Fjernstyrede minihelikoptere skal være LED-pixels i luften
En sværm af flyvende, fjernstyrede minihelikoptere skal være pixels i opbygningen af rigtige 3D-billeder i himlen.
Multimedia
Video:
Se de flyvende LED-pixels
Læs også
-
Danske mega-storskærme af beton skal sælges til Las Vegas og Dubai
Læs mere om
Amerikanske forskere vil nu afsøge grænser for, hvor stor kontrol man kan få over flyvende minihelikoptere. Et nyt forskningsprojekt kaldet Flyfire med deltagelse af forskere fra MIT Sensable City Lab og Aerospace Robotics and Embedded Systems Laboratory er gået sammen om opbygningen af rigtige 3D-billeder i himlen.
Lysende minihelikopterne vil være billedernes pixels og kan fjernstyres til både at bevæge sig bestemte steder hen, skifte farve og udsende og lyse mere eller mindre intenst.
Forskerne er i dag i stand til med stor præcision at få en håndfuld af de små nærmest legetøjsagtige helikoptere, der har fire rotorblade, til at flyve hvorhen hvor forskerne gerne vil, men formålet med forskningsprojektet er at skalere forsøget op i rigtig stor størrelse.
»Flyfire åbner fantastiske muligheder: som på en almindelig skærm kan de enkelte pixels skifte farve, men de kan også bevæge sig, skabe et forbigående spor af lys i det tre-dimensionelle rum,« siger Carnavan Chiu, der deltager i forskningsprogrammet i en pressemeddelelse og tilføjer, at den nye teknologi kan skabe billeder, der kan opleves fra alle sider.
Forskerne forestiller sig da også at mulighederne først og fremmest ligger i store displays, hvor mange mennesker er samlet. Det kunne eksempelvis være til den afsluttende finale i amerikansk fodbold - kaldet Superbowl.
De flyvende pixels er blevet muligt som konsekvens af udviklingen inden for både fjernstyringsteknologi og batteriteknologi. Forskerne forestiller sig, at de flyvende pixels kan programmeres til at flyve ned og genoplade med regelmæssige mellemrum.






