Du er sikkert træt af at høre, hvor meget du kan spare, hvis du udskifter dine vinduer, isolerer taget eller bytter oliefyret ud med en varmepumpe. Og hvor vigtigt det er for klimaet. For samfundsøkonomien. For forsyningssikkerheden - og for den danske byggebranche, ikke at forglemme.

Rapporter om energisparepotentialet i de danske boliger hober sig efterhånden op som snedriverne i denne tid. Og der er lavet så mange oplysningskampagner, at de færreste nok er i tvivl om, at der virkelig er noget at hente. I hvert fald hvis man bor i et hus eller en lejlighed, der er opført før oliekrisen i 1973. Og det er over halvdelen af de danske boliger. Forskerne har beregnet, at det er privatøkonomisk rentabelt for boligejerne at gennemføre besparelser, der kan mindske energiforbruget med 30-35 procent.

Paradoksalt nok er energiforbruget i boligerne vokset i samme takt som det videnskabelige grundlag for at gøre noget ved det. Energiforbruget til rumopvarmning falder godt nok lidt, men det opvejes af et stigende energiforbrug til de stadigt flere apparater, der indtager hylder og vægge i de danske hjem.

»Politikerne bliver ved med at holde fast i, at de ikke vil støtte energirenoveringer, der er privatøkonomisk rentable. Men problemet er bare, at der ikke sker noget,« siger civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra foreningen Det Økologiske Råd.

Men energiforbruget skal ned. Folketinget har vedtaget et energisparemål, der siger, at energiforbruget i 2020 skal være fire procent lavere end i 2006, og der er også flertal for, at Danmark på sigt skal være uafhængig af fossile brændsler. Den samlede opposition har ligesom Venstres folketingsgruppe oven i købet sat år på: 'På sigt' er senest i 2050.

Indtil videre har regeringen satset meget på at opbygge og udbrede viden om energirenovering.

I 2008 gav 22 byggeorganisationer, forskningsinstitutioner, virksomheder og Det Økologiske Råd, samlet i Partnerskabet for lavere energiforbrug i bygninger, 11 anbefalinger til politikerne. Og faktisk har regeringen og Folketinget lyttet efter og fulgt branchens råd et langt stykke hen ad vejen:

Der er etableret et videncenter for energibesparelser i bygninger, branchen kender i store træk kravene til energiforbruget i nybyggeri frem til 2020.

Der er mulighed for at bygge bedre end standardkravene, og man bliver belønnet for det ved at slippe for tilslutningspligten.

Der kommer komponentkrav til stadig flere bygningsdele, de statslige bygherrer har fået ekstra millioner til at energirenovere, og flere kommuner vælger lavenergibyggeri, når de bygger nyt.

Lejeloven bliver set efter for at gøre det mere attraktivt for udlejerne at energirenovere deres ejendomme, og den stærkt udskældte energimærkningsordning er under revision.

Desuden er BBR-lovgivnigen blevet ændret, så kommunerne kan samkøre data om en bygnings energiforbrug med data fra BBR, så de lettere kan finde de boliger, hvor der er et usædvanlig højt energiforbrug og lave målrettet rådgivning.

Men én opfordring har politikerne endnu ikke fulgt: Opfordringen til at lave incitamentsordninger eller ændre skatteregler, så boligejere belønnes for at lave energibesparelser.

Og det er samfundsøkonomisk vanvid, mener Brian Vad Mathiesen, adjunkt ved Aalborg Universitets Institut for Samfundsudvikling og Planlægning samt forfatter til baggrundsrapporten til Ingeniørforeningens Klimaplan 2050.

»Hvis man lavede støtteordninger, ville man få flere energirenoveringer, og folk ville kunne lave nogle af de dyrere tiltag, der er samfundsøkonomisk rentable, men ikke privatøkonomisk rentable. Der går lang tid imellem, at folk renoverer deres bolig, så det er samfundsøkonomisk vanvid ikke at sikre, at der er gode lånemuligheder til det,« siger han.

Når oppositionen har snakket om støtteordninger, har regeringens ministre ofte trukket klimakommissions-kortet: Indtil kommissionen kommer med sin rapport, vil de ikke sige, hvad der skal til for at nå målet om uafhængighed af fossile brændsler. Men politikerne skal finde på noget andet end informationskampagner, mener Klimakommissionens formand, Katherine Richardson, der er prodekan for formidling på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Vi kan også læse statistikken, og når der ikke er sket noget endnu, selv om teknologien er der, må det jo være, fordi man ikke har skabt de rigtige rammer og incitamenter. Det har vi nogle forslag til, som vi først fortæller om, når vi fremlægger vores rapport i september. Men jeg kan love, at det ikke bare bliver endnu en informationskampagne.«

De danske politikere kan lade sig inspirere af kollegerne syd for grænsen, mener Det Økologiske Råds Søren Dyck-Madsen.

»I Frankrig har man sat tal på, hvor mange boliger man gerne vil have renoveret hvert år. Og i Tyskland og Østrig har man lavet tilskudsordninger og billige lån til folk, der vil renovere. Det er meget mere ambitiøst.«

Statens Byggeforskningsinstitut har bl.a. foreslået at ændre boligbeskatningen, så den blev mere afhængig af boligens energiforbrug, men det tror hverken Søren Dyck-Madsen eller Brian Vad Mathiesen på.

»Jeg kan ikke se, hvordan man kan strikke det ordentligt sammen. Det kan betyde yderligere affolkning i områder med en dårlig boligbestand. Det er bedre at lave gode lånemuligheder, der giver incitament til energirenoveringer,« siger Aalborgforskeren.

Ministeren med ansvaret for klima og energi, Lykke Friis (V), åbner op for, at der endelig kan være incitamentsordninger på vej.

»Skrotningsordningen for oliefyr er et eksempel på, at vi jo benytter det instrument. Om vi skal benytte os af noget lignende fremover afhænger af resultatet af vores strategi og ikke mindst af, hvad klimakommissionen anbefaler. Men det er afgørende, at der også bliver rejst flere private penge.«