/byggeri

Köln-skandale breder sig: I Düsseldorf mangler sikringsbøjlerne også

En intern undersøgelse hos tysk anlægsentreprenør afslører også fusk ved tunnelbanen i Düsseldorf. Seks af de 500 stålarmeringer i tunnelernes betonslidsevægge mangler sikringsbøjler.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 25. feb 2010 kl. 17:14

Anlægsskandalen med Bilfinger Berger som centrum breder sig nu fra tunnelbanen i Köln til undergrundsbanen i Düsseldorf.

Denne gang er det Bilfinger Bergers egne interne undersøgelser, der har afsløret, at de stabiliserende sikringsbøjler mangler i 6 af de 500 nedsænkede stålarmering i tunnelernes betonslidsevægge.

Den tyske anlægsentreprenør vurderer alligevel, at væggene er tilstrækkeligt stabile.

For et par uger siden blev det offentligt kendt, at de stabiliserende sikringsbøjler mangler i 83 procent af de nedsænkede stålarmeringer i betonslidsevæggene på en tunnelstation i Köln. Resten var solgt til skrot, og dokumentation i mindst 28 opmålingsprotokoller forfalsket.

Det var anklagemyndighedens undersøgelser efter at Kölns seks etages stadsarkiv og to tilstødende bygninger for et år siden sank i grus, der afslørede, hvordan en byggeformand, en byggeleder og den ingeniør, der havde ansvaret for byggepladsen under stadsarkivet havde sjoflet med sikkerheden.

Snart efter viste der sig at være mere end almindelig systematik i anlægsorganisationens fusk. Også Bilfinger Bergers arbejde på en højhastighedslinie mellem Nürnberg og Ingolfstadt er nu under mistanke.

Bilfinger Berger har informeret såvel bygherren som den offentlige anklager i Düsseldorf om de nye afsløringer, og de ansvarlige medarbejdere er blevet fritstillet.

Men i øvrigt mener Bilfinger Bergers ledelse ikke, at projektet i Düsseldorf kan sammenlignes med skandalen i Köln, fordi arbejdet med at anlægge undergrundsbanen ikke er kommet så langt, og det godt kan lade sig gøre at stabilisere anlægget, hvis det viser sig nødvendigt.

"Vi garanterer for anlæggets stabilitet til enhver tid," siger Bilfinger Berger i en pressemeddelelse.



25. feb 2010 kl 21:42

avatar

Peter Kamp Nielsen

Slæbebatten lever endnu.....

Jeg troede ikke den var gået nord for alperne ;-)

Herhjemme var der krav om dokumentation af bortkørte materialer på Øresundsforbindelsen.

De bedste hilsner
Peter Kamp


26. feb 2010 kl 09:01

Leif Neland

Slæbebatten?

Hverken jeg eller google kender det ord. Hvad betyder det?


26. feb 2010 kl 09:25

Bjarke Mønnike

Re: Slæbebatten?

Det kan du da ikke mene Leif?

En slæbebat anvendes ligesom en slæbesild.

Man har en lille sild og 8 stykker rugbød som man slæber silden henover, uden at spise den de første 7 gange :o)

Ligesådan starte mureren med en isoleringsbat forneden i murhulrummet, hvor batten så trækkes med op, efterhånden som muren bliver højere istedet for at fylde nye bats i hulrummet.

Bedrageri ,ja, men meget udbredt i slutningen af 1960erne.


26. feb 2010 kl 12:17

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Slæbebatten?

Ligesådan starte mureren med en isoleringsbat forneden i murhulrummet, hvor batten så trækkes med op, efterhånden som muren bliver højere istedet for at fylde nye bats i hulrummet.

Steder, som en bygherre ikke kan inspicere på nogen nem måde, er altid udsat for svindel. Varelagre, desuden, af den type der er tiltænkt at være et langtidsholdbart nødlager, kan sjældent tåle at blive optalt eller kvalitetskontrolleret.

»Slæbebats« og lignende svindel, kan forhindres ved at indhegne byggepladsen og optælle alt hvad der indføres og udføres derfra. Dette er dyrt, fordi sådanne indhegninger skal kunne modstå natlige angreb med meget store stjålne entreprenørmaskiner, fordi byggearbejdere eller deres tvivlsomme venner vil vide at der er noget at stjæle, alle de nætter hvor værdifulde byggevarer er monteret og endnu ikke blevet tildækket af noget. Hvis bygherrer virkelig sikrer sin plads, vil byggearbejdere nu og da blive skrigende rasende imod sådant, med skjult grund. Alternativt behøver en bygherre at mandsopdække alle byggeopgaver non stop. Fotografering er intet værd, fordi byggevarer udskiftes eller stjæles umiddelbart efter fotograferinger. Hvis bygherrer virkelig står fast, vil der blive stor vrede iblandt leverandørerne og deres ansatte, som forøger risikoen for at der bliver indbygget en hævn. En retfærdig bygherre vil advare sine leverandører på forhånd om sine metoder, og hvis, da vil tilbudspriserne stige drastisk, en afsløring af den margin som på skjulte måder normalt vil mangle i et færdigt byggeri hvis en bygherre er inkompetent.

Den bedste sikringsmetode er at forlange inspektionsveje overalt i sit byggeri, samt at udføre destruktive stikprøver når bygmestre erklærer sig for at være færdige, og før man udbetaler den sidste rate til disse. Desuden er inspektion med følsomme målere blevet billigt at udføre, fx analyser med tyngdekraftsmålere eller røntgenstråler eller lydbølgeanalyser ved hjælp af en hammer og mikrofoner. Trykprøver af rør afslører ikke svindel, det gør derimod tryktabsprøver af den type der måler på det samlede flows tryktab igennem et rør. Måling af efterklang i rumligheder, kan afsløre at der er noget galt, hvis man har en præcis reference at sammenligne med.

En kvalitetschef fra et af Danmarks store entreprenørselskaber, fortalte mig engang, at ingeniører, som er ansat af bygherrer til at holde øje med byggepladser, balancerer på usikker is, kan være udsat for massive trusler om at skulle vende ryg til tyverier og svindel. Som betyder, at bygherrer intet kan bruge disse ingeniører til, medmindre at bygherrer sørger for disse ansattes sikkerhed. I det hele taget har man intet at bestille på en byggeplads, medmindre at man er mentalt og fysisk stærk og parat til at slås.

I kommuner kan en borgmester forhindre svindel på byggepladser, hvis man nøje holder øje med samtlige små byggerier også i alle nærmeste kommuner. Stjålne byggevarer er typisk kun værdifulde for byggearbejdere, hvis sort arbejde er muligt. Dette betyder, at en borgmester og hans/hendes venner behøver at gennemkøre samtlige gader og veje i alle nærmeste kommuner med få dages mellemrum, og notere alt hvad man ser i en fælles database, og betragte resultaterne på et landkort. Hvis en borgmester ikke sørger for dette, vil hans/hendes kommune blive fattig efterhånden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.