Jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at bo i USA under O.J Simpson sagen, I husker den nok: Sort sportsidol, blond kone myrdet, blod over det hele, dyre advokater, lang retssag, frikendt for mordet.

USAnsk retspraksis er fyldt med udtryk som "reasonable doubt", "strict scrutiny" og tilsvarende sagførerjargon og det lykkedes for OJ's all-stars hold at navigere ham på den anden side af en af disse sproglige linier, således at juryen ikke kunne enes om at dømme ham for overlagt mord.

Havde anklageren også anklaget OJ blot for "mord", var han røget i spjældet i mindst 25 år, men da anklageren kun gik efter "overlagt mord", blev OJ frikendt.

En andet centralt retsprincip hedder "no double jeopardy": er du dømt eller frikendt, er sagen overstået: anklageren kan ikke kræve sygeexamen.

OJ's sagførere benyttede sig af den seneste psykologiske forskning: kunne de blot gennemhulle eller rejse tvivl om en lille flig af det overvældende bevismateriale, ville juryens medlemmer ubevist også vurdere at resten var upålideligt og komme i tvivl om skyldsspørgsmålet.

Taktikken er oprindeligt udviklet af tobaksindustrien, der havde brug for at forhindre, eller i det mindste forsinke, lovindgreb og erstatningssager imod deres giftige og sundhedskadelige produkter.

Da de undersøgte psykologien i kampagner der refererede til fagfolk, fandt de ud af at et budskab af formen "ti ud af ti læger" var meget svagere end "ni ud af ti læger".

Vi mennesker mistror automatisk enstemmighed, et eller andet sted i vores psyke, ved vi at ting hverken er sorte eller hvide.

Hvis ti ud af ti læger virker enige, skruer vi ubevidst op for forstærkningen, og fokuserer fejlagtigt på, at 8 af dem sagde "meget skadelig", mens to sagde "ekstremt skadelig", frem for at de alle sagde "skadelig"

Derfor er "ni ud af ti læger" et meget bedre reklamebudskab, for det tillader reklamedesigneren at bestemme hvor skellet imellem sort og hvid skal placeres.

Som forsket, så gjort og det koster os idag en formue til behandling af KOL-lidende statsautoriserede og -beskattede narkomaner.

Den anden ting tobaksindustrien fandt ud af, var at det handler om at give de troende noget at tro på, derefter skal de nok gøre alt arbejdet for dig og dit budskab.

Der er ikke mange rygere der ikke bliver fornærmede hvis man kalder dem narkomaner, men stort set alle ex-rygere nikker lidt fåret og indrømmer "at det var jo nok lidt var det der foregik".

Det er ikke nemt at modbevise en bekvem undskyldning, hvis den kan bruges som figenblad for en fejltagelse, svaghed eller et ansvar.


Et andet sted man ser den samme taktik anvendt, er hos kreationisterne, der kræver at "tvivlen om evolutionen" skal med i undervisningsplanen og kræver at "intelligent design" nævnes som en anden "mulig teori": Hvis man kan få lov at definere grænsen, flytter psykologien automatisk grænsen ind mod midten.

Her handler det om at forsvare den kristendom, som de, inderst inde, godt kan se ikke holder, men som de ikke er villige til at opgive, fordi disse fundamentalistiske kristne har hængt hele deres identitet derpå.

Dette eksempel har endda to niveauer: De "messaging specialists" og tænketanke der udvikler strategier og retorik for kreationisterne, er i stort omfang betalt af mainstream kristne penge, herunder den katolske.

Ved at fyre op under de fundamentalistiske kristne, så de fylder godt i mediebilledet, håber disse religiøse pengemaskiner at manipulere spektret fra (kristne...atheister) til (kreationister...kristne...atheister), således at de selv kommer til at virke som "the sensible center".

Det kaldes i moderne PR-lingo "to frame the debate", det handler om at få lov til at bestemme hvad de to yderpoler skal være, for derved kan man placere sin egen sag i midten.

Hvis I tænker lidt over det, kan I helt sikkert komme i tanke om mange andre tilfælde, overvej f.eks om Villy ville have kunnet gøre SF til mainstream-parti, uden at have Enhedslisten at lægge afstand til ?

Et aktuelt eksempel er plastindustrien der gerne vil undgå et et totalforbud imod Bisphenol-A, de gør et stort arbejde for at påpege at vi jo ikke ved "med 100% sikkerhed" at stoffet er skadeligt.

Nybagte forældre vil sikkert mene at stoffet burde forbydes allerede ved 1% risiko.

Og så det eksempel jeg selv burde have spottet, men må kreditere Bill McKibben for:

Markedføringsmæssigt er CO2-forureningen og dens konsekvenser blevet kørt helt forkert på banen med "ti ud af ti klimaforskere..." argumentet.

Det efterlod et gabende psykologisk hul som spindoktorer og betalte smagsdommere som Bjørn Lomborg lynhurtigt forstod at udnytte, ved at ændre det til "ti ud af elleve..."

...hvorefter græshoppegenerationens dårlige samvittighed lynhurtigt flyttede denne bekvemme mentale skillelinie ind midt på, således at den overvældende videnskabelige, pludselig er reduceret til 50/50 i den offentlige debat.

9 ud af 10 psykologer tror befolkningen kan manipuleres efter behov.

phk