Simpel oplysning om snefejning på tage mangler i Danmark
I Norge og Sverige fortæller en tabel med overskriften ” Hvornår skal du rydde, og hvornår skal du løbe”, hvornår snemængderne på ens tag bør ryddes. Det ville være en 'glimrende ide' med noget tilsvarende i Danmark, siger SBI.
Fakta
Tema
Læs også
-
Hvem har ansvaret for tagkollaps? »Godt spørgsmål«, »Vi peger på andre«
-
Tung sne blev undervurderet: Kæmpe bjælke i center flækkede på langs
-
Løsningen eksisterer: 3D-kort klar til at advare om tagkollaps
-
Lene Espersen skal i samråd om tagkollaps - S kræver mere kontrol
-
Byggeforskningsinsitut: Nuværende snelastnormer bygger på tradition ikke videnskab
Læs mere om
Alt imens danske ejere af staldbygninger og messehaller bider negle over om deres tag kan holde til sneen eller de bør rydde det, så findes der i både Sverige og Norge et sæt enkle tommelfingerregler, der hjælper ejerne, så snetrykket ikke kommer bag på dem.
I Norge udgiver Sintef byggforsk, den norske pendant til Statens Byggeforskningsinstitut, et sæt hjælperegler, der gør det helt enkelt for bygningsejerne at vurdere, hvor meget sne, der må ligge på deres tag.
Under titlen "Hvornår skal du rydde, og hvornår skal du løbe," leverer Sintef en tabel, der viser, hvor mange meter en snelast på for eksempel 150 kg/m2 er. En norsk bygningsejer kan for eksempel se i tabellen, at hans tag fra 1975 tåler en halv meter nyfalden sne eller 0,4 meter tøsne.
Tabellen fortæller nemlig, hvor stort et tryk en bygning fra en bestemt periode kan holde til, hvis den er bygget efter de gældende normer og regler på opførelsestidspunktet.
Sådan fungerer det ikke i Danmark. Hvis en landmand herhjemme er bekymret for sin lade, så beder kommunen ham tage kontakt til en ingeniør, der kan vurdere risikoen for kollaps. Men det er ikke altid ejeren opdager, at bygningen er på vej ned, før det er for sent.
Det tætteste en almindelig borger kommer en forklaring på, hvilket snetryk hans tag kan holde til, er snelastnormerne, også kaldet Eurocodes. Men her er det nødvendigt for ejeren selv at have tjek på, hvad det betyder, at nyfalden sne lægger et tryk på 1,0 kN/m3 i snelastnormerne.
Forsker ved Statens Byggeforskingsinstitut Jørgen Nielsen har også tidligere påpeget, at selvom ejeren har det juridiske ansvar, så kan ejeren ikke forventes at leve op til det, fordi de færreste har viden om, hvor meget sne et tag kan klare.
Flere bygningsejere peger derimod på, at der netop er brug for et sæt støtteregler som i Sverige, der kan hjælpe med at afgøre om sneen udgør en fare.
På en messehal i Aars kravlede direktøren for hallen, Thomas Herman, flere gange op på taget for at vurdere snelasten. Han vurderede forkert, og en 40x1,5x0,3 meter stor bjælke flækkede på langs, mens en lejer af hallen befandt sig derinde.
Thomas Herman efterlyste bagefter lette tommelfingerregler, så han "kunne sove om natten". Nogle regler, som allerede findes i de andre nordiske lande.
Det ville være en god og simpel idé at lave lignende tommelfingerregler til almindelige bygningsejere i Danmark, mener Erik Steen Pedersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
»Det, synes jeg, ville være en glimrende idé,« siger seniorrådgiver Erik Steen Pedersen fra SBi.







