Fra starten af var Helge Sander en gave til satireredaktionen. Han kom direkte fra heden og ind på de bonede gulve, havde aldrig sat sine ben på et universitet, havde ikke studentereksamen og nu var han pludseligt minister for hele lortet (pardon my french).

Dertil kom et smukt og karakteristisk ydre, fint velkæmmet hår, ungdomlige briller og altid nystudset skæg. Et taknemmeligt offer for en satiretegner. Og tilsyneladende en hund i et spil kegler.

Men med fast hånd vandt han respekt og svang øksen over alle paverne på alt fra Risø og DTU til AAU og Syddansk, ja hele universitetsverdenen skælvede under fusionernes energi.

Dertil kom at han turde tænke store tanker om danske astronauter, klonede fostre og lynuddannede forskere, ­ han var i sandhed en ingeniørernes ven.

Og satireredaktionen glæder sig nu til at tage imod teltholderen fra den naturvidenskabelige forlystelsespark: Charlotte Sahl-Madsen.