/elektronik

Terma fyrer 31 ansatte

Finanskrisen får nu konsekvenser i den danske forsvarsindustri. Svindende salg kræver ofre på ledelsesgangen.

Af Kent Krøyer, torsdag 25. feb 2010 kl. 09:58

Elektronikvirksomheden Terma, som producerer elektroniske systemer til især militær- og rumfartssektoren, afskediger nu 31 mand, hovedsageligt funktionærer og ledelsesmedarbejdere.

»Vi er desværre nødt til at justere antallet af ansatte til det forventede aktivitetsniveau,« siger administrerende direktør Jens Maaløe i en pressemeddelelse.

Terma har ikke direkte tabt ordrer, men den finansielle krise har gjort kunderne usikre og tøvende, og har fået dem til at prioritere om. Det påvirker Termas aktivitet her og nu, skriver firmaet.

Fyringerne fordeler sig på 15 personer fra hovedkvarteret i Lystrup, otte i Grenå, syv i Herlev og en enkelt i en udenlandsk afdeling.

Den nye fyringsrunde er den tredje omgang siden december 2009. Hver gang har der været tale om ingeniører, teknikere, administrativt personale. En enkelt gang røg en direktør med i købet.

Fra 2007-2009 ansatte Terma over 200 personer.

Terma omsætter for godt en milliard kroner årligt, heraf 80 procent som eksport. Der er nu cirka 1250 ansatte i firmaets afdelinger i Danmark, Holland, Tyskland, Singapore og USA.



25. feb 2010 kl 11:20

avatar

Svante Jørgensen

Tabte arbejdspladser

Lad os poste nogle milliarder i Joint Strike Fighter koeb, der er 31 arbejdspladser reddet lige der :D


25. feb 2010 kl 12:23

Frithiof Andreas Jensen

Re: Tabte arbejdspladser

For den seneste listepris på een JSF kan man betale understøttelse til de 31 fyrede i 1985 år, cirka ;-)


26. feb 2010 kl 08:30

Rasmus Riber

Re: Re: Tabte arbejdspladser

For den seneste listepris på een JSF kan man betale understøttelse til de 31 fyrede i 1985 år, cirka ;-)

Nu snakker vi jo nok arbejde til de næste 10-20år, såfremt vi siger JSF, samt +300 mennesker der skal beskæftesige sig med det her i DK

mon ikke det vil være mere rentabel så?
for slet ikke at snakke om det sociale aspekt ved at møde på arbejde etc. kontra disse mennesker sidder derhjemme og glor ud af vinduet, så er pengene vidst godt givet ud, så sparer vi resten af staten for penge til håndtering af disse folk.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.