T-14 timer, HEAT 1X er checket ud og klar til tænding !
Vi har samlet alt udrustning dagen igennem - og kørt dry runs på HEAT 1x to gange i dag - alt fungerer som det skal.
Mission Control er sat og og Thomas Scherrer er klar med alle sine data og TV links - ganske som vis 1X skulle i luften.
Vi har testet, checket, efterspændt og målt, vejet og kontrolleret alt vi overhovedet kan. Så vidt vi vi på nogen måde ved skulle alt være i orden.
Vi har aftalt og gennemgået alle de fejlfunktioner vi kan forestille op til og under afprøvningen. Vi har lagt en plan for hvad vi gør hvis dit og dat ikke fungerer som det skal. Vi er klar nu. Så klar man nogensinde kan blive til at gøre noget der faktisk aldrig er gjort før.
Jeg tror der er et par stykker der ikke får sovet meget i nat - men det er ikke på grund af stress, men bare fordi det er lidt for spændende.
Ingeniørmæssigt set skal vi bare udføre en måling - men alligevel...
Vel mødt til HEAT 1X statisk test. Indgang kl. 1030 - 1130.
Peter Madsen











