/energi

Jørgen Mads Clausen køber Wave Star

Danfossejer Jørgen Mads Clausen har købt alle rettigheder til Danmarks største bølgeenergienlæg

Af Bjørn Godske, fredag 26. feb 2010 kl. 12:19

Jørgen Mads Clausen og hans brødre har igennem selskabet Wave Star A/S, overtaget alle aktiviteter i det konkursramte bølgekraftselskab, Wave Star Energy. Det betyder også at Wave Star A/S er blevet ejer af den 500 kW bølgekraftmaskine, der står i havet ud for Hanstholm.

Jørgen Mads Clausen har sat en målsætning om, at Wavestar inden for få år skal sælge en eller flere bølgekraftmaskiner og indgå aftaler med en eller flere nye, eksterne investorer.

Wave Star blev den 11. februar erklæret konkurs, efter at uenighed blandt aktionærerne, som talte stifteren og tidligere direktør Per Resen Steenstrup, havde blokeret for yderligere indskud af kapital.

Ny direktør i selskabet bliver Bent Kristensen, der har beklædt posten i Wave Star Energy siden oktober 2009.

Wave Star er en af de få eksisterende bølgekraftanlæg i verden, men Jørgen Mads Clausen erkender, at der er brug for yderligere investeringer, hvis teknologien skal blive kommerciel bæredygtig.



27. feb 2010 kl 16:27

avatar

Erik Friis-Madsen

500 kW

Der er tale om en 50 kW maskine ved Hanstholm, idet den kun er forsynet med 2 flydere. 500 kW maskinen skal have 20 flydere.


28. feb 2010 kl 23:35

Jørgen Jakobsen

Nekrolog: Wave Star

Så vidt jeg husker kommer navnet af at man ville placerer tre rækker flydere i en Mercedes stjerne. Det skulle antageligt give en eller anden synergi effekt.

Man gik over til en enkelt række dobbelt flydere, som arbejdede efter et ”revolutionerende” princip, som var en genopfindelse af skrællenøglen eller friløbet. Det var endvidere epokegørende at konstatere at de to parallelle skrældeaksler drejede i hver sin retning, hvilket muliggjorde at man med to lige store tandhjul kunne forbinde dem, og dermed nøjes med et pto.

Da Danfoss kom på banen skrottede man skrældenøglerne, og forband flyderne til hydraulikcylindre, og er altså nu nået ned på to flydere.

”Jørgen Mads Clausen erkender, at der er brug for yderligere investeringer, hvis teknologien skal blive kommerciel bæredygtig.”

Står vi i kø for at investere i en, eller flere, flydere der trykker på et stempel, som presser olie til en motor, som driver en generator?

Rimelig enkel teknologi, som vi vel burde havde set resultatet af for 40 år siden.

Mvh. Jørgen


01. mar 2010 kl 17:12

Nis Christian Vilain Raun

Kanon fremtid

Det her er en af de abserlut bedste historie man længe har hørt, i dagspressen.
Det er kanon godt, det der er sket for Wave Star. Havde Clausen ej gjord det, da kunne vi risiker denne viden ville ryde til et sted som Inden.

I det, denne her fortagen er sikret på danske hænder, da vil den danske viden inden for alternativ kun kunne blive udvidet.
Hvor lønninger til standard produktion, er alt for høje, derfor vi skal ha mere special produktion som det Wave Star vil bringe hid.

Alle de invisteringer som den gamle ejer kreds ej har kunne fremskaffe, vil nu derfor være muligt, altså vi vil derfor kunne se en udvidelse. På samme måde det sket for Bonus Energi (vindmøller), der i dag hedder Simens Wind Energi. Dette firma gik fra 750 medarbejder til mere ind 5.500 dette er en personale stigning på små 650 %. Hvilket kun kunne lade sig gørligt pga. denne kapital den nye ejer har. Det samme gælder med Wave Star, og dens nye ejer.
Derfor vil jeg tro, her er en ny kapitel startet på dansk alternativ energi produktion m.m.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk