Den anlægsskandale, som i disse uger bliver rullet op i Tyskland med den hidtil velrenommerede entreprenørgigant Bilfinger Berger i centrum, kunne også forekomme i Danmark, vurderer entreprenørernes hjemlige organisation.

I Tyskland har nøglemedarbejdere i Bilfinger Berger fusket så groft under anlægsarbejdet på en tunnelbane i Köln, at byens seksetages stadsarkiv og to tilstødende bygninger for et år siden styrtede sammen, og to mennesker omkom.

For et par uger siden blev det offentligt kendt, at de stabiliserende sikringsbøjler mangler i 83 procent af de nedsænkede stålarmeringer i betonslidsevæggene på en tunnelstation i Köln. Resten var solgt til skrot, og dokumentation i mindst 28 opmålingsprotokoller forfalsket.

Siden har interne undersøgelser i Bilfinger Berger afsløret samme fusk på en undergrundsbane i Düsseldorf, ligesom anklagemyndigheden har mistanke til Bilfinger Bergers anlægsarbejde på en højhastighedsbane.

I Dansk Byggeri siger branchedirektør Niels Nielsen:

»Når det er gået så grueligt galt i Köln, skyldes det forfalskning og bedrageri. Det kan også finde sted i Danmark. Vi har selvfølgelig kvalitetssikringssystemer, som skal prøve at tage højde for det. De fokuserer imidlertid ikke på svindel og bedrag, men på at sikre, at projektets forudsætninger bliver fulgt.«

»Men man kan ikke sikre 100 procent. Alligevel undrer det mig, at det er gået så galt dernede, for det har åbenbart været meget omfattende,« tilføjer han og advarer om, at sådan en sag kan blive meget alvorlig for entreprenøren:

»Bekymringen hos Bilfinger Berger er fuldt forståelig. For jo senere fejlene bliver opdaget, desto dyrere bliver det. Det er alvorligt for en virksomhed, hvis den ikke har ordentlige kvalitetssikringssystemer, der hurtigt opdager fejl og mangler.«

Umiddelbart vurderer Niels Nielsen, at det ville blive opdaget herhjemme, hvis der mangler stålbøjler i armeringen:

»Kvalitetssikringssystemerne skal jo sikre, at armeringen er der i de forudsatte mængder og dimensioner, og at det er monteret, som det skal.«

Det er en kombination af bygherre og entreprenør, der udfører kvalitetssikringen. Entreprenøren kontrollerer arbejdet på pladsen og sikrer sig, at underleverandører leverer de materialer, han skal. Typisk foregår der også en ekstern kontrol, oftest udført af bygherrens rådgiver.

»Der er altså forskellige sikringssystemer, som alle har til formål at opdage fejl undervejs,« fastslår Niels Nielsen. Men her måtte systemerne give op:

»Det, der er sket, er jo forfalskninger, udført af flere involverede. Det kan sammenlignes med bankerne, der også har sikkerhedssystemer, men hvor der alligevel ind imellem er medarbejdere, der bedrager og forfalsker.«

Virksomhedskulturen er vigtig
Det eneste der virkelig kan sikre imod fusk og svindel er en virksomhedskultur, hvor kvalitetssikring er en del af den måde folk tænker og handler på. Og siden naturgasprojektet i starten af 1980’erne er dét systematisk blevet indarbejdet hos både bygherre, rådgiver og entreprenør, mener Niels Nielsen.

»Alle har jo en fælles interesse i, at slutresultatet skal være som forudsat, for alle vil tabe på et mangelfuldt byggeri.«

Niels Nielsen er sikker på, at kravene i udbudsmaterialet til de kommende store infrastrukturprojekter som Femernforbindelsen og Metrocitytunnelen nok skal sikre, at de systemer, som virksomhederne kommer med er pålidelige:

»Det bliver jo en del af bygherrens vurdering af, hvor gode de kvalitetssikringssystemer.«