Spørg læserne: Hvorfor er det koldt på toppen, når varmen stiger til vejrs?
Spørg Scientariet er udvidet med spørgsmål, hvor vi direkte opfordrer vores mange kloge læsere til at svare. I dette "Spørg læserne"-spørgsmål handler det om, hvorfor der er koldt på toppen.
Erik Næhr er forvirret over følgende:
Man siger, at der er koldt på toppen. Hvorledes hænger det sammen med, at varmen stiger op ad?
Vi har fulgt debatten og fremhævet følgende svar:
Peder Wirstad 25.02.2010:
Ligesom det er en myte, at folk på toppen af rangstigen har det hårdere end folk langt nede, således er det også en myte, at der er koldest på toppen.
Det er kun, hvis der er så stærk vind, at luften er i bevægelse i hele landskabet, at man kan bruge reglen, om at temperaturen falder ca. 0,7 grader pr. 100 meter.
Hvis det er stille, vil kold luft løbe samme vej som vandet, og der dannes søer og elve af kold luft, der presser den varme luft opad (inversion)
I går morges, var der f.eks. minus 14 grader her på gården (60 km nord for Oslo), der ligger på en top fra 30 til 200 m over det omliggende landskab. Bare 100 m længere mod nord - og 30 meter lavere - i en lille elvedal, var temperaturen minus 24 grader.
Endnu større forskel kan der blive, når det har været stille højtryksvejr i en periode, og der så begynder at blæse varm luft ind fra havet.
Spørg Scientariet er redigeret af Tine Havkrog og Julian Henlov community@ing.dk
Funktionelle polymerer vil ændre medicin og industri
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





