Den skal måle et magnetfelt, der er en milliard gange svagere end Jordens, dens sensorer skal nedkøles til kun fire grader over det absolutte nulpunkt, og den koster omkring 15 millioner. I slutningen af 2010 kommer Danmarks første MEG-scanner.

Det er en helt ny type hjernescanner i Danmark, der bedre kan hjælpe forskerne med at fastslå, hvornår bestemte processer finder sted i hjernen. På den måde kan man se, hvilken reaktion hjernen har på bestemte hændelser og stimulans.

Scanneren skal bruges i flere projekter ved Århus Neuroforskningscenter. Blandt andet skal den hjælpe forskerne med at fastslå, om patienter i koma rent faktisk har en bevidsthed eller ej, og om de reagerer på omgivelserne.

For nyligt kunne belgiske og engelske forskere berette, at de havde kommunikeret med en komapatient gennem netop en MEG-scanneren. Da forskerne stillede patienten ja/nej spørgsmål kunne de se, at der var samme reaktion og aktivitet i hjernen på en komapatient som hos en testperson. Patienten kunne for eksempel svare på, hvad hans far hed.

Nu skal de danske forskere bygge videre på den engelsk-belgiske forskning, som de i forvejen har hjulpet med til. Og det vil formentlig få stor betydning, hvis forskerne finder en bevidsthed hos patienterne.

»Så går vi fra at opfatte dem som grøntsager til medmennesker. Vores etik og moral omfatter de væsner, vi opfatter som levende. Hvis du sparker til en kat, så ville du få det dårligt, men ikke hvis du sparker til en sten,« siger Morten Overgaard seniorforsker og leder af forskningsgruppen CRNU, der hører under Århus Universitet og Hammel Neuroforskningscenter.

Helt ny scanningsteknik i Danmark
Scanneren kan også bruges i behandling af patienter med epilepsi, men dens opgave er først og fremmest af forskningsmæssig karakter.

Det er en helt ny scanningsteknik i Danmark, så der er nok at se til for civilingeniør og MEG-ansvarlig, Christopher Joseph Bailey.

Scannerens sensorer skal nedkøles med flydende helium til blot fire grader over det absolutte nulpunkt, og den skal stå i et rum, hvor væggene er bygget af to lag særligt metal, der afskærmer magnetfelter, nemlig mu-metal. Jordens magnetfelter ville ellers forstyrre de magnetiske målinger i hjernen, der er en milliard gange svagere end jordens magnetfelter.

Men MEG-scanneren er umagen værd.

»Det er ekstremt spændende, for den har nogle muligheder, som ikke andre teknikker har,« siger Christopher Bailey fra Århus Neuroforskningscenter.

Der sker nemlig så mange dynamiske processer i hjernen, at forskerne har behov for en scanner, der kan måle i millisekunder, som MEG-scanneren. De nuværende scannere, som er til rådighed i Danmark er gode til at måle, hvor i hjernen processerne sker. MEG-scanneren kan til gengæld mere præcist fortælle, hvornår de sker.

Hvis man ikke havde de mange målinger, ville forskerne ikke kunne sige, hvad processen i hjernen egentligt er en reaktion på. Derfor glæder Christopher Bailey sig til at undervise de danske læger i scannerens muligheder og funktioner. Men nu skal den først til Århus, og så vil han gøre opmærksom på mulighederne.

»Jeg håber, at jeg kan begynde at larme lidt i løbet af sommeren og efteråret,« siger han