Svar på Kaj Jørgensens indlæg

Kaj Jørgensen giver i sit indlæg udtryk for at intet mindre end at hele den danske byggesektor er blevet "taget ved næsen" ved at bygge DBK på referencesystemteknikken. Kaj Jørgensens indlæg må være et udtryk for manglende indsigt i den praktiske projektering og udførelse af byggeri i Danmark, herunder de love og normkrav man bl.a. skal følge.

Det har været helt centralt for udviklingen af DBK (udarbejdet år 2005-2006) at basere arbejdet på anerkendte internationale standarder. Kort fortalt så er referencesystemteknikken, som Kaj kritiserer så intensivt, i DBK i fuld overensstemmelse med ISO/IEC 81346 standardserien, og dermed bygget på en international konsensus om hvordan man opbygger koder til objekter. Serien består af to dele: Del 1 beskriver hvordan man laver strukturer for organisering af objekterne så de er til at finde rundt i (og kan genbruges) mens del 2 beskriver klassifikation af objekterne.

En del af den igangværende diskussion om DBK bunder efter min vurdering bl.a. i, at "IT-folk" og "ikke IT-folk" diskutere objekter ud fra to forskellige forudsætninger: Et objekt i IT terminologi er særdeles veldefineret men dog begrænset i kompleksitet, mens objekter i "den rigtige verden" – altså for fx projekterende og udførende praktikere – er en mere diffus sag. I DBK håndteres det diffuse objekt ved hjælp af referencesystemteknikken, og dette er klart i overensstemmelse med formålet for ISO/IEC 81346 standardserien. Måske kunne vi komme videre ad en fælles vej hvis vi fik sat objekterne på plads i en bedre kontekst end de er i dag?

Formået med ISO/IEC 81346 standardserien er entydig identifikation af objekter, med det formål at kunne referere til dem. Det kunne tyde på at Kaj Jørgensen overser, at installationsfagene i byggeriet allerede er underlagt kravet om anvendelse af referencesystemer: For de elektriske installationer i et byggeri er det et lovkrav (dokumentationskrav) igennem Stærkstrømsbekendsgørelsen, mens for det for de mekaniske anlæg er et normativt krav via Maskindirektivet (såfremt anlæggene er omfattet af dette).

Et konsortium bestående af NCC, MTHøjgaard, Pihl, COWI, Grontmij|Carl Bro og Rambøll har i november 2008 testet DBK i sin nuværende form (som Kaj kritiserer i sit indlæg), men konklusionen fra den praktiske afprøvning understøtter ikke Kaj Jørgensens synspunkter – tværtimod. Rapporten kan hentes på http://www.digitalkonvergens.d....dk/

At tordne mod et referencesystem, der er bygget på en tværfaglig anerkendt international standard, er ikke fremmende for en implementering af DBK, der er udfordrende nok endda. ISO/IEC 81346 er som nævnt allerede lov/norm for installationsfagene i byggeriet, og derfor er det lidt besynderligt at Kaj mener at byggeriet er "taget ved næsen"?

Såvel den praktiske afprøvning fra Digital Konvergens som Rambølls praktiske erfaring med anvendelsen af DBK (bl.a. på Rambølls nye domicil i Ørestaden) viser, at vejen frem er at beholde referencesystemteknikken som den er i dag, da den løser nogle specifikke problemstillinger og så supplere DBK med den klassifikation som Kaj Jørgensen efterlyser, der hvor den mangler. Hvis vi kan blive enige om det, så er vi i fuld overensstemmelse med ISO/IEC 81346 standardserien og kan se fremad mod den effektivisering som de fleste i byggeriet efterspørger, men som parterne ikke tør tage i brug når kritikken af DBK er så intens og faktuelt mangelfuldt funderet som tilfældet er i dag.

Den fortsatte kritik til trods står både jeg selv og de øvrige personer bag DBK fuldt og helt bag det arbejde der er udført, men vil med glæde se på et konstruktivt samarbejde i at få færdiggjort de dele der måtte mangle for at gøre DBK helt færdigt.

Re: Kommentartil Henriks indlæg

Ja, Henrik, du er jo om nogen ham, der har taget byggeriet ved næsen. Du har jo formået at overtale dine kolleger bag DBK til anvendelsen af den standard, som du så nævner.

Men læg mærke til, at jeg ikke kritiserer standarden. Den er i sig selv ganske harmløs og derfor ikke problemet. Min karakteristik af den er, at den ikke tilfører noget nyt og det vil jeg komme nærmere ind på i anden del af mit indlæg.

Det er derimod anvendelsen af standarden i byggeprojekter, min kritik går på. Det har som nævnt så omfattende konsekvenser, at det vil medføre et enormt ressourcespild. Dette tema er centralt i anden del af indlægget, så det kan vi tage op igen, når det er offentliggjort.

Du forsøger at beskylde mig for ikke at have nok indsigt i byggeriet. Jeg kan præcisere, at jeg er uddannet bygningsingeniør og har deltaget i flere forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende emner i byggeriet. Jeg kender ganske godt til byggeriets processer i praksis og jeg vil da gerne høre mere præcist, hvilke kompetencer, du mener at jeg skulle mangle.

Du nævner i tråd hermed den afprøvning som DiKon har foretaget af DBK og fremhæver at den ikke understøtter anvendelsen af klassifikationssystemer i traditionel forstand (det er vel det du mener?). Rapporten omtaler i et appendiks det amerikanske OmniClass system og angiver en sammenligning mellem dette system og DBK. Dels er det yderst betænkeligt at drage sammenligninger mellem systemer, der er grundlæggende forskellige, og dels kan man jo ikke på den baggrund fremhæve DBK på bekostning af andet. De aktiviteter, der indgår i afprøvningen, har jeg derimod ikke kritik af. I en af mine artikler skitserer jeg, at der kan være en alternativ fremgangsmåde.

Sammenligninger med alternative fremgangsmåder er imidlertid det helt centrale emne her og DiKon afprøvningen giver ikke meget bud på det. Det afgørende må da være, at der kan bidrages effektivt til udførelsen af byggeriets processer. DiKon rapporten siger hovedsageligt kun, at DBK kan anvendes. Sat lidt på spidsen udtrykkes efter mine vurderinger "Det kan lade sig gøre at slå søm i med en skruetrækker". Jeg synes, at det er betænkeligt, at der gang på gang udtrykkes en overfortolkning af rapportens konklusion.

Henrik, hvis du mener, at anvendelsen af referencesystemet i byggeprojekter er så godt, som du påstår, er det vel rimeligt, at du fremlægget en saglig og velunderbygget argumentation. Den har jeg endnu ikke set.

Re: Svar på Kaj Jørgensens indlæg

Et objekt i IT terminologi er særdeles veldefineret men dog begrænset i kompleksitet, mens objekter i "den rigtige verden" – altså for fx projekterende og udførende praktikere – er en mere diffus sag.

I IT-terminologi: En objekttype (fx »mursten«) er defineret i form af et antal af "arter af egenskaber" (fx »farve« og »massefylde«) og et antal af "arter af evner" (fx »Beregning af elasticitet"), samt med peg opad til en "forfader" (overtype, fx »Mur elementer«) hvorfra der arves nogle yderligere egenskaber og evner. Alt dette betyder, at en objekttype er en struktur, en opskrift på hvordan at sorterer objekter og hvordan at beskrive dem på en konkret måde. To forskellige mursten, fra to forskellige leverandører, er således ikke nødvendigvis magen til hinanden (hvis de kan indpasses i en fælles objekttype), men på kvalitativ måde bliver de på sådan måde sammenlignelige.

Markedsfakta: Enhver kunde i verden ønsker at kunne sammenligne varer fra forskellige leverandører, for at kunne presse priser. Enhver leverandør ønsker at forhindre kunder i at kunne foretage sammenligninger, for at forhindre prispres. Enhver leverandør sørger især for at tildele alle varer nogle selvopfundne varenumre og varenavne, for at forhindre at kunder kan spore varerne tilbage til en bagvedliggende leverandør, eller for at forhindre at kunder kan genfinde varerne i andre distributørers tilbud. Enhver leverandør sørger desuden ihærdigt for at forhindre at kunder kan indsortere varerne i objekttyper, især undlader leverandører at oplyse kunderne om alle varedata, for at skabe tvivl hos kunderne. Leverandører (de leverandører som ikke er førende på pris) sørger især også for i kataloger aldrig at vise gode fotografier af varer, fordi dårlige fotografier med succes forhindrer kunder i at foretage sammenligninger imellem leverandører. Fabrikker, som også ønsker at undgå prispres, hjælper distributører med at sløre varers arter, ved at variere varernes udseende og navne, unikt til hver distributør. Desuden sørger fabrikker for at hævne sig på distributører der sælger på tværs af landegrænser, for eksempel. Mange varers »frie bevægelighed på tværs af grænser i EU« eksisterer af den grund ikke i praksis. Eksempel: Hvis man vil indkøbe billigt, skal man indkøbe via fx Belgien, fordi landet er 3-sprogligt (mange internationale forbindelser og indsigter) og fordi landets befolkning ikke er velhavende (stor sans for at forlange billige priser). I Danmark bør man som minimum sørge for at indkøbe i Tyskland, hvor priserne altid er billigere.

I det store og hele kan man sige om »Det Digitale Byggeri«: Det modarbejdes intenst af middelmådige leverandører. Man kan forudse, at med tiden, på grund af Internet (som i det lange løb styrker at kunder kan foretage sammenligninger), vil disse leverandører ganske langsomt dø på grund af inkompetence.

Kaj Jørgensen på vildspor i det digitale

Læs mit indlæg om mytedannelse, spin og it-fiksering i Kaj Jørgensens to indlæg under hans andet indlæg!

mvh. Gunnar Friborg

Re: Kaj Jørgensen på vildspor i det digitale

Mht. til Kaj Jørgensens bemærkning om ønske om saglig og velunderbygget argumentation i svar til Henrik Balslev er der blot at sige: Det bedste forsvar kan være et angreb - men dog kun hvis man selv har sin argumentation på plads (og det har Kaj ikke jf. mit indlæg) - og hvis man iøvrigt kan tricke læserne til at tro, at den ikke findes. Men både i DBK-arbejdsgruppens mange svar i debatten gennem de sidste tre år, i DBK-vejledningerne fra 2006 og i Henrik Balslevs vejledning vedr. anvendelse af referencesystemer, http://81346.com/danish kan man finde argumentationerne for anvendelse af referncesystemteknikken.

mvh. Gunnar Friborg