/produktion

Der eksisterer endnu hverken billeder eller video af hybridgriberen, som kan offentliggøres uden at de så at sige afslører for meget, oplyser Kurt Bo Genefke. Han har dog været så venlig at sende denne principskitse af griberen som vi må nyde indtil videre. (Tegning: Kurt Bo Genefke)

Der eksisterer endnu hverken billeder eller video af hybridgriberen, som kan offentliggøres uden at de så at sige afslører for meget, oplyser Kurt Bo Genefke. Han har dog været så venlig at sende denne principskitse af griberen som vi må nyde indtil videre. (Tegning: Kurt Bo Genefke)

Nu er der liv i den fleksible robothånd

Dansk hybridgriber har bevæget sig for første gang. Efter knap et års arbejde har forskere og virksomheder bag projektet "Hybridgriberen" fået det første gennembrud og er nu i gang med anden version.


Projekt Hybridgriber

* Projektdeltagere: Teknologisk Institut, Eltronic, Schunk Intec Danmark A/S og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og Industri og Byg på Syddansk Universitet, Keysolution, Graasten Maskinservice og Baysystems Northern Europe


* Budget: 9 mio. kr. (heraf 5 mio. kr. fra HTF)


* Varighed: 3,5 år med begyndelse 1. marts 2009

Læs også

Læs mere om

Af Julie Ring-Hansen Holt, søndag 28. feb 2010 kl. 16:00

Som på et andet Frankensteins uhyre har danske forskere fået en finger til at bevæge sig på en unik type robotgriber.

Det er første skridt mod succes med at udvikle en billig og fleksibel griber til industrien, siger projektleder og konsulent på Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut K. Bo Genefke.

»Nu, hvor vi har fået en finger til at bevæge sig, er det bare et spørgsmål om at sætte flere fingre på griberen,« siger han om gennembruddet.

Støbningen af anden generation af fingeren er nu blevet sat i gang, efter forskerne har høstet de første erfaringer.

For lille til almindelige pumper
I store træk er målet at udvikle en metode til at fremstille en griber, der tilpasser sig et vilkårligt emne hver gang. Den skal ikke koste mere end 50.000-100.000 kroner, den skal ikke have overflødige fingre og skal ikke nødvendigvis kunne måle det, den griber.

På den måde skal hybridgriberen fylde et hul i markedet, som efterspørger en gedigen, fleksibel griber uden overflødige funktioner.

Da hånden er den første af sin art, skal alt udtænkes fra bunden. Derfor har Kurt Bo Genefke udviklet en særlig form for hydraulik til fingeren, som måler 20x20x75 mm.

»Vi vidste, at vi ville bruge hydraulik i stedet for motorer og gear. Dels fordi det er billigere, dels fordi man kan skabe en større holdekraft. Men vi løb meget hurtigt ind i det problem, at det er meget små mængder hydraulikvæske, vi skal bruge. Vi kan ikke købe pumper til de mængder,« siger han.

Så der fik holdet bag griberen lige en tillægsopgave, nemlig at konstruere en hydraulikmikropumpe. Den er ikke prøvet af i praksis endnu, men K. Bo Genefke fortæller, at den er prøvet af i teorien.

Fra skoen til hånden
En af de erfaringer, K. Bo Genefke har båret med til anden generation af fingeren, er, at befæstningen af gummimaterialet, som omgiver fingeren, skal være gjort bedre. I den første version brød befæstningen der, hvor fingeren sidder fast på resten af "hånden", så den er nu redisignet til anden generation.

Materialet, som BaySystems Northern Europe i Otterup har skabt særligt til hånden, er et særligt blødt og fleksibelt plastmateriale, der er skabt på basis af PUR (polyurethan), som Kurt Bo Genefke kender fra sit tidligere arbejde hos Ecco, der anvender materialet til skosåler.

Når hybridgriberprojektet er lidt længere i forløbet, er det meningen, at Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets robotsimulator skal anvendes i udviklingen af hver enkelt griber, så den passer til hver kunde. Det kan for eksempel afgøre, om griberen skal have tre eller fire fingre.

Samtidigt er det også projektets ambition at lade griberen være født med et antal grundbevægelser, så brugeren ikke selv skal definere alle bevægelser, som det er i dag.



28. feb 2010 kl 20:17

avatar

Peter Ole Kvint

Ecco-såler

PUR (polyurethan) er det ikke det som smulre fordi det bliver spist af bakterier?


28. feb 2010 kl 22:02

David Christensen

Ingeniørkonstruktion

Jeg vil æde min gamle hat på, at de ikke har en eneste designer ansat på det hold af udviklere, men at de allesammen er ingeniører eller på anden vis teknisk tænkende 'inside the box', siden man når frem til en så typisk teknisk ingeniør-agtig løsning.

Som studerende på Danmarks Designskole på linien for industriel design, kan jeg da komme på adskellige ideer, som vil være væsenligt mere simple - og helt uden bevægelige dele.

Det er en skam, at folk der udvikler sådanne ting har til vane kun at lede i een retning efter folk, til at kunne løse sådan en opgave..

Vil lige slå et slag for designere og deres måde at tænke på - og det bør tekniske projekter også kunne drage fordel af :)

Mvh David
-


28. feb 2010 kl 22:32

Bjarke Mønnike

Re: Ingeniørkonstruktion

Som tiden går så bliver de fleste ingeniører overfølsomme over for tidsrøvende designere og arkitekter. De er gode til at komme med ideer, der koster bondegårde, som deres budgetter til udvikling, skal bære.

Jævnfør toilet og adgangs forholdene i det nye musikhus.

Designere tror alle, at de er guds gave til ethvert produkt. Jævnfør operahusets arkitekt Henning Larsens sure opstød fordi at han skulle lave et hus som hr Møller kunne acceptere

Jeg er søn af en arkitekt, og nyder gode designede ting, men har været plaget af disse tidsrøvere tilstrækkeligt, også min far, til at sige, at de skal anvendes kritisk i meget små doser:-)


28. feb 2010 kl 23:05

David Christensen

Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Hej Bjarke

Jeg forstår godt din aversion over for visse typer arkitekter og designere med meget fine fornemmelser, men det var nu i en helt modsat retning jeg tænkte. F.eks. denher universal-griber, som umiskendeligt ligner en gribemekanisme, som man med minimum anstrengelse forestiller sig sådan en. Men hvis jeg nu siger 'oppustelig gummiring', 'sugekop', 'magnetisk snor', så er det tre forskellige bud på en løsning, som nok vil være væsenligt billigere, enklere og derved mere robust end den umiddelbart ret indviklede løsning, der er en skitse af her.

Jeg kommer til at tænke på historien om NASA, der skulle udvikle en kuglepen til deres dengang nye rumprogram, som kunne skrive i 0 G og det brugte de rigtigt mange penge på og kom frem med nogle fantastiske tekniske løsninger. Da man så spurgte russerne nogle årtier senere, hvad de havde gjort, så havde de brugt en blyant. Ikke dermed ment, at man behøver at være designer for at tænke enkelt og simpelt - men en designer kan være god til at have med i en idéfase, fordi de ofte er uddannet og gode til at tænke omtrendt spejlvendt, hvor ingeniører tit tænker retvendt (og ikke et ondt ord om dét - det er jo netop højst prisværdigt) i en udviklingsproces, hvor det tit vil være en fordel at kunne fantasere mere 'holistisk' frem for kun i skruer, møtrikker og i resulterende kræfter :)



01. mar 2010 kl 07:11

Kenneth Jensen

Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

For hulen da Designer-David !
Mavesurt og misundeligt "Inside-the-box" udsagn på en gruppe mennesker der angiveligt er ved at opfinde noget som aldrig er sét før !
Hvor rimeligt syn's du selv dét lige lyder ?
- nu er der jo slet ikke PLADS til designere i denne del af teknologiens modning. Først skal rammerne defineres = opfindes.
DEREFTER kan de gøres Ray-ban-lækre.......


01. mar 2010 kl 10:18

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Hej Kenneth og David

I har begge ret men mangler tydeligvis erfaringer i de problemer som designer/ingeniør grænselandet byder på.

Kenneth giver netop udtryk for den irritation over en mulig støj i definitionsprocessen hvor jeg giver ham ret. Den skal fastlægges før designeren i samarbejde med ingeniøren, skal komme med ideer
der er mulige og så skal salgsafdelingen ind i billedet, når produktet skal RAYBANISERES.

Problemet er ikke spillet mellem de to erhverv Ingeniør/designer, som sådan, men at salgsafdeling og designere tilhører linselusarterne ,der overdriver produkters værdi og forlanger at produkter skal kunne mere end konkurrenterne, hvor ingeniørene fokusere mere på om at produktet kan opfylde specifikationerne.

Jævnfør MP ræset, i den digitale foto og mobil verden, hvor apparaterne har flere funktioner der aldrig læres før apparatet er slidt op.

Omvendt kan jeg godt lide Davids tilgang for problemløsning, med at kunne tænke omvendt, i en udviklingsfase og det er en meget væsentlig ting hele tiden at være sig den mulighed bevidst.

Vil bjerget ikke komme til Moses,så må Moses komme til bjerget.

Men en designer skal alligevel huske, at han er en visuel person og der kan være ting, der har avanceret fysik og kemi om baggrund ,der kan besværligøres af en designes...jamen kan man ikke bare gøre således....eller et stejlt krav om at sådan skal produktet se ud og allierer sig med salgsafdelingen om at få sin vilje.

Det er lige her, at designere skal tænke sig om, for i samarbejde med salgsafdelingen....Købmændene.. som er deres øgenavn er blandt ingeniører, vinder designeren normalt over ingeniørerne, i første omgang, men kan modsat skabe sig fjender på livstid og derved miste beskæftigelses muligheder senere hen.

Her er en stor diplomatisk sans og forståelse en nødvendig egenskab.

Ingeniører kan ikke lide at blive trådt på, så de lader som om de samarbejder, men sørger for at økonmiafdelingen træder på bremsen, ved at forlange dit og dat for, at produktet kan blive til noget. De holder sig heller ikke tilbage for at betone designerens uduelighed som årsag for udgifterne!



01. mar 2010 kl 11:23

Kasper Nedergaard Sørensen

Re: Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Ja, det er jo den sædvanlige gamle diskussion mellem ingeniører og designere. Jeg næppe heller, at David har megen erfaring i at udtale sig om emnet, som det forholder dig i den virkelige verden. Det er jo helt klassisk egocentrisme fra begge sider - designeren tror at ingeniøren er ukreativ og inside-the-box og ingeniører at designere blot skal 'raybanisere' objekter TIL SIDST i et projekt. Ikke just særlig produktiv tankegang. Jeg har selv arbejdet over 3 år som intern industriel designer og samarbejder dagligt med ingeniører, marketing, salg etc. I en moderne virksomhed og i en verden med komplicerede elektroniske produkter kan (skal) mennesker arbejde sammen omkring det, de hver især er gode til. I følge min erfaring (fra den virkelige verden) er min egen rolle som designer meget holistisk og samlende, mens ingeniørerne er fantastisk kreative i dybden på hver deres felter. Jeg er den første, der kommer på et projekt for at definere konceptmuligheder og give mit bud på et færdigt produkt meget tidligt (selvfølgelig realistiske bud med baggrund i viden om produktion, økonomi etc.) Designeren er med fra DAG 1 sammen med ingeniører og marketing (men teknologien skal dog være udviklet først, rigtigt Kenneth). Men at gøre tingene såkaldt 'lækre' er da rigtigt nok en del af designerens job - men ikke bare som en tom skal sidst i et projekt (sådan var det i de gode gamle dage). Designere er (burde være) gode til at konceptudvikle og være holistisk kreative - en perfekt kombination med ingeniørernes dybdesyn - hvis ellers man evner at udnytte vores forskelligheder, som man heldigvis gør i min virksomhed. Og mht. marketing eller 'købmænd', så er det jo endnu en generalisering, som ikke hjælper nogen - deres input er vitalt for et projekt hos os hvis alle samarbejder i stedet for at hoppe i skyttegraven og kaste med mudder, så fungerer alt meget bedre.


01. mar 2010 kl 11:40

Jonathan Dybkjær

Re: Re: Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Funktionalitet > design. EOD :)


01. mar 2010 kl 12:00

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Gælder ikke for biler og modetøj, Jonathan Dybkjær :o)


01. mar 2010 kl 12:31

David Christensen

Pointen

Min pointe er jo netop, at design ikke er noget der klaskes på bagefter en ingeniør har regnet ud hvordan man efter hendes forbillede konstruerer f.eks. en gribemekanisme som i denne artikel, men designeren er en person, hvis job bla. er at anskue alternative løsningsforslag, som en ingeniør med speciale i pneumatik måske ikke lige ville være kommet på (fordi han vil jo selvfølgelig lave en pneumatisk løsning).

Min kritik gik simpelthen ud på, at når man starter et innovationsprojekt som dether, så er det da synd og skam, at man ikke bruge lidt midler på at få nogle andre kræfter til at se på problemstillingen, end dem som det er så tydeligt de projektansvarlige har brugt her - så ville man måske være nået frem til noget der virkelig kunne være en innovativ løsning, og som ville havde været endnu mere interessant at læse om.

Med andre ord håber jeg der sidder en fremtidig projektansvarlig og følger med i debatten her og at hun næste gang ville overveje at få en industriel designer med på holdet, fordi det er jeg temmelig sikker på der vil kunne komme nogle mere interessante løsninger ud af :)



01. mar 2010 kl 12:32

Kasper Nedergaard Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Ja, men som jeg forsøgte at pointere, så er den industrielle designer i en moderne virksomhed jo netop med til at fastlægge funktionalitet. Udsagnet "Funktionalitet > design" giver absolut ingen mening i min verden, da funktionalitet er en del af designet. Design er ikke ensbetydende med - som ellers ofte misforstået - at lægge en pæn overflade på et ellers færdigt produkt. Design er - efter min og mange andres mening - en integreret proces med særlig vægt på brugerne. Det der åbenbart hentydes til er noget helt andet: 'Styling', som blot er overfladen. Allerede i den første uge af et årelangt projekt, tænker jeg i konceptet på, hvordan slutbrugeren skal interagere med et produkt og ugen efter er jeg ude at afprøve det i marken med rigtige brugere via simple modeller. Sammen med ingeniører og marketing fastlægger vi så et koncept. Integrerede og iterative processer er simpelthen nødvendige med avancerede produkter (ikke blot teknologisk avancerede, også brugsmæssigt). Mht. f.eks. en iPhone, så er det nok næppe ingeniører, der har arbejdet på et produkt i 3 år og fået funktionaliteten på plads og så til allersidst et par designere, der liiiige har fået det til at se lækkert ud med lidt animation og skinnende knapper (ellers kan jeg afsløre, at sådan er det ikke).


01. mar 2010 kl 14:28

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Hej Kasper du har ret, forsåvidt at alle parter respekterer de andres kompetancer.

Der er stor forskel på at designe en smuk brugsgenstand som Bernadottes Margrethe skål, hvor ingeniørens opgave kommer bagefter designet, i fremstillingsprocessen.

Og modsat, fremstilllingen af en tunnelboremaskine, hvor man næppe vil anvende en designer til andet end ergonomiske indvendinger.

Det er derfor svært at generalisere, fordi det er produkt afhængigt, hvor grænserne går mellem de to skaber discipliner går.

Men tilbage til griberen.

Når man har arbejdet med robotter, så ved man, at man skal opfinde og eller kopiere griberne til gribefunktionen.

Det være sig vacuum sug,magneter eller gribe værktøjer til denne ene specielle gribeopgave(r) robotten udfører.

Man opdager heved, hvor alsidigt det gribeværktøj vi er forsynet med, hånden, er.

Man ønsker formodentlig derfor, at lave en kopihånd, fordi der i mange pakke og monteringsopgaver kan indgå mange elementer der er så forskellige, at det vil kræve flere robotter til opgaven.

Her ville et håndlignende gribeorgan, med den samme fintfølende motorik ,kunne flytte alt fra et spindelvæv til en mælkekarton, monteret på en enkelt robotarm.


02. mar 2010 kl 16:03

Jørgen Jakob Friis

Re: Ingeniørkonstruktion

Jeg vil æde min gamle hat på, at de ikke har en eneste designer ansat på det hold af udviklere, men at de allesammen er ingeniører eller på anden vis teknisk tænkende 'inside the box', siden man når frem til en så typisk teknisk ingeniør-agtig løsning.

Nu omfatter projektet jo Industri- og Byg på Tek. Fak. på SDU, og de har en linie inden for industrielt og bruger-/brugsdrevet design. Samtidigt er projektet delvist tilknyttet RoboCluster som er en klynge der ud over SDU, DTU og andre 'ingeniør-agtige' også har Designskolen Kolding med. F.eks. er der indenfor områderne 'Sundhed' og 'Grønne robotter' hyppig inddragelse af DSK i projektforløbene, så der er en chance for at du taber det væddemål.

Jeg skal gerne medgive at der er mange projekter der er tekniske for teknikkens skyld - hvilket kan være helt ok når der er tale om grundforskning. Det er så tris når teknologerne ikke anerkender at designere kan tilføre en ny dimension, men det er da mindst lige så trist når designere lever i den vildfarelse, at det kun er dem der har lært at tænke i designprocesser.


02. mar 2010 kl 23:48

avatar

Lasse Buck

Re: Re: Ingeniørkonstruktion

Men hvis jeg nu siger 'oppustelig gummiring', 'sugekop', 'magnetisk snor', så er det tre forskellige bud på en løsning

De nævnte teknologier er ikke løsninger men mulige kraft-kilder, som kan bidrage til den samlede løsning.

Man tager en kendt mekanisk proces (her en gribe-funktion) og nedbryder den i mindre bestanddele (f.eks. delfunktioner, bevægelser og kraft-kilder). Herefter kan man så finde alternativer til de enkelte komponenter og evt. forsøge at ændre på rækkefølgen af aktiviteter.

Hvis man eksempelvis tænker på kraft-kilder, kommer mulighederne helt automatisk væltende: Magnetisme, fjeder, overtryk, undertryk, termisk udvidelse, snoretræk og mange flere!

På teknikum kaldte vi denne metode for "morfologi", og det er en helt traditional ingeniørdisciplin, som anvendes for at tænke out-of-the-box.


03. mar 2010 kl 01:29

Jens Madsen

Re: Re: Re: Ingeniørkonstruktion

PUR (polyurethan) er det ikke det som smulre fordi det bliver spist af bakterier?
Jeg vidste ikke, at det var fordi det blev spist af bakterier. For mange år siden, købte jeg et større antal Ecco sko, da det var en type som var gået ud, og som passede fint på foden. Efter at have trodt i noget klistret på DTU, så smuldrede sålen på kun få dage. Derfor skiftede jeg sko, til nogle af de andre jeg havde købt. Disse sko, havde samme produktionsdato, og sålen smuldrede på under 14 dage. Det undrede mig meget, da de første havde holdt i næsten 10 år. Men jeg gik ud fra, at det måtte skyldes den næsten ens produktionsdato på skoene som de første, der sandsynligvis var samme sending.

Jeg vidste ikke det var bakterier! Kan skoene have "smittet" hinanden?

Det vil ikke være godt, hvis robotterne også kan smittes af et par sko.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.