Brug af kemikaliet bisphenol A skal forbydes i EU, og i Danmark skal der være et særligt forbud mod produkter med bisphenol A til 0-3-årige. Sådan lyder det seneste pålæg fra et flertal i Folketinget til fødevareministeren, som trods gentagne opfordringer ikke har fulgt pålægget. Den nu tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har derimod valgt at vente på en vurdering fra EFSA (European Food Safety Authority), som til maj vurderer resultaterne af et stort rotteforsøg.

Plastindustrien bifalder ministerens besindighed og advarer kraftigt mod et decideret nationalt forbud - senest i en henvendelse til Folketingets Fødevareudvalg.

Hvorfor er det problematisk med et dansk forbud?

»Vi er principielt imod et forbud, som ikke bygger på et ordentligt grundlag. Bisphenol A er et af de bedst undersøgte stoffer, og afsmitningen er utrolig lille. Det bekræfter EU-risikovurderingen fra 2008. Resultaterne fra mange af undersøgelserne har ikke kunnet gentages. Derfor mener jeg ikke, undersøgelserne giver anledning til den uro, der har været i medierne,« siger Plastindustriens direktør Peter Skov:

»Set med danske industriøjne er det ganske uheldigt, hvis Danmark skiller sig ud på kemikalieområdet uden accept og respekt fra de andre lande. Det er meget beskedent, hvor mange danske virksomheder, forbuddet vil ramme, men vi ser for os, at det store, flotte system, vi har bygget op i EU, vil gå i smadder på grund af nogle politikeres følelsesladede diskussion. Det er som om, denne diskussion er blevet en konkurrence om godhed og forsigtighed. At politikere, der ikke har en skid forstand på det, i ramme alvor mener, de er i stand til at vurdere, om et forsigtighedsprincip burde føre til noget andet, end eksperter, der ved noget om det, har vurderet. Det er direkte stødende for os, når Pia Olsen Dyhr (SF) for eksempel siger, at nu kan man erstatte bisphenol A med Daniscos Soft'n'Safe, som er en blødgører. Så er man på en anden planet, for det har ikke noget med hinanden at gøre. Det er helt håbløst. Omvendt skal vi ind og have fat i det, hvis der er et reelt sundhedsmæssigt problem som med phthalaterne for eksempel.«

Bisphenol A (BPA) er mest udbredt som monomer (byggesten) i fremstillingen af polycarbonat og epoxy, og kan ikke erstattes som sådan. Men Fødevareministeriet oplyser, at arbejdet med at finde erstatninger for disse materialer er i gang på verdensplan.

Hvordan støtter I udviklingen af alternativer?

»Med den viden, vi har i dag, mener vi ikke, at der er behov for at erstatte polycarbonat og epoxy. Hvis det kun er Danmark, der skulle finde alternativer, hvem skulle så lave alternativerne til så lille et marked som os? Der er ikke nogen klare alternativer til BPA. Men det er rimelig nemt for forbrugerne at vælge en anden type sutteflaske af for eksempel glas, polyamid eller PET. De har bare ikke helt de samme egenskaber,« siger Peter Skov.

»Producenter, der fremstiller produkter i polycarbonat eller epoxy må gøre sig overvejelser om, hvilke alternativer de har. Men vi ved, at de har meget store problemer med at finde alternativer, som er lige så gode og gennemtestede. I forhold til en dansk udvikling af alternativer, er det rene fantasiforestillinger, for der har ikke været produceret polymerer i Danmark i 40 år, og der vil ikke blive det. På verdensplan bliver der produceret 250 millioner ton plast, mens Danmark kun står for et forbrug på 500.000-600.000 ton.«

Hvilke konsekvenser ville det få for branchen, hvis der kom et totalforbud?

»Den offentlige debat har stor magt, og markedskonsekvenserne er da betydelige. Hvis folk ikke vil købe produkterne, bliver de ikke produceret. Men det er ikke noget argument for, at man skal regulere det politisk. Hvis man slet ikke måtte have BPA-holdige produkter i Danmark, ville det få konsekvenser for Vestas, Lego, bryggerierne og mange underleverandører. Uden bisphenol A ville vi blive et Burma eller Nordkorea, hvor vi ikke kunne få fat i varerne, men jeg forestiller mig ikke, at vi når så langt ud. Hvis man fandt ud af, at polycarbonat var noget rigtigt skidt, ville der opstå et pres for at få udviklet et alternativ, og det ville formentligt komme. Men det vil ikke komme, fordi der bliver ændret nogle regler i Danmark, når vi bruger under en halv procent af det plast, der bliver brugt i Europa. Det ville derimod være stærkt skadeligt for vores medlemmer.«

Men siger du så ikke, at det bare er et spørgsmål om, at der er nogen, der går foran?

»Jo. Men man skal ikke gøre det, hvis der ikke er en grund til det, for så er der ingen, der følger efter os. 17. februar blev der offentliggjort resultater fra den undersøgelse, EFSA lige nu er i gang med at vurdere, og den ser ud til at konkludere, at BPA ikke har nogen effekt ved hverken små eller store doser givet til drægtige rotter på hjernens udvikling og den senere adfærd hos rotteungerne.«

Ville I blive meget overraskede, hvis den samlede vurdering fra EFSA til maj resulterede i strammere regler for BPA?

»Ja. For os er det vigtigste, at vi får en accept af, at polycarbonat og epoxy ikke er et sundhedsproblem. Hvem kan lide at fremstille produkter i noget, som af store dele af befolkningen bliver betragtet som et stort problem? Det er der da ingen, der kan lide.«

Fakta: Sagen kort
Efter at have diskuteret bisphenol A i mange år, besluttede Folketinget i sommer at forbyde kemikaliet i sutteflasker i Danmark. Detailhandlen reagerede ved at fjerne stort set alle (95 pct.) sutteflasker fra hylderne. I februar i år besluttede Folketinget at indføre et nationalt forbud mod, at stoffet bruges i produkter rettet mod 0-3-årige. I begge tilfælde har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) afvist at følge Folketingets beslutning nu og her, fordi hun venter på en vurdering fra EFSA (European Food Safety Authority) af et stort rotteforsøg. Vurderingen kommer i maj, men en særlig dansk vurdering kommer allerede i marts.

Bisphenol A (BPA) er en kemisk forbindelse, der primært bruges som monomer (byggesten) i fremstillingen af polycarbonat og epoxy. Når BPA er omformet til en af de to plasttyper, bliver der en meget lille overskudsrest tilbage, som ikke har reageret som tilsigtet, og som kan give afsmitning til fødevarer. Det årlige forbrug af BPA på verdensplan er ca. en million ton.