange, mandag 01. mar 2010 kl. 10:44

Landbrugets er i knibe. Fanget i en giftig cocktail af lave afsætningspriser, kreditklemme og svigtende konkurrenceevne. Men problemerne løses kun kortsigtet, hvis der udelukkende fokuseres på økonomien.

Biologiske løsninger, hvor man bruger plantemateriale til at erstatte stadig flere af de produkter, vi i dag får fra syntetisk kemi og fra olie og naturgas, står i kø for at blive brugt. Det er bare med at komme i gang med at gennemtænke, hvor netop afgrøder dyrket på danske jorde kan levere varen.

Der er mulighed for et paradigme skift i retning af produkter højere oppe i værdikæden. Sammenligningen med det skift progressive landmænd tog, da de gjorde Danmark til verden største græsfrø-eksportør er snublende nær. Det kræver godt landmandskab og veluddannede og motiverede landmand. Og det har vi! Yderligere kræver det god jord og de rette klimatiske omstændigheder. Og her er klimaforandringerne faktisk med til at optimere rammebetingelserne specielt ved forlængelse af vækstsæsonen.

Men der skal tænkes konstruktivt. Det er feks ikke nok, som det stod i regeringens Grøn Vækst-plan, at pålægge brug af efterafgrøder. Det kan komme til at koste mere at tilså, end man får ind på bundlinjen.

Hvorfor vælges der ikke efterafgrøder der kan bruges til værdiskabelse? Tyskland er gået forrest og dyrker allerede nu en vinterafgrøde (rug som helsæd, 7t per hektar), der kan nåes inden majsen skal i jorden om foråret. Og så bruges denne ekstra afgrøde til bioenergi!

Og en sådan efterafgrøde kan bruges til at reparere på en anden af Grøn Væksts ikke helt gennemtænkte forslag: de mange biogasanlæg fra gyllen. Biogasanlæg kører ikke stabilt og effektivt på gylle alene. Der skal andre strukturstoffer i biomassen! Her kan efterafgrøderne komme ind. Og alt sammen uden at stjæle en eneste hektar for produktion af mad til mennesker og foder til dyrene!

Mit råd er således til dansk landbrug:

-Dyrk nye typer special-afgrøder i nye sædskifter, der både gavner bundlinjen og begrænser næringsstofforureningen ved at større dele biomassen tages væk fra jorden

-Find sammen med nye partnere uden for primærproduktionen så nye forretningsmodeller kan bygges op.

-Gå her efter at få andel i en større del af værdikæden. Og medvirk samtidig til at nye biologiske løsninger udvikles hurtigere – også til gavn for, at vi flytter os hurtigere mod en mere bæredygtig verden

Deltag i debatten (3 kommentarer) »

Kommentarer (3)

02. mar 2010 kl 20:24

Tine Andersen

Det lyder jo

Fornuftigt nok- men det hjælper ikke den danske natur.
Der er på trin 2 af 6 for landbrugslande mht naturens tilstand.

Så længe landmænd vil eje jorden og produktionsredskaberne, er der kun en vej: Større og større brug (og mere gældsætning).

Hvad nu hvis, man lavede 6 meters bræmmer om levende hegn, hvor der gerne må pløjes/harves- men ikke gødes. Forsøg på Gjordslev viser, at det øger artsdiversiteten meget, også af rovinsekter, der spise skadevoldende kræ. Der bliver flere sommerfugle. Og bier- og bier er bestøvere, der øger udbyttet.

Flere vildtremiser, og steder med blomsterplanter beriger, den vilde natur.

Af hensyn til dem, der pløjer helt til skel "for den ekstra række roer"- foreslås tilskud.

Da braklægningsordningen ophørte- tog man et areal på størrelse med Lolland (!) under plov. Der døde nogen orkidéer og den slags, men bare vi har 20 mio svin- går det. En tid.

Kilder:
Gjordslev- Natursyn på P1
Areal- og naturkvalitet- "Natur & Miljø" (nyeste nummer)
Orkidéer- "Område avisen Nordfyn"- og gentaget på "fugleognatur.dk"

Mvh
Tine

11. mar 2010 kl 15:11

Finn Okkels

Tilbage til naturen med højteknologi

Jeg tilslutter mig tankerne om at løsningen på landbrugets vej ud af krisen er teknologi og biologi.

Det er altid klogt at arbejde videre med og forbedre/optimere de principper og dyrkningssystemer landmændene nu en gang er vant til, men spørgsmålet er om der ikke skal skal noget helt andet til end effektive efterafgrøder o.lign.
Måske et teknologispring af samme format som da vi gik fra at være jægere og samlere til at have husdyr og dyrke planterne?

I denne sammanhæng er det helt centralt at produktiviteten/udbyttet på de dyrkede marker bliver forøget dramatisk - i mindst samme takt som verdens befolkningstal og foder- og fødevareefterspørgslen forøges, idet den eneste anden realistiske mulighed for at brødføde verdens befolkning er at opdyrke vilde naturarealer - hvilket typisk sker ved at fælde regnskovene - altså ved at ødelægge de naturarealer der har den største biologiske mangfoldighed og dermed rummer den største værdi for menneskeheden.

Skal vi bevare verdens mest værdifulde naturarealer må vi fastholde og yderlige forbedre produktiviteten på de allerede etablerede landbrugsarealer.

I denne sammenhæng vil forøget produktivitet ved at have værdifulde efterafgrøder være en løsning ligesom højteknologisk forædling, plantebeskyttelse, optimeret næringsstofforsyning til afgrøderne og inddragelse af den nyeste viden om de økologiske samspil vil kunne bidrage til at forøge udbyttet. Spørgsmålet er blot hvor meget man kan forøge udbyttet af de alm. afgrøder på den måde og om der ikke skal noget meget mere drastisk til på længere sigt?

Problemet med de alm. afgrøder som f.eks. hvede og raps er at de er enårige og skal høstes hvert år, hvilket betyder at afgrøderne hvert år bruger en masse energi på at producere ting der ikke kan høstes, f.eks. rødder. Desuden udnytter afgrøderne i perioden ved høst og såning slet ikke sollyset til produktion af biomasse tilstrækkeligt eftersom jorden ikke er dækket af afgrøder der kan opfange sollyset.

Med hovedparten af de afgrøder vi har på vore landbrugsarealer nu er hovedproblemet således at de bruger energi på at producere biomasse som ikke kan høstes og at de ikke udnytter solenergien i betydelige dele af året, hvor der ellers kan produceres masser af biomasse.

En løsning på disse problemer vil være at dyrke flerårige afgrøder, som ikke har lange årlige perioder hvor de ikke udnytter sollyset i forbindelse med såning og fremspiring - og som ikke skal udvikle et nyt rodsystem hvert år. Der kan også spares meget store mængder energi ved at de flerårige afgrøder ikke skal høstes og jorden ikke skal pløjes hvert år.

Nogle enkelte af de afgrøder vi har i dag såsom kløver-græsmarker der afgræsses (af drøvtyggere) har nogle af disse egenskaber, med derudover vil buske og træer også være en løsning, hvis biomassen der opbygges i træerne og buskene kan omdannes til værdifuldt foder.
Buske og træer er de "afgrøder" der producerer mest biomasse, men denne biomasse er på en form (træ/cellulose) der kun vanskeligt kan bruges som foder til husdyr (måske lige bortset fra geder).

Imidertid findes der i dag teknologi så man kan omdanne træ/cellulose mv. til næringsstoffer som kan udnyttes af alm. husdyr som f.eks. grise og højproduktive malkekøer. Det er den teknologi man bruger i 2. genenerations bioethanolanlæggene.

Med den teknologi kan man omdanne biomasse fra træer og buske til værdifuldt foder. Sådanne anlæg skal så laves i form af gårdanlæg der producerer den daglige fodermængde ud fra celluloseholdige produkter/træ. I et sådan anlæg kan man sådan set lave det meste af det vomsystemet i en ko eller en ged laver - et gårdanlæg af denne type kan pasende betragtes som et stort vom-system der for-tygger og for-fordøjer foderet så det bliver værdifuldt foder til husdyr som f.eks. grise.

Når disse anlæg kører vil det være nærliggende at kvælstof- og fosforforbindelserne i foderet (evt. tilsat) også omdannes til en form hvoraf hovedparten kan optages og nyttiggøres i husdyrene. Det kan ske ved at man enzymatisk fjerner fosfatholdigt fytin o.lign. og ved brug af aminosyreproducerende/-omdannende mikroorganismer og enzymer kan man optimere aminosyreniveauet og sammensætningen således at mængden af kvælstof og fosfor der udskilles og ender i gyllen kan reduceres dramatisk - derved vil dyrernes tilvækst iøvrigt forøges, for udskillelse af især overskydende kvælstof er en ret energikrævende og belastende proces for dyrene.

Her er der altså tale om at bioethanolindustrien og dansk landbrug kan gå sammen og skabe en revolution der næsten svarer til hvad der skete da menneskeheden gik fra at være samlere og jægere til at være agerbrugere og have husdyr.

Ude på markerne har man så træer og buske i stil med det man har i vild skov. Disse træer og buske skal blot høstes med mange års mellemrum og omdannes så i gårdens store vom-system til de værdifulde foderstoffer.
Også naturen og landbrugsarealerne kan på den måde ligge hen næsten som i urtiden, hvor mennesket gik fra at være samlere og jærgere til at have landbrug . Under sådanne forhold vil der ikke optræde forurening der stammer fra dyrkningen af markerne ...

Med højteknologisk landbrug kan vi på den måde komme tilbage til naturen.

12. sep 2010 kl 20:33

Martin Rishøj Jensen

"bare kom i gang"

Græsfrø og minkskind er to af de få varer som med fordel kan produceres i DK, med det klima vi nu engang har.
Efterafgrøder bruges til at opsamle overskydende kvælstof fra den foregående afgrøde, derfor er det en stor del af "grøn vækst".
Det er vigtigt at undersøge baggrunden for andre landes kloge løsninger, inden man ukritisk overfører dem til danske forhold. Rug som efterafgrøde i Tyskland giver mening fordi:
1. Klimaet er bedre og betyder større tørstofproduktion.
2. Tilskud til el produceret med biogas er dobbelt så højt som i DK.

Udbytter på 7 ton TS i rug som efterafgrøde er i DK ren fantasi. Med til historien er også at efterafgrøder i Tyskland gødskes ret kraftigt. Det samme gør de udbredte "Majsørkner" som ender i biogasanlæggene.

Og når vi er ved biogas, ja der er større metanpotentiale i energiafgrøder pr ton vare. Pr ton VS ( organisk tørstof ) er der stort set ingen forskel.
Man kan så prøve at tænke videre over om det er smartere at bruge et affaldsprodukt til at lave biogas eller dyrke afgrøder på god jord, som også kunne bruges til fødevarer.
Specielt er det relevant at bemærke at husdyrgødningen produceres i forvejen og at nødvendig lagring alligevel resulterer i afgasning og at CO2 emmisionen fra husdyrgødningen reduceres drastisk ved at bruge den til biogas.

Fytaseenzym bruges i dansk foder og har været brugt i 10-20 år, som effektivt middel til bedre udnyttelse af fytat. Dette har sammen med andre metoder til optimering af P i foder, betyder at P-overskuddet i DK er stærkt reduceret og i flere områder ikke eksisterende.
Man er kommet langt med optimering af aminosyreindhold og -tilsætning i foder. Her er der stadig mere at gøre, men processen er altså i gang.

Mht. brug af træer og buske til svinefoder: Her er der altså rigtig lang vej igen :). Med nuværende teknik tror jeg at miljøbelastningen fra eksisterende processer skal reduceres noget før det giver mening.
Men hvorfor bruge træer når græsset er grønt hele året? Hvis temperaturen er 8-10 grader C gror græsset også om vinteren. Der findes ikke mange træer og buske der gør det samme. Græsset kan endda bruges direkte som foder, jeg tror faktisk at man hart gjort det i et par tusinde år med gode erfaringer.