Danske forskere har genmodificeret den populære potteplante Kalanchoë (brændende kærlighed) til at blive lille og kompakt. Med den opfindelse kan det undgås, at planterne sprøjtes for at opnå den effekt, som det er tilfældet i dag. Bioteknologi erstatter dermed kemikalier i produktionen.

»Gartnerierne behandler prydplanter kemisk, da vi gerne vil have små, kompakte og tætte planter, men sprøjtningen er både miljø- og sundhedsskadeligt,« siger professor i molekylær planteforædling ved Institut for Jordbrug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Søren K. Rasmussen.

Så da de danske forskere hørte, at svenske forskere havde muteret sig frem til at finde en phenotype af modelplanten gåsemad (Arabidopsis), der var kort og kompakt, fik de den idé, at man kunne kommercialisere det ved at overføre egenskaben til prydplanter.

»Det afgørende ved den svenske plante var, at det ikke så ud til at påvirke blomstringstidspunktet, hvilket er vigtigt for gartnerne, men som ellers ofte er tilfældet ved hormonregulering til kompakte planter,« siger Søren K. Rasmussen, der er en af forskerne bag projektet.

Københavns Universitet tog derfor patent på ideen og i samarbejde med et stort dansk gartneri, der er storproducent af Kalanchoë med eksport til Europa og det amerikanske marked, fik de innovationsmidler fra Direktoratet for FødevareErhverv til at gå i gang med arbejdet.

Halvt så store
Forskerne tog det særlige dværggen fra gåsemad og satte det i en vektor og etablerede et transformationssystem til brændende kærlighed. Dette afprøvede de så på forskellige sorter. Den første sort, de gjorde transgen, var gartneriets favorit – Molly.

Men det viste sig, at lige præcis denne sorts genetiske baggrund interagerede med det nye transgen på en sådan måde, at phenotypen ikke kom tydeligt til udtryk. Til alt held var forskerne dog så stædige, at de forsøgte sig med nogle andre sorter, som responderede langt bedre.

»Ved de næste sorter så vi en kæmpe effekt og så kørte det på skinner, for det viste sig, at det ikke er så svært at transformere Kalanchoë. Og effekten er i nogle tilfælde bedre end med kemikalierne. Nogle af de transgene planter bliver kun halvt så høje som Kalanchoë ellers ville, og andre to tredjedele høje. Der var endda nogle, hvor genet havde så stærk en effekt, at planten stort set ikke kom op over kanten på potten,« siger Søren K. Rasmussen.

Forskerne har netop fået publiceret en artikel om opdagelsen, som samtidigt er en banebrydende etablering af en bioteknologisk platform for prydplanter, i tidsskriftet Plant Biotechnology Journal, hvor deres planter også prydede forsiden.

De danske forskere er desuden gået i gang med at udvide konceptet til andre prydplanter. Lige nu har de kastet sig over julestjerne, som de satte genet ind i sidste forår, men da den regenerer langsomt har de endnu ikke kunnet evaluere nogen planter. Håbet er, at de kan se resultater til sommer. Julestjerne er en potteplante, hvor modifikationen giver en besparelse både i arbejdstid og sprøjtning som forventes at være særlig attraktiv.

For dyrt at få godkendt
Spørgsmålet er dog, om planterne nogen sinde vil kunne købes hos blomsterhandleren. Umiddelbart er der den fordel i forhold til godkendelse af de genmodificerede planter, at de ikke skal spises og i forhold til Danmark er der den sikkerhed i forhold til spredning i naturen, at Kalanchoë ikke kan overleve udendørs under danske forhold. Herudover er genet naturligt forekommende i både Arabidopsis og Kalanchoë.

I Europa er det dog så kostbart og svært at få genmodificerede planter godkendt, at forskere og gartnere har opgivet det på forhånd. Muligheden er derfor USA, men her er klimaet nogle steder, til at planterne kan vokse og eventuelt sprede sig.

»Og risikovurderingen i USA er så dyr, at det får gartneriet, som vi samarbejder med, til at stejle, selvom de producerer 40 millioner af planterne om året. Der er så vidt vides ingen godkendte prydplanter med rødder på markedet, så det virker måske afskrækkende for producenterne at være den første der skal gennem godkendelsesproceduren. Så nu taler vi med andre gartnerier, som måske vil forsøge sig, for på et eller andet tidspunkt bliver nogen nødt til at tage førertrøjen og forhåbentligt gøre det nemmere for de næste,« siger Søren K. Rasmussen.

Han henviser også til, at der kommer strammere og strammere lovgivning for kemikalierne, som planterne sprøjtes med i dag, fordi de er så miljø- og sundhedsskadelige, så på et eller andet tidspunkt bliver gartnerierne nødt til at finde et alternativ.