Vi spilder varme for ti milliarder i år
Bedre isolering og nye vinduer i de energimæssigt ringeste boliger kunne have sparet danskerne ti milliarder kroner på varmeregningen alene i denne vinter. Regeringen vil nu sætte gang i energirenoveringer.
Multimedia
Galleri:
Stort varmespild i danske huse
Læs også
-
Klimakampen skal føres fra hus til hus - men pengene mangler
-
Håndværkere: Staten bør kautionere for lån til energirenovering
Læs mere om
Varmen fosser ud af utætte og dårligt isolerede boliger i en sådan grad, at danskerne denne vinter hælder ti milliarder kroner ud af vinduet. Spildet kunne være undgået, hvis boligerne var blevet moderniseret med ordentlig isolering og nye lavenergivinduer - og samtidig ville CO2-udslippet være reduceret med 1,8 millioner ton.
Det viser en beregning, som Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført for Ingeniøren.
»Set med klimabriller er det bestemt ikke godt nok. Og det er paradoksalt, at der ikke bliver energirenoveret mere,« siger seniorforsker Kim B. Wittchen, der har lavet opgørelsen sammen med seniorforsker Ole Michael Jensen.
Ekstraregningen på ti milliarder kroner er set i forhold til en situation, hvor 75 procent af de danske huse, der ikke har isolerede ydermure og kun har lidt isolering på taget, bliver efterisoleret svarende bare til kravene i bygningsreglementet fra 1977. Samtidig skal alle vinduer, der er monteret før 1972 udskiftes eller renoveres til 2010-standard, og de tekniske installationer skal også renoveres. Det ville tilsammen give et fald i energiforbruget fra boliger på 22 procent.
»Scenariet viser, hvad vi vurderer, der rentabelt kan finansieres af de energibesparelser, man opnår, hvis man betaler af over 15-25 år. Det er det, man som mindstemål burde gennemføre, hvis man vil bringe de eksisterende bygninger bare nogenlunde up to date,« siger Kim B. Wittchen.
Energikrav virker ikke
Forskere og interesseorganisationer har i årevis lavet rapporter om besparelsespotentialer, barrierer og virkemidler til at få gang i energirenoveringer. Politikerne har kvitteret ved at kræve, at alle bygninger skal energimærkes ved salg, så boligejerne får et papir, hvor der står, hvilke bygningsdele og installationer det kan betale sig at energirenovere.
Desuden har de strammet byggeloven, så der nu stilles energikrav ved større renoveringer og ombygninger af tage og facader. Og så har de løbende sat gang i sparekampagner, oplysningskampagner og nye videncentre. Problemet er bare, at det ikke har virket særlig godt.
Mellem 1990 og 2008 er det klimakorrigerede energiforbrug i danske boliger kun faldet med 4,6 procent.
»Man har været rigtig god til at lave oplysningskampagner til forbrugerne og byggebranchen. Det er selvfølgelig også det letteste. Og så har man håbet på, at hr. og fru Jensen ville gå i gang med at energirenovere, men det gør de bare ikke,« siger Ole Michael Jensen.
Han forsker blandt andet i incitamenter, barrierer og virkemidler på byggeområdet, og undrer sig over, at politikerne ikke har taget de mest effektive metoder i brug endnu.
»Man kan lade sig inspirere af de ting, der har virket på bilmarkedet, hvor beskatningen afhænger af CO2-udslippet.«
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er enig i, at der skal mere til for at få gang i energirenoveringer.
»Vores strategi for energireduktion i bygninger er et signal om, at der skal ske mere på dette område. Regeringen har vedtaget en strategi med en stribe initiativer, som vi er i gang med at gennemføre, men jeg vil bestemt ikke afvise, at man, særligt når klimakommissionen har afleveret deres rapport, også skal dreje på nogle andre knapper.«
Læs mere i denne uges trykte udgave af Ingeniøren.
