Nyt dansk iværksætterfirma vil udnytte viden fra forskning i nanoscience på Københavns Universitet til at hjælpe med at udvikle medicin mod blandt andet epilepsi.

»Vi er gode til at lave nogle små nanowires af halvledermaterialer, som er små ledende pinde med en diameter på under 100 nanometer og en længde på nogle mikrometer. Og da det viste sig, at levende celler gerne optager sådanne nanostrukturer spontant, fik vi ideen til at bruge dem som en ledning inde i en celle,« siger Claus Birger Sørensen.

Han arbejder på Niels Bohr Institutet og er administrerende direktør i det nye firma, der har fået navnet inXell bionics, som bygger på forskning fra Niels Bohr Institutet , Institut for Neurovidenskab og Farmakologi samt Nanoscience Centeret på Københavns Universitet.

Måle spænding i celler
Tanken er at udnytte disse nanowires som intercellulære prober i levende celler til at teste medicin. Mere enkelt fortalt skal disse nanowires gøre det muligt, at måle spændingen henover cellemembranen.

»En human celle er simplificeret at betragte som et batteri, hvor vi kan måle spændingsforskellen henover cellevæggen, og spændingsforskellen varierer som funktion af aktiviteten i nogle bestemte proteiner, kaldet ionkanaler, der sidder i overfladen. Disse ionkanaler ønsker medicinalindustrien at kunne måle på, da der er mange sygdomme som relaterer til defekter i disse« forklarer Claus Birger Sørensen, der er uddannet svagstrømsingeniør og har en ph.d. i fysik.

Blandt andet har sygdommene epilepsi, cystisk fibrose, multipel sclerose og osteroporose med ionkanalerne at gøre.

Vise potentialet
Firmaet, der blev startet i 2009, skal med kapital fra SEED Capital Denmark i løbet af det næste halvandet år vise, at de rent faktisk kan måle spændingen inde i en celle på denne måde.

»Vi skal helt præcist udvikle en lille biochip. Den første udvikling er selvfølgelig med Blu-Tack, elastikker og så videre, men det skal også kunne vise vejen frem til, at det her faktisk er noget, der kan produceres,« siger Claus Birger Sørensen.

Resultatet skal gerne blive et apparat, som kan sælges til farmavirksomheder.

Måle 1000 samtidig
»I dag er der flere tilgange til at måle på ionkanalerne. For eksempel kan man ved brug af traditionel ”patch clamp” teknik sætte en lille pipette med en elektrode indeni ned på hvert enkelt celle, men det er ret tidskrævende og resulterer kun i få målinger per dag. En alternativ metode er automatiseret ”patch clamp”, der ved hjælp af en række små siliciumschips kan lave flere samtidige målinger,« siger Claus Birger Sørensen og forklarer, at man med det nye apparat forhåbentligt kan få både flere informationer af bedre kvalitet, samt et højere ”throughput” i processen:

»Vores ide er at komme endnu et skridt videre, så man med disse nanowires kan teste måske 1000 målepunkter samtidig. Herudover er vores metode mindre invasiv på grund af den lille bitte elektrode, så vi forstyrrer ikke cellen så meget. Det betyder, at cellen kan holde sig levende i længere tid, hvilket giver den fordel, at man kan følge cellens udvikling over timer og måske dage, og samtidig vil man måske kunne teste flere stoffer på samme celle.«

Udover, at apparatet vil kunne bruges i forbindelse med udvikling af ny medicin, har det også et muligt marked i forhold til sikkerhedstest af nye medicinpræparater. Det er nemlig blandt andet et krav, at ny medicin testes for hvorvidt det påvirker en ionkanal, som regulerer hjertefunktionen, da en påvirkning kan resultere i alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen.