Efter halvanden måned hvor tage er væltet ned i Jylland, og flere personer er blevet kvæstet, sender alle instanser ansvaret videre, når det kommer til spørgsmålet om, hvorfor ingen gør noget aktivt for at forebygge flere uheld netop nu.

Hvordan kan borgerne være tilfreds med, at hverken myndigheder eller de ansvarlige ejere reagerer, når der over en lang periode kan kollapse flere tage, og uskyldige kommer til skade?

»Det er et godt spørgsmål. Alle peger på andre, det har du ret i. Vi peger på andre. Dansk Byggeri peger også på alle andre end dem selv. Konstruktionsfejl og byggesjusk fylder ikke det store i deres pressemeddelelse. Alle peger på andre,« siger Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

En af de myndigheder, der er blevet anklaget for at være for passive er netop Erhvervs- og Byggestyrelsen.

I går udsendte Dansk Byggeri en pressemeddelelse, hvor de anklagede styrelsen for at være for passive og undersøge årsagen til de mange kollaps. Styrelsen mener ikke, at den kritik er fair.

»Vi lever ikke i et samfund, hvor der er en central myndighed, der kan forhindre, at folk kommer til skade som følge af sne. Man har også et ansvar selv. Jeg er lidt sur, når de anklager os for passitivitet, for vi har været ret proaktive,« siger Finn Lauritzen, direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Finn Laustsen påpeger, at det var styrelsen, der allerede i januar bad Last- og Sikkerhedsudvalget om at revurdere snelastnormerne. Desuden er flere af Dansk Byggeris pointer hentet fra en undersøgelse, som Erhvervs- og Byggestyrelsen selv har finansieret.

Det er urimeligt, at bede Erhvervs- og Byggestyrelsen om at gøre noget for at forhindre de ulykker, som sker i øjeblikket, mener Finn Lauritzen. Styrelsen eneste redskab er nemlig at ændre i byggeloven.

KL: Kommunerne skal ikke køre rundt og tjekke bygninger
Finn Laustsen peger derimod på, at kommunerne har en tilsynspligt. Men ringer man til Kommunernes Landsforening, så vil de heller ikke have ansvaret siddende på sig.

Ifølge Jannik Egelund, der er fuldmægtig i KL's teknik og miljøafdeling, så har kommunerne ganske rigtigt tilsynspligt, men det er en pligt, der i praksis først forvaltes, når borgerne selv ringer ind.

Ifølge ham kan kommunerne kun rømme en bygning eller kræve den understøttet, når de bliver gjort opmærksom på, at den er i fare for at styrte sammen.

»Kommunerne har ikke mulighed for eller pligt til at køre rundt og kontrollere, at alle bygninger i landet er i god stand. Det er altså den enkelte ejers ansvar, at sikre at bygningen er sikker. Og hvis man konstaterer at ens bygning er i fare for at styrte ned, hvorfor så ringe til kommunen?« spørger Jannik Egelund, fuldmægtig i Kommunernes Landsforening.

Hvis kommunen bliver underrettet om en farlig situation, vil kommunen typisk bede ejeren om at kontakte et entreprenørfirma, der kan understøtte bygningen eller fjerne sneen, for det er stadig ejerens ansvar.

Det er altså et tilsyn, der kun bliver udført i de tilfælde, hvor ejeren eller en forbipasserende er opmærksomme på, at der ligger for meget sne på taget.

Hvem skal så holde øje med de tilfælde, hvor ejerne udgør en fare for uskyldige mennesker med deres uagtsomhed?

»Det er et godt spørgsmål. Kommunerne har pligt til at handle, hvis de bliver gjort opmærksom på svigt, men de har ikke pligt til at være opsøgende,« siger Jannik Egelund.

SBI: Ejerne aner ikke, hvor meget sne taget kan klare
I øjeblikket er adskillige bygningsejere dog i fuld gang med at skovle sne ned fra tagene og både KL, SBi og Erhvervs- og Byggestyrelsen er også enige om, at ejeren i princippet har det juridiske ansvar, men ikke alle er enige om, man rimeligt kan forvente, at ejeren lever op til det.

»Der er ikke nogen diskussion om, at ejeren skal vide, hvordan det hænger sammen. Sådan siger juraen, men det er de færreste, der ved, hvor meget sne, der skal ligge før den udgør en risiko,« siger Jørgen Nielsen, forsker ved Statens Byggeforskingsinstitut.

Weekendens sammenstyrtninger et godt eksempel på, at man ikke altid kan forvente, at ejerne skovler sne ned. Flere af kollapsene skete nemlig, mens snestormen rasede.

De fleste har dog ladet driverne ligge, fordi de ikke troede, der var nogen fare. Det er nemlig de færreste, der ved, hvor meget sneen egentligt vejer. Desuden kan det være svært for almindelige mennesker at afgøre, om man ejer en bygning med en konstruktionsfejl, der gør risikoen for kollaps endnu større.

Derfor tror Jørgen Nielsen, at oplysning er en af løsningerne. For det er svært at forestille sig, at nogen bevidst lader deres tag udgøre en fare for andre.

Hvem skal så lave den oplysning til bygningsejerne, der kan forhindre flere tagkollaps?

»Det er det rigtigt gode spørgsmål. Lige nu mangler vi noget viden for at kunne reagere. Er der tale om konstruktionsfejl, så tror jeg branchen selv vil gøre noget for at oplyse håndværkerne om snelast, men er det, fordi ejerne ikke har ryddet ned, så ved jeg det ikke. Det er måske en opgave for forsikringsselskaber eller myndigheder,« siger Jørgen Nielsen, der som forsker i ikke kan pege på, hvem der skal gøre noget i denne sag.

I Hjørring kommune er beredskabet nu begyndt at spærre af. Efter weekendens ulykke med en stålmarkise, der klemte flere mennesker fast til jorden, bliver der ikke taget nogen chancer. Ulykken kostede en 76-årig mands underben, der måtte amputeres, og en 16-årig pige blev indlagt i livsfare.