Regeringens nye 2020 plan opstiller blandt andet dette mål:

"I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa, og alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale ranking målt ved de mest relevante, anerkendte sammenligninger."

Der findes flere forskellige ranking-metoder for universiteter, men særligt to er interessante: En liste udgivet af Times Higher Education i samarbejde med konsulentvirksomheden QS (THE-QS) og Academic Ranking of World Universities (ARWU), der udgives af Jiao Tong University i Shanghai.

De tre højst placerede danske universiteter på de to lister over de bedste europæiske universiteter er Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU. De har følgende placeringer i 2009:

ARWU
Københavns Universitet 8
Aarhus Universitet 31
DTU 59-79

THE-QS
Københavns Universitet 15
Aarhus Universitet 20
DTU 64

Begge lister sigter både på at bedømme universiteternes undervisning og forskning og beregner et vægtet gennemsnit ud fra seks forskellige kriterier, der dog er meget forskellige for de to lister.

ARWU’s mål for undervisningskvaliteten er eksempelvis meget elitært, da man tager udgangspunkt i hvor mange færdiguddannede fra et universitet (enten med en bachelorgrad, en kandidatgrad eller en Ph.D.-grad), der senere opnår en Nobelpris eller en Fields medalje inden for matematik.

THE-QS vurderer derimod undervisningskvaliteten ud fra det aktuelle forhold mellem antallet af undervisere og studerende.

Alle tal, der indgår i ARWU, er i princippet objektive størrelser, der kan findes via eksterne kilder. THE-QS forleder sig derimod i høj grad på subjektive kriterier.

Hele 40 procent af vægten tildeles ud fra et akademisk peer-review baseret på et spørgeskema baseret af op mod 10.000 forskere fra hele verden. Et spørgeskema besvaret af virksomheder om kvaliteten af de studerendes færdigheder indgår med 10 procent.

Engelske universiteter topper listerne
Til trods for de meget forskellige opgørelsesmetoder topper Cambridge University både ARWU og THE-QS.

De fire næste pladser på begge lister deles i lidt forskellig rækkefølge af Oxford University, University College London, Imperial College London og ETH Zürich.

Det vil blive endog meget svært for et dansk universitet inden 2020 at nå op blandt disse fem ud fra de kriterier, der lægges til grund for placeringerne.

Skal et dansk universitet være i den europæiske top 10 på begge lister, er det realistisk set universiteter som University of Manchester, der er på syvendepladsen på ARWU og ottendepladsen på THE-QS, man skal måle sig med.

Sådan kan positionen forbedres
Ønsker Københavns Universitet at kravle længere op på ARWU-listen kan man købe sig til en placering ved at ansætte forskere, der er meget citerede af andre forskere, og som får mange artikler offentliggjort i Nature og Science, som er nogle af denne listes kriterier.

Omkostningerne hertil er formodentlig ikke større end, end det kan findes inden for universitets eget budget.

Sværere bliver det nok at rykke op på THE-QS-listen, idet subjektive bedømmelser blandt især forskere fra andre institutioner vægter så meget.

Københavns Universitet har dog allerede gjort en del ved at indgå i et netværk med en lang række verdenskendte universiteter. Det vil uden tvivl gøre kendskabet til Københavns Universitet større i udlandet, og som det er velkendt ved alle former for image-undersøgelser er kendskab en første forudsætning for i det hele taget at komme i betragtning til en topplacering.

Københavns Universitet kunne i princippet også forbedre sin position på THE-QS-listen ved at øge antallet af undervisere i forhold til antallet af studerende. Men underligt nok scorer KU allerede her topkarakter – det skyldes, at de bagvedliggende tal fortæller, at Københavns Universitet har næsten dobbelt så mange undervisere som eksempelvis University of Edinburgh med samme studenterantal.

Tallene viser også, at Københavns Universitet relativt set har mere end dobbelt så mange undervisere som Aarhus Universitet. Det ser så mystisk ud, at man stærkt forledes til at tro, at opgørelsen må være forkert.

Imagepleje er løsningen, men hvad er problemet?
ARWU-listen tyder på, at Københavns Universitet objektivt set klarer sig godt. THE-QS-listen tyder på, at universitetet ikke har formået at kommunikere dette budskab godt nok ud til andre forskere og de virksomheder, som ansætter universitetets kandidater.

Det vil næppe bekomme de ansatte og studerende vel, at budgettet til pleje af eksterne relationer og kommunikation skal styrkes i tider, hvor der på visse fagområder sker store besparelser. Det ser dog ud til at være det, der skal til, hvis man ønsker at rykke universitetet ind i top 10 i andres bevidsthed

En anden mulighed er selvfølgelig at droppe målet. For hvad er egentlig værdien af at have et universitet i den europæiske top 10. Det har ingen endnu forklaret.