hmm

hvis vi virkeligt skal være å så co2 bevidste osv
så skulle alle os i de kolde lande vel emigrere til afrika og amazonas, og australien, bo hvor der er varmt og ikke bruge en masse ressourcer på varme op, hjælpe alle dem der bor der i forvejen . med arbejde penge medicin. så kan vi i retur få lov lære om bo som stenalderfolk igen , hvad vi jo helt har glemt alt om :)

Re: hmm

alle der er trætte af sne og kulde rækker fingeren op :)

Re: Re: hmm

ja vi kan vel lige så godt indrette os i varmen inden vi har brugt alle pengene på holde istiden tilbage.

Re: Re: Re: hmm

hvem er det der profirtere ved A kraft.
lavede man en klausul at alle der havde A-kraft selv skulle lægge en garanti på en oprensning ved en udslip/nedsmeltning, så vile der ikke kunne bygges et eneste A kraft værk.

Re: Re: Re: Re: hmm

Sådan en klausul er indført i Tyskland, som hovedaktionær i Vattenfall hæfter den Svenske stat ubegrænset for en skade der måtte opstå på et af deres tyske Akraftværker, efter sigende var der et par kopper kaffe der røg galt i halsen da det blev kendt offentligt hvad forhandlerne, her havde skrevet under på.
Så er spørgsmålet om Svenskerne skrev under fordi de er sikre på at intet kan ske eller om Tyskerne krævede denne klausul fordi de vurderer at skader er mulige og derfor vil have økonomien på plads forlods.
hvem er bedst til risikovurdering.
Mvh Keld

Re: Re: Re: Re: hmm

lavede man en klausul at alle der havde A-kraft selv skulle lægge en garanti på en oprensning ved en udslip/nedsmeltning, så vile der ikke kunne bygges et eneste A kraft værk.

Det er noget vrøvl. Sådanne klausuler findes allerede i nogle lande, blandt andet Tyskland og UK. Begge steder er der projekter i gang.

a-affald tilbage til moder jord

Giv det radioaktive affald tilbage til moder jord.
Jeg forestiller mig at områder langs Sydamerikas vestkyst, eller andre steder hvor der er nedbrydningszoner ville være gode steder at deponere a-kraft affald.
I en nedbrydningszone dykker en kontinentalplade ned under en anden, og skaber dermed en dynamisk indgang til jordens indre.
Med de dybhavsteknologier der findes, GPS osv. må det være muligt at finde de helt rigtige steder for den type deponering. Havbund, med indhold, føres så ind i jordens indre igen. Her er der i forvejen livlig radioaktiv aktivitet, og zonen kan opfattes som en stor smeltedigel hvor metaller synker mod jordens centrum. Det går ikke så stærkt (2-5 cm/år), men til gengæld er radioaktiviteten væk fra jordens overflade.
Affaldet kunne lastes i nogle engangspramme med en udformning der gør at prammen kan bore sig ned i havbunden præcist det rigtige sted.

Re: a-affald tilbage til moder jord

hvis man forbød bryde mere malm og eneste kilde til radioaktive ting var hvad der ver som affald. så skulle de nok finde ud afudbytte det hele. det tossede er jo man ike udnytter det og kalder rest prod for affald

Ja tak til Akraft i Danmark

Vi burde få A kraftværker i danmark - der er sket en revolution i teknologierne siden folketinget sidst drøftede det. 100% CO" neutralt, stabil og fantastisk billig energiform.

Alternetivt kunne vi placere et par stykker på Grønland...god mulighed for køling og ingen bliver generet at det og vi får billig energi.

Re: Ja tak til Akraft i Danmark

Alternetivt kunne vi placere et par stykker på Grønland...god mulighed for køling og ingen bliver generet at det og vi får billig energi.

Ja og så behøvede brændslet heller ikke at blive transporteret så langt.

Problemet er så bare at elektriciteten skal transporteres til Danmark.

Gennem viden til KK

Da jeg for en del år siden var ung himlede gamlingerne op om at der aldrig ville blive stillinger til alle de , som havde valgt at studere psykologi.
En dame af det tyske mindretal,der havde været sygeplejerske i Rusland mente fornylig at man idag ikke kunne få en splint i ..ven uden at det blev til forsørgelse af psykologer.
Måden at indføre KK er derfor ikke at vente på at de gamle skifter mening, men at uddanne nogle unge, der gerne vil leve godt.
Kunne vi ,der har set lyset, ikke skillinge sammen og belønne et par skarpe unge for at tage til Sverrig?

Re: Re: Ja tak til Akraft i Danmark

Problemet er så bare at elektriciteten skal transporteres til Danmark.

No problem. Der skal bare sættes en microwave emitter op på grønland, en geostationær sattelit der kan opfange/afsende strålen og så en modtager eller to her i danmark. Så er vi også forberedt til at kunne modtage fra rumbaserede solcellefarme.

M

PS. Bare for en sikkerheds skyld ;-)

Seriøst

Så er det nu ikke så tosset hvis svenskerne begynder at uddanne folk til den slags. De skulle uden problemer kunne rekrutteres og integreres i danmark når vi også begynder at bygge.

M

Re: a-affald tilbage til moder jord

I en nedbrydningszone dykker en kontinentalplade ned under en anden, og skaber dermed en dynamisk indgang til jordens indre.

...og zonen kan opfattes som en stor smeltedigel hvor metaller synker mod jordens centrum. Det går ikke så stærkt (2-5 cm/år), men til gengæld er radioaktiviteten væk fra jordens overflade.

Interessant ide som lyder bedre end denne løsning:
http://politiken.dk/udland/art....ece

Jeg er dog bekymret for at 2-5 cm/år er for langsomt og at nærmiljøet vil blive forurenet af bestrålingen imens det synker ned.

Lad svenskerne bygge A-kraftværker

Lad bare svenskerne bygge og drive værkerne... så kan DONG købe sig ind i et par stykker...

Hvorfor skal vi bygge værkerne i Danmark når svenskerne gerne vil have dem?

Lad os bygge A-kraftværker

Jeppe Nielsen:

Hvorfor skal vi bygge værkerne i Danmark når svenskerne gerne vil have dem?

1) Fordi det er en betydelig investering på dansk jord, der vil skabe masser af kvalificerede jobs.

2) Fordi det er et aktiv, der ikke kan flyttes ud eller ændrer værdi som et samtalekøkken.

3) Fordi det er langt renere end vores kulkraft.

4) Fordi det vil give forbrugerne billigere strømpriser, da værkejeren ikke har samme incitament til at køre det ned i effekt og slide på Skandinaviens vandmagasiner. Sådan noget lurpasseri er billigere og nemmere med fossilkraft.

Punkt 4 er specielt interessant for det østlige Danmark der har haft højere timepriser end svenskerne under den nuværende "krise" selvom der har været ledig produktionskapacitet.

Re: Lad os bygge A-kraftværker

Punkt 4 er specielt interessant for det østlige Danmark der har haft højere timepriser end svenskerne under den nuværende "krise" selvom der har været ledig produktionskapacitet.

Nemlig. Helt præcist gennemsnitligt 0,00016 Euro/kWh højere pris end svenskerne

Re: Re: Lad os bygge A-kraftværker

Anders Jakobsen:

Nemlig. Helt præcist gennemsnitligt 0,00016 Euro/kWh højere pris end svenskerne

Hvorfor så bitter Anders? Den gennemsnitlige forskel i timeprisen er større end det, hvis du kigger på hele perioden.

Vandkraft har så fine egenskaber til at tage lastspidserne og give plads til vindkraft. Du burde da være glad for kernekraften ikke er så velegnet til nærtørskørsel af magasinerne som fossilkraft har vist sig.

Re: Re: Re: Lad os bygge A-kraftværker

Anders Jakobsen:

Nemlig. Helt præcist gennemsnitligt 0,00016 Euro/kWh højere pris end svenskerne

Hvorfor så bitter Anders?

Jeg er af princip altid bitter over forkert eller åbenlys vildledende information.

Den gennemsnitlige forskel i timeprisen er større end det, hvis du kigger på hele perioden.

Den periode jeg lavede beregningen på er den gennemsnitlige timeprisforskel imellem DK2 og SV i 2010 indtil nu, som det fremgår af tal herfra:

http://www.nordpoolspot.com/re...ice/

Period: Historical -> areaPrice_daily_This year.xls

Prisforskelle i daglig gennemsnitspris:

10/1: 0,25 EUR/MWh
11/1: 0,01
14/1: 0,05
18/1: 0,4
28/1: 3,49
29/1: 6,09
03/2: 1,22
07/2: 0,04
08/2: 3,49
09/2: 2,52
10/2: 0,04
23/2: -9,49 (Bemærk minusset)

Ialt 8,13. Divideret med antal dage (51): 0,1594 EUR/MWh eller 0,0001594 EUR/kWh eller 0,12 øre/kWh

Hvad ser din udregning ud?

priser

Mine tal er fra energinet.dk, går lidt længere tilbage og er timeopløste. De findes i den uendelige Obama-tråd.

Under alle omstændigheder, så er forskellen i beløbsstørrelsen ikke specielt interessant, da det er et spørgsmål om 99%uhyrlige eller 100%uhyrlige priser.

Det ville have pyntet med et sjællandsk kernekraftværk der ikke bare kunne holde sommerlukket og lade magasinerne dræne.

Re: priser

Nu tror jeg dog ikke at det Danske system er ment at skulle bestyre lagerkapaciteten eller holde vandstanden i de Skandinaviske magasiner på et bestemt niveau , ovenikøbet imod de planer som disses ejere må have lagt for en optimal udnyttelse af disse, yderligere ville det have pyntet lidt på magasinerne hvis man ikke i starten af vinteren havde behandlet Dansk overproduktion, som affald der skulle betales for at komme af med (negative spotpriser)omend kortvarigt. forhåbentlig kommer alle igennem med skindet på næsen og lidt klogere(langsigtet)
Mvh Keld

Re: priser

Mine tal er fra energinet.dk, går lidt længere tilbage og er timeopløste. De findes i den uendelige Obama-tråd.

Nordpools grundlag for den daglige gennemsnitspris er selvfølgelig også timeopløst. Og jeg kan se at din beregning går tilbage fra FØR ”den nuværende ”krise””.

SÅ hvad er status? Der hvor der er lille andel vindandel er prisen høj, der hvor man har satset på atomkraft har prisen været høj, mens der hvor man har mange vindmøller eller kabler direkte dertil (sydnorge) har priserne været lave.

Re: Re: priser

Keld: Jacobsen:

Nu tror jeg dog ikke at det Danske system er ment at skulle bestyre lagerkapaciteten eller holde vandstanden i de Skandinaviske magasiner på et bestemt niveau , ovenikøbet imod de planer som disses ejere må have lagt for en optimal udnyttelse af disse, yderligere ville det have pyntet lidt på magasinerne hvis man ikke i starten af vinteren havde behandlet Dansk overproduktion, som affald der skulle betales for at komme af med (negative spotpriser)omend kortvarigt. forhåbentlig kommer alle igennem med skindet på næsen og lidt klogere(langsigtet)

Hvad er optimal udnyttelse? :-)

Økonomisk er det bedst for vandkraftejerne at vi bruger de sidste og meget dyre dråber lige inden vårfloden kommer buldrende ned. Samfundsøkonomisk er det vel bedst med en vandstand der ikke får elpriserne til at gå amok og lukker energitung industri osv.

Re: Re: Re: priser

Hvad er optimal udnyttelse? :-)

Det må du spørge magasinejerne om .
Så kan du samtidig spørge om dette år giver anledning til revurdering.

Økonomisk er det bedst for vandkraftejerne at vi bruger de sidste og meget dyre dråber lige inden vårfloden kommer buldrende ned. Samfundsøkonomisk er det vel bedst med en vandstand der ikke får elpriserne til at gå amok og lukker energitung industri osv.
Det styrer Vandkraftejerne vel så.
Hvis det har med samfundsøkonomi at gøre, er den Svenske stat vel dem der skal tage affære her.
DK har så vidt jeg ved ingen tung industri der er afhængig af/kan gøre krav på billig Svensk Vandkraft.
Mvh Keld

Re: Re: Re: priser

Økonomisk er det bedst for vandkraftejerne at vi bruger de sidste og meget dyre dråber lige inden vårfloden kommer buldrende ned. Samfundsøkonomisk er det vel bedst med en vandstand der ikke får elpriserne til at gå amok og lukker energitung industri osv.

Ja, og hvem trækker så det korte strå, Lars; Vattenfalls ejere, eller den svenske stat ?

Tænk i det mindste dine konspirationsteorier lidt bedre igennem, inden du præsenterer dem!

Re: Re: Re: Re: priser

Søren Lund:

Ja, og hvem trækker så det korte strå, Lars; Vattenfalls ejere, eller den svenske stat ?

Tænk i det mindste dine konspirationsteorier lidt bedre igennem, inden du præsenterer dem!

Jeg vil overlade det til dig at opdage forskellen på en traditionel borgerservicerende statsejet virksomhed og et markedsgjort internationalt aktieselskab under helt eller delvis stateje.

DONG og Vattenfall er eksempler på sidstnævnte. Ingen af dem er for gode til at kræve høje spotpriser på hjemmemarkedet eller bygge politisk ukorrekt kul i Tyskland. Sådan skal det også være, den garanti vi har for at de opfører sig pænt er selvfølgelig konkurrence.

Vattenfall skal nok komme på andre tanker i Sverige, hvis Fortum/E.ON vil udnytte lovændringen så de kan erstatte en af de 2 ældste reaktor ved Oskarhamn med en ny og større. Ligesom DONG nok skal kunne producere billigere i Østdanmark, hvis der kom et Vattenfall-ejet kernekraftværk.

Kernekraft og vind har den store fordel at det er dyrt at springe mulig produktion over. Det er langt nemmere med kul og gas, da der er større brændselsudgifter og CO2-kvoter involveret.

Re: Re: Re: Re: priser

Keld Jakobsen:

Det styrer Vandkraftejerne vel så.
Hvis det har med samfundsøkonomi at gøre, er den Svenske stat vel dem der skal tage affære her.
DK har så vidt jeg ved ingen tung industri der er afhængig af/kan gøre krav på billig Svensk Vandkraft.

Vi kan påvirke ved at gøre konkurrence større. Det er et spørgsmål om lovgivning. Svenskerne har været kloge nok til at fjerne deres hjerneblødning anno 1980, vi burde gøre det samme med vores fra 1985.

Re: Re: Re: Re: Re: priser

Vi kan påvirke ved at gøre konkurrence større. Det er et spørgsmål om lovgivning. Svenskerne har været kloge nok til at fjerne deres hjerneblødning anno 1980, vi burde gøre det samme med vores fra 1985.

Lad os nu lige få 100% styr på affalds problemet http://politiken.dk/udland/art....ece

Re: Re: Re: Re: Re: priser

Jeg vil overlade det til dig at opdage forskellen på en traditionel borgerservicerende statsejet virksomhed og et markedsgjort internationalt aktieselskab under helt eller delvis stateje.

DONG og Vattenfall er eksempler på sidstnævnte. Ingen af dem er for gode til at kræve høje spotpriser på hjemmemarkedet eller bygge politisk ukorrekt kul i Tyskland. Sådan skal det også være, den garanti vi har for at de opfører sig pænt er selvfølgelig konkurrence.

Lars, måske du skulle overveje hvilken magt en hovedaktionær har i et aktieselskab, og hvilket overordnet ansvar den svenske stat under alle omstændigheder har, for at sikre svenske forbrugere strøm om vinteren, uden at flå dem økonomisk.

- endsige fastholde dem i deres tro på, at de altid vil få billig strøm, hvis bare de accepterer atomkraft!

Hvorfor tror du ellers forbrugerpriserne i Sverige kun er steget ganske beskedent i denne situation ?

Det lyder meget som om du tror, at Vattenfall der scorer kassen, ved at sælge strøm til forbrugerne for noget der ligner den svenske elspotpris, eller på at sælge strøm til deres nabolande til den pris. Begge dele er helt forkert!

De eneste der betaler disse høje priser, er dem der har forpligtet sig til at skaffe svenskerne strøm i denne situation, altså bl.a Vattenfall selv!

De er nødt til at aflægge købstilbud på store mængder strøm hver dag, til disse skyhøje priser, for at kunne levere strømmen. Hvis de bare sender regningen videre til forbrugerne, vil regeringen blive stillet til ansvar, både for at have privatiseret deres elforsyning, og for fortsat at ville satse på en teknologi, med uoverskuelige økonomiske konsekvenser!

Det kan hverken staten eller Vattenfall være interesseret i. Så er det trods alt lidt mere diskret, at de svenske skatteydere taber en masse aktiekapital på det store underskud Vattenfall lider efter denne vinter.

Så må vi så se, om tyskerne vil aceptere at Vattenfalls tilbageværende aktiekapital stadig er stor nok til at garantere for en atomulykke i Tyskland, eller om de svenske skatteydere skal til lommerne og skyde ny kapital ind i Vattenfall.

Men jeg er helt enig i, at Dong nu tjener kassen på Vattenfalls forfejlede dispositioner op til denne vinter. De har bare ingen magt haft til at holde de svenske magasiner lave sidste efterår.

Hvis Vattenfall havde lagt købstilbud ind til lidt højere priser, kunne de have fået al den strøm de ønskede, mens der var rigeligt i udbud sidste sommer og efterår. Hvis Dong så ikke ville sælge, så er der masser af andre elproducenter hele vejen rundt om Sverige der ville.

Men det svenske prissignal sagde altså kun én ting; Sverige mangler ikke strøm!!!

Re: Re: Re: Re: Re: Re: priser

Søren Lund:

Lars, måske du skulle overveje hvilken magt en hovedaktionær har i et aktieselskab, og hvilket overordnet ansvar den svenske stat under alle omstændigheder har, for at sikre svenske forbrugere strøm om vinteren, uden at flå dem økonomisk.

Hele liberaliseringen, hvor systemansvaret er placeret nationalt og produktionen i aktieselskaber er jo et kraftigt argument imod sådan et ansvar.

- endsige fastholde dem i deres tro på, at de altid vil få billig strøm, hvis bare de accepterer atomkraft!

Det har jo vist at holde meget godt. Der er selvfølgelig en smertegrænse for hvor mange reaktorer man kan pille ud af programmet og hvor mange årtier man kan have tåbelige lov mod videreudvikling og fornyelse.

Mon ikke også den den danske vindpark ville skrænte lidt, hvis vi fjernede 16,6% af møllerne og ikke tillod totalrenovationer?

Hvorfor tror du ellers forbrugerpriserne i Sverige kun er steget ganske beskedent i denne situation ?

Det lyder meget som om du tror, at Vattenfall der scorer kassen, ved at sælge strøm til forbrugerne for noget der ligner den svenske elspotpris, eller på at sælge strøm til deres nabolande til den pris. Begge dele er helt forkert!

De eneste der betaler disse høje priser, er dem der har forpligtet sig til at skaffe svenskerne strøm i denne situation, altså bl.a Vattenfall selv!

Det afhænger af helt af prissikringen hos kunderne som igen er en risikovurdering! Det er ikke meget anderledes end F1 vs fastforrentet. Der er mange kunder, specielt industrikunder der har taget en risiko, og de mødes nu af høje priser. for Vattenfalls eget vedkommende er det mere usikkert, hvad de har gjort. Det er svært at gætte på hvordan de har stillet sig selv i forhold til risiko både for prisændringer og deres egne problemer på kernekraftværkerne.

Det kan hverken staten eller Vattenfall være interesseret i. Så er det trods alt lidt mere diskret, at de svenske skatteydere taber en masse aktiekapital på det store underskud Vattenfall lider efter denne vinter.

Så må vi så se, om tyskerne vil aceptere at Vattenfalls tilbageværende aktiekapital stadig er stor nok til at garantere for en atomulykke i Tyskland, eller om de svenske skatteydere skal til lommerne og skyde ny kapital ind i Vattenfall.

Haha Søren, det er god humor at ovenpå deres seneste regnskab og deres mulighed for at frigøre kapital.
http://www.business.dk/energi-....-kr
http://www.business.dk/transpo...salg

Den var sjov! Det er godt at se din selvironi er intakt.

Men jeg er helt enig i, at Dong nu tjener kassen på Vattenfalls forfejlede dispositioner op til denne vinter. De har bare ingen magt haft til at holde de svenske magasiner lave sidste efterår.

Magt nej, men medindflydelse ja.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: priser

Det har jo vist at holde meget godt. Der er selvfølgelig en smertegrænse for hvor mange reaktorer man kan pille ud af programmet og hvor mange årtier man kan have tåbelige lov mod videreudvikling og fornyelse.

Mon ikke også den den danske vindpark ville skrænte lidt, hvis vi fjernede 16,6% af møllerne og ikke tillod totalrenovationer?

De billigste km du kan køre i en bil, er jo altid de sidste inden hjulene falder af.

Afskrevne KK-værker kan selvfølgelig altid levere billige kWh, men kun indtil de pludselig går i stykker, og man er nødt til at poste store summer i renovering, og desuden importere strøm i dyre domme, mens renoveringen står på.

Med hensyn til den Danske vindpark: Ja, vi kunne jo gøre som med svensk KK hidtil; lade være at renovere eller forny møllerne. - Indtil 40% af møllerne falder ud af sig selv, kan vi prale med at de leverer strøm helt gratis!

Hvis vi nøjes med at vedligeholde dem, producerer de strøm til 6-8 øre/kWh, de næste 10-20 år.

Det svarer jo til da Ringhals i 2008 pralede af at lave strøm til kun 12 øre/kWh. - Men hvor længe?

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: priser

Haha Søren, det er god humor at ovenpå deres seneste regnskab og deres mulighed for at frigøre kapital.
http://www.business.dk/energi-....-kr
http://www.business.dk/transpo...salg

Den var sjov! Det er godt at se din selvironi er intakt.


Hvorfor skulle den så ikke med:
http://www.business.dk/energi-...sejr
Når Akraft er så fedt hvorfor vil Vattenfall så gå så tungt ind i offshore Vind
Mvh Keld

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: priser

Haha Søren, det er god humor at ovenpå deres seneste regnskab og deres mulighed for at frigøre kapital.
http://www.business.dk/energi-....-kr
http://www.business.dk/transpo...salg

Den var sjov! Det er godt at se din selvironi er intakt.

Det er jo resultatet efter 4. kvartal 2009. Bortset fra få dage i december, har de jo ikke købt strøm ind, med mindre den var billig. Det har de sandelig gjort siden!

En anden ting er, at Vattenfall laver forretning i mange andre lande end i Sverige. Man kan jo ikke omsætte 151 mia kr alene ud af de 140 TWh svenskerne forbruger, om man så var enerepræsenteret. Forbrugerne betaler trods alt kun 51 øre/kWh.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: priser

"Naar Akraft er saa fedt hvorfor vil Vattenfall saa gaa saa tungt ind i offshore Vind".

For större energilproducenter som opererer internationalt, er det altid godt at faa fat i den tykke ende af tilskudsordninger hvor taabelige regeringer har fölt sig nödsaget til at ryste op med garanti- og tilskudsordninger, og hvor man tilmed samtidig kan malke mere eller mindre tvangsindlagte kundegrupper uden väsentlig fare for markedskonkurrence fra konkurrenter.

Endvidere kan man med et ben i flere forskellige nationale omraader udnytte at handelsoverförsler af el netop ikke medförer de ugunstige fölger der maatte väre ved at maatte handle til ugunstige priser (nar man selv opträder paa begge sider), og hvor man yderligere har den fordel, at man kan udnytte overförselstransaktioner til sin egen fordel, da man jo kender sine egne regnskabsmässige detaljer i begge sine egne nationale selskaber.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: priser

Keld Jacobsen:

Hvorfor skulle den så ikke med:
http://www.business.dk/energi-...sejr
Når Akraft er så fedt hvorfor vil Vattenfall så gå så tungt ind i offshore Vind

Fordi den ikke var relevant. Det var et svar på hvorvidt der skulle ny aktiekaptal til før at Vattenfall kunne fortsætte sine kernekraftaktiviteter. Mon ikke det kan lade sig gøre, når der kan udbetales udbytte på 3,9 mia danske kroner af et overskud på 20 mia danske kroner og der kan rejses yderligere 36 mia danske kroner som vattenfall hellere vil have placeret i nye kernekraftværker end svensk elnet.

Offshore møller er selvfølgelig også attraktive, men det er mere pga. de ufatteligt gode koncessionpriser diverse regeringer ikke tøver med at lade deres forbrugere betale. Det er jo selvsagt at møllerne ikke kan finansieres på almindelig vis, for der er ingen der kender værdien af en mølle efter 50% forventet levetid. Når et aktiv er uværdigt nok, vil ingen stater finansiere det direkte, men staterne er ikke for fine til at overbyde hinandens koncessionpriser på forbrugernes regning. Så er det jo op til energiselskaberne at byde ind.